Jeg sad skulder mod skulder med Villy Søvndal under ”retssagen” mod Frank Grevil. Villy var en ret stor offentlig støtte for Frank i en svær tid. Det skal han have tak for – og dét kan ingen tage fra ham. Han var også flink til at låne en fattig musiker som mig smøger. Tak Villy – jeg skylder.
Er jeg for hård ved jer? Bevis det! I sidder på regeringsmagten og kunne med et knips med fingrene begynde at tage debatten om overvågning alvorligt.
Samtidig var det allerede dengang klart, at en ikke helt lille sideeffekt for Søvndal var, at han fik chancen for at profilere sig på Franks sag i medierne. Sideløbende med retssagen, forfattede Frank og jeg (m.fl.) en ”Åben Opfordring til Whistle-Blowing” hvori vi efterspurgte at folk indenfor murene i magtens centrer skulle gøre hvad Frank havde gjort: Lække dokumentation for, at vores ledere løj, bedrog, spinnede m.m. for at hive Danmark med i krigen. Alle (bortset fra en del journalister) vidste at det forholdt sig sådan, men ét er hvad vi ved – noget andet er, hvad vi kan dokumentere.
Folketingspolitikere skrev under på behovet for civil ulydighed
Folk strømmede til for at blive medunderskrivere på opfordringen, på trods af at så godt som ingen medier turde omtale den. Da jeg en eftermiddag tog den legendariske whistle-blower Daniel Ellsberg (kendt fra ”The Pentagon Papers”) med forbi Christiansborg, var Villy Søvndal (og Pernille Frahm) ivrige efter at få chancen for at lægge lokaler til et møde.
Vi sad i en times tid og sludrede om løst og fast – Franks sag, den katastrofale udvikling af situationen i Irak, hvor forfærdelig Bush, Blair og Fogh var. Til sidst i audiensen smed jeg ”Opfordringen” på bordet, og bad om (dvs: forlangte) at de skrev under. Jeg (og Dan) blev lettere overraskede over, at både Villy og Pernille skrev under uden at tøve (da jeg kom hjem, lå der endda e-mails fra dem begge, hvori de bekræftede at de gerne ville stå som medunderskrivere). Super.
Derfra var det en smal sag at få stort set alt hvad der kan kravle og gå fra SF og Enhedslisten (og enkelte Radikale, Socialdemokrater og CD’ere) til at skrive under på brevet — som jo rent faktisk opfordrede folk til at bryde loven, i en god sags tjeneste. Civil ulydighed i en nøddeskal. Jeg var faktisk imponeret! (og Frank og Dan ligeså)
Det handlede kun om at være i opposition
For lige at spole en smule tilbage – jeg tog til Irak som et ”menneskeskjold” i 2003, fordi jeg fik ondt i nakken af at sidde foran TV’et og ryste på hovedet af de idioter der fyldte sendefladen og 24/7 lukkede ukritisk, magtvenligt propaganda ud. Efter min hjemkomst til Danmark, delte jeg ”scene” til demonstrationer (KÆMPE demonstrationer, mestendels ignoreret af medierne) over hele landet, med profiler fra Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne og de Radikale. Flere af disse er siden gået hen og blevet ministre, ordførere, gruppeformænd. Alle talte ret klart: Krigen mod Irak var ikke en eller anden kosmisk fejltagelse – den var en forbrydelse. Udført af folk der udmærket vidste hvad de foretog sig.
INGEN (bortset fra en del journalister) troede på at krigsgrundlaget havde det fjerneste med masseødelæggelsevåben, Al-Qaida eller FN-resolutioner at gøre. Grevil var en mother-fucking helt – jordens salt, Danmarks Rygrad. Flere af hans slags, som sætter sandhed, retfærdighed, anstændig før personlig vinding. Sagde vi. Sagde de.
Det havde som sådan ikke noget med Irak at gøre – eller USA, for den sags skyld. Det var mere en sag om forholdet mellem beslutningstagere og befolkning – herskere(mellemledere?) og undersåtter. Er det okay at en regering lyver så det driver (for det VAR det de gjorde) for sin befolkning? Især om ting der så vidtrækkende konsekvenser; millioner af døde og fordrevne, et helt land – og international lov – i ruiner. For ikke at nævne præcedens?
Nu her små 10 år efter, står det mig desværre ret klart, at det for langt de flestes vedkommende var spil for galleriet. Mange var pisse-ligeglade med substansen; det var bare endnu en ”sag” hvor de kunne positionere sig i forhold det andet hold i politik-spillet. Rød Stue rækker tunge af Blå Stue, og kalder en gang imellem de andre grimme navne. Det er jo fint nok, at kunne høste sympati (og stemmer) på en klar vindersag. Anders Fogh, Bush og Cheney VAR ret nemme at være imod når man fiser rundt og kalder sig selv ”progressiv”.
Parallellen til USA er slående: her kom den ”progressive” Barack Obama til magten i 2008, i kølvandet på det der efterfølgende blev kåret til verdens bedste ”reklamekampagne” (lad lige dén sive ind!) – Change You Can Believe In.
Nu har amerikanerne så fået en Nobels Fredsprisvindende, forfatningsretsprofessor til præsident som TALER om en masse fantastiske ting: beskyttelse af whistle-blowere, international ret, social retfærdighed osv, mens han afholder ugentlige Terror Tuesday møder, hvor han uden noget form for retssikkerhed (eller rettergang overhovedet) bestemmer hvem der skal snigmyrdes. Han har (kraftigt!) eskaleret Bush’s ulovlige dronekampagne, holdt hånden over de ansvarlige for torturkampagner, Irak-krigen, Finansmafiaen på Wall Street m.m. og ikke mindst har han sat turbo på NSA og dets partneres globale overvågningssystem og indledt en uhørt krig mod whistle-blowere og journalistik.
Alt imens den engang så potente fredsbevægelse sidder i et hjørne og bilder sig selv ind at det betyder noget, at han i det mindste er god til at holde taler – i modsætning den der vanvittige ”texanske” cowboy der ikke engang kunne sige en sætning uden at være pinlig.
Oppositionen har ikke længere brug for at være i opposition
Herhjemme, har piben – efter at Rød Stue er rykket ind i regeringskontorerne — så sandelig også fået en anden lyd. I kølvandet på Edward Snowdens afsløringer, har der ikke lydt ét eneste pip fra folk i vores regeringspartier – de selv samme partier (og mange af de selvsamme personer) som stod i KØ for at skrive under på Frank Grevil og undertegnedes ”Åbne Opfordring til Whistle-Blowing”. Ingen reaktion på afsløringer som tydeligvis er en bombe under hele forestillingen om at vi som samfund bekender os til demokrati og retsstatsprincipper. Hvis det ikke var klart, at Danmark er impliceret i NSA-skandalen før, så blev det meget klart, daInformation i januar kunne dokumentere, at NSA spionerede mod klimatopmødet i København. Ikke en mislyd fra de politikere der skal forestille at varetage vores interesser. Bevares, folk fra Enhedslisten stiller et par spørgsmål i ny og næ – men drager ALDRIG noget der minder om en konklusion.
For nu at skære det helt ud i pap: I november skrev jeg (sammen med en række prominente amerikanske whistle-blowere, bl.a. Ellsberg) en NY ”Åben Opfordring til Whistle-Blowing – efter Snowden) som blev trykt i en lang række vestlige medier (herhjemme, i Information). Inden publicering, bad jeg en række danske folketingsmedlemmer om at skrive under; ikke én havde mod til det – ikke en eneste! (den eneste der havde nosser nok til overhovedet at svare nej tak, var såmænd Mogens Lykketoft, som uddybede, at det nok ikke var foreneligt med hans rolle som formand for folketinget)
SF, Socialdemokratiet, De Radikale: kunne ikke være mere ligeglade med, at NSAmed aktiv bistand fra vores egne efterretningstjenester (looking at you, FE’s T-sektion) ulovligt spionerer mod danske statsborgere, på dansk jord. Som påvist afInformation altså også mod Klimatopmødet (det var helt sikkert på grund af terrorisme, right?) – og mon ikke det vil vise sig at alt dette stadig kun er toppen af isbjerget? Er der en jurist blandt læserne, der lige kan minde os om hvilke (tunge!) paragraffer i straffeloven det er der burde komme i anvendelse i en sådan situation?
Snowden selv, udtalte i mit interview med ham forleden:
”Når danske myndigheder hævder, at de ”måske” indsamler oplysninger, der svarer til, hvad der blev afsløret i Norge og giver det videre til NSA – så taler de om ét specifikt program. Dette er kun en brøkdel af de signaler [efterretninger, red.],NSA ser på fra Danmark. Samlet set taler vi om millioner og atter millioner efterretninger hver eneste dag.
Hvis sandheden skal frem, er borgere nødt til at bede deres regeringer om at offentliggøre, hvor store mængder data, der med overlæg bliver videregivet tilNSA under alle programmerne, ikke kun dem, som journalister allerede har afsløret – og den danske regering ville være nødt til at undersøge, hvor stor en del af dens borgeres kommunikation passerer gennem NSAs systemer på verdensplan, ikke bare indenfor landets egne grænser.”
Men det hele rager dem en fjer – fordi DE sidder ved fadet nu; og dét er det eneste de bekymrer sig om. Politikken, principperne, etikken er bare ”brands” de maler sig med – en feel-good fornemmelse der kan signalere at: Fy for fanden – vi er ikke sådan nogle slemme sataner som de borgerlige. Vi er jo de gode. (For en god ordens skyld: nej, intet af det foregående skal læses som et forsvar for Fogh og Co. Fogh burde stilles for en dommer, sammen med andre ledende skikkelser i den danske deltagelse i Irak-krigen).
Er I virkelig så ligeglade, som det ser ud til?
Er jeg for hård ved Jer, kære ”progressive”? Bevis det tak – I sidder på regeringsmagten (lidt endnu i hvert fald) – og kunne med et knips med fingrene, begynde at tage debatten om overvågning alvorligt – I ved… ligesom I ville gøre, hvis det var Blå Stue der sad i regeringskontorerne.
Begynd med at svare på disse spørgsmål, i fuld offentlighed, uden ordlege og røgslør:
- Hvor meget af danskernes kommunikation har udenlandske efterretningstjenester adgang til? 90%? 100%?
- Hvem i de danske efterretningstjenester hjælper til med det?
- Er det ikke VILDT ulovligt? Hvor mange års fængsel står man til, hvis man hjælper en fremmed magts efterretningstjeneste med at overvåge danskere, på dansk jord?
- Hvem I FE stod for at hjælpe med spionage mod Klimatopmødet i Købehavn?
- Hvilken ansvarlig minister sagde god for planerne?
- Hvornår starter rigsretssagen?
- Har danske efterretningstjenester medvirket til registrering af lovlig politisk virksomhed? Altså.. IGEN.. nu her i de seneste 10–12 år?
- Har de videregivet den slags information til fremmede landes efterretningstjenester?
- Har danske efterretningstjenester medvirket til drab på personer i udlandet, i lande som Danmark ikke er i krig med? (say.. Morten Storm?)
- Er meddelagtighed til mord, ikke en forbrydelse under dansk– og international ret? Hvem i PET var ansvarlig, og hvor mange års fængsel står han/hun/de til?
- Er I virkelig så pisse-ligeglade som det ser ud til?
Og Grevil? Han har afsonet sin fængselsstraf og bor nu i udlandet, hvorfra han kan se politikere og medier i Danmark lade som om alting er i den skønneste orden, mens de forsætter opførelsen af deres Rød Stue/Blå Stue demokrati-karikatur. Jeg ville nu ønske, at der var nogle i folketinget (og nogle journalister) der havde lært noget af ham og hans afsløringer — andet end at holde med sit eget hold, og lukke øjnene for virkeligheden.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
