Modersmålet er børns eksistentielle ret til at udtrykke følelser og tanker og til at være i dialog og trivsel med verden udenfor børn - det vil sige familien og det omgivende samfund.

Integrationen af børn og unge med anden etnisk baggrund er ofte til diskussion blandt politikerne. I skolen og andre pædagogiske institutioner med børn og unge havde børnene i årene 1976 til 2002 mulighed for at blive undervist i deres modersmål uden for skolen. Men i 2002 fjernede den borgerlige regering modersmålsundervisningen.

Anne Holmen, professor i parallelsproglighed ved Københavns Universitet, er blandt dem, der kan fremvise forskningsresultater, der gør modersmålet til en væsentlig forudsætning for børns tilegnelse af et andet sprog, for eksempel dansk.

Til Kristeligt Dagblad den 26. januar siger Anne Holmen, "at store undersøgelser fra USA, Canada og Sverige helt entydigt viser, at en kvalificeret modersmålsundervisning styrker børnenes tilegnelse af sprog og andre faglige færdigheder, ligesom elevernes integration i samfundet styrkes”.

Mange års pædagogisk arbejde med tosprogede børn viser mig helt klart, at børn uden mulighed for lærere med deres eget sprog på mange måder har enormt svært ved at klare sig. Efter min mening er modersmålet en væsentlig faktor for børns personlige og faglige udvikling.

Sproglig udvikling

Børn har naturligvis følelsesmæssige relationer til deres forældre og øvrige familie, men jeg har oplevet og oplever stadig mange børn og unge, der har svært ved at kommunikere. De mestrer hverken deres eget modersmål eller dansk.

En del af disse børn har konflikter eller konfrontationer med forældrene blandt andet på grund af manglende sproglige kompetencer på modersmålet.

Nå tosprogede børn begynder i institution og skole, tilegner de sig konkret det danske sprog. Ifølge mine erfaringer kommer tosprogede elever - typisk fra 12-årsalderen - ofte i konflikt med forældrene, fordi disse ikke behersker deres modersmål fuldt ud, og nogle forældre ikke kender det konkrete, dagligdags dansk. Derfor har de svært ved at kommunikere med hinanden.

Forsøget, som regeringen sætter i gang efter sommerferien, kan muligvis minimere konflikter mellem børn og forældre.

Gennem modersmålsundervisningen oplever eleverne følelsen af at tro på sig selv.

Når børn kan tilegne sig deres modersmål i skoletiden, får de også anerkendelse fra andre elever, og på den måde fungerer modersmålsundervisning både som støtte til det danske sprog og som brobygger mellem tosprogede og andre elever.

Gennem modersmålsundervisningen oplever eleverne følelsen af at tro på sig selv, hvilket er en væsentlig faktor for sund identitetsudvikling. Det står i modsætning til i dag, hvor jeg ofte ser tosprogede med identitetsforvirring. De kan ikke udtrykke sig og oplever, at omverdenen ikke anerkender dem, fordi de ikke behersker sproget.

Faglig udvikling

Når et barn møder i skole uden et veludviklet modersmål og sommetider heller ikke har haft mulighed for at tilegne sig sit eget modersmål før tilegnelsen af dansk som andetsprog, mener jeg, at det står klart, at hverken forældre, skole eller det politiske system skaber de nødvendige udviklingsmuligheder.

Jeg har læst mig til, at der i regeringens vision for 0. til 4. klasse skulle være mulighed for, at man i skoletiden støtter tosprogede børn på både deres modersmål og på dansk. Jeg hilser denne udmelding velkommen.

For mig at se anerkender regeringen med denne udmelding de tosprogede børns eksistentielle ret til at lære deres egne modersmål. Blandt andet henviser Anne Holmen i sin udtalelse til udenlandske forskningsresultater, der klart viser, at tosprogede børn, der har haft mulighed for støtte i forhold til deres modersmål, klarer sig bedre i skolen og længere inde i uddannelsessystemet.

I skolen er det min erfaring, at tosprogede børn ofte falder fra i 6.- 7. klasse og opefter. Jeg mener, dette blandt andet skyldes manglende sproglige kompetencer på dansk.

Det abstrakte sprog

Fra 0. til cirka 5.-6. klasse er det anvendte sprog handlingsorienteret og konkret. Det knytter sig til noget, man kan se og føle. Fra 6.-7. klasse ændrer sproget sig fra handlingsorienteret til abstrakt og intellektuelt, hvorefter en del både danske og tosprogede elever falder fra, fordi de ikke kan danne sig et billede ud fra det abstrakte sprog.

I 8. eller 9. klasse kan man i dansktimerne have tema om demokrati. Eleverne får at vide, at de skal arbejde både teoretisk og konkret med demokrati, men nogle elever - tosprogede såvel som etnisk danske - kan ikke hente støtte hos deres familier, når de i skolen skal fremlægge deres opgave.

Fra 6.-7. klasse ændrer sproget sig fra handlingsorienteret til abstrakt og intellektuelt.

Tosprogede og danske elever uden hjemlig støtte har ikke noget at fremlægge. I stedet bliver de ofte udspurgt af læreren, men disse elevers reaktion er typisk aggressiv. De kan for eksempel beskylde læreren for at være en racist, der ikke kan lide tosprogede.

Reaktionen handler ikke om, hvorvidt læreren er racist, men om, at den tosprogede elev ikke ved, hvad demokrati er. Ordet er abstrakt, og det er ikke noget, man kan se eller mærke.

Hvis tosprogede på deres modersmål får forklaret for eksempel demokrati, vil de have nemmere ved at arbejde med temaerne på lige fod med de andre elever. Jeg håber, at regeringens initiativ kan støtte tosprogede elever i skolen, så de kan klare sig også efter 6. klasse.

Her skal det lige siges, at en del tosprogede kommer fra familier, hvor modersmålet heller ikke er veludviklet i forhold til familiens oprindelige land. De har ikke noget stort ordforråd. Jeg går ud fra, at regeringen med det ny initiativ tager højde for, at nogle tosprogede børn kommer fra familier, hvor forældrene ikke har de nødvendige forudsætninger for at udvikle modersmålet.

Det vil være en udfordring for både skoler og de lærere, der skal varetage modersmålsundervisningen.

En udfordringing

Jeg håber, at regeringen i forbindelse med den tidligere modersmålsundervisning har evalueret lærernes faglige kompetencer. Jeg skal ikke generalisere, men frem til 2002 var der lærere, der underviste i modersmål uden at have de nødvendige faglige forudsætninger. Det medvirkede til, at børnene ikke fik det udbytte, de skulle.

Jeg mener, at underviserne ikke blot skal have en sproguddannelse i hjemlandet, men også en supplerende uddannelse her i landet, før de kan give en kvalificeret undervisning.

Modersmål er væsentligt, men andre forhold i tosprogede familier skal også tages i betragtning, før modersmålet har den fulde effekt. Min erfaring viser, at blandt andet følgende forhold spiller stærkt ind i forældrenes og børnenes liv:

• Forældrenes kompetencer og viden om børn og unge

• Forældrenes ansvarsfølelse over for barnet

• Opvækstvilkår for børn og unge med hensyn til sundhed og hjemmets psykiske miljø

• Familiens bolig og økonomiske situation, for eksempel kan en familie have 7-8 børn og bo i en treværelses lejlighed

• Forældrenes helbred og psykiske tilstand

For at modersmålsundervisningen skal have fuld effekt, skal myndighederne se på ovenstående forhold, idet nogle familier har vanskeligheder eller mangler på disse punkter. Derfor mener jeg, vi er nødt til at arbejde ud fra helhedstænkning mellem forskellige myndigheder med det fælles mål at skabe bedre vilkår for børn og unge.

Visionen er, at fremtidens samfundsborgere kommer til at fungere som selvstændige samfundsborgere. Helhedstænkningen har også den sidegevinst, at den forebygger marginalisering af børn og unge og gør dem til en del at fællesskabet.