09 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Regeringens økonomiske politik har spillet fallit

Regeringens økonomiske politik har spillet fallit

Regeringens oppustede vækstforventninger har primært det formål, at det så kan hævdes, at arbejdsløsheden stort set vil være uændret i 2013 og så igen dale lidt i 2014. Men der er ingen grund til at tro på, at det postulerede håb om stort set uændret ledighed i 2013 og fald i ledigheden i 2014 opfyldes. Tværtimod.

'Økonomisk Redegørelse december 2012' afslører, at regeringen godt kan kigge i vejviseren efter økonomisk vækst og lavere arbejdsløshed. Finansminister Bjarne Corydan ved offentliggørelsen af finanslovforslaget for 2013.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Sløret er nu blevet revet af regeringens vækstoptimisme for 2012, idet der erkendes negativ vækst fra regeringens side.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager har nemlig i den netop offentliggjorte 'Økonomisk Redegørelse december 2012' måttet erkende, at regeringens optimistiske prognoser for 2012 om en vækst på 0,9 procent var helt ude i hampen. Økonomisk Redegørelse må erkende, at BNP i 2012 falder mindst til mindst -0,4 procent - altså til negativ vækst.

Tilmed er der al mulig udsigt til at forvente, at nationalregnskabet for 2012 faktisk ender endnu lavere. I Økonomisk Redegørelse's prognose er væksten for det offentlige forbrug nemlig nedjusteret fra +1,5 til +0,3 procent.

Det handler især om, at regeringen har sat økonomiske tommelskruer på kommunerne i form af sin stramme ramme i kommuneaftalen og sit sanktionssystem. Hvilket i 2011 førte til, at kommunerne sparede mere - meget mere - end de skulle, hvorfor det offentlige forbrug her faldt med -1,5 procent.

Meget tyder på, at årsregnskabet for kommunerne igen i 2012 vil vise, at der spares på livet løs for ikke at risikere at blive ramt af regeringens økonomiske sanktioner. Og at nationalregnskabet for 2012 efter årsskiftet således vil vise, at væksten for det offentlige forbrug i 2012 ikke bliver de postulerede +0,3, men igen – som i 2011 – en negativ vækst for det offentlige forbrug.

Dermed vil væksten i 2012 ende endnu lavere end regeringens for tiden angivne -0,4 procent. Jeg vil skønne et slutresultat på -0,8 procent.

Ikke desto mindre hævder regeringen stadig at tro på mirakler i 2013 med en vækst, der med +1,2 procent altså skal være mindst 1,6 procentpoint højere end i 2012. 

Negativt eller effektløst

Regeringen bliver i den forbindelse ved med at henvise til effekt af kickstart, skattelettelser og udbetaling af efterlønsbidrag. Men kickstarten har indtil nu ingen mærkbar effekt haft. Og hvis den får en effekt i 2013, vil den udlignes - og mere til - af, at de offentlige investeringer som helhed falder med -9 procent.

Kickstarten fremhæves ellers konstant af regeringen som det, der skulle dokumentere, at den arbejder for beskæftigelse og vækst. Men kickstarten har været en fuser.

Også hvad angår effekten af skattelettelser og udbetaling af efterlønsbidrag, kan det konstateres - at der hidtil ingen har været!

Alt tyder på, at forbrugerne i lyset af fortsat afmatning på boligmarkedet, af arbejdsløsheden og af gældskrisen fortsætter med at være tilbageholdende med dankortene og i stedet sparer pengene op.

Hvorved der heller ikke vil være noget incitament for virksomhederne til at ændre den nuværende investeringspause.

Hertil kommer igen i 2013 den negative effekt - med hensyn til vækst - af regeringens stramme økonomiske styring af kommunerne.

Fal​dende vækst - voksende arbejdsløshed

Ganske vist hævder regeringen nu – som den for et halvt år siden gjorde med hensyn til 2012 – også i 2013 at tro på en pæn vækst i udgifterne ude i kommunerne og dermed i det offentlige forbrug på 1,6 procent.

Tidligere havde den ellers ganske realistisk regnet med nulvækst heri (0,1 procent). Nu hævder man altså at tro noget andet.

Men også her vil det gøre sig gældende, at kommunerne på grund af regeringens økonomiske sanktioner vil holde sig betydeligt under budgetterne. Dermed vil historien fra 2011 og 2012 gentage sig - med nulvækst eller ligefrem negativ vækst i det samlede offentlige forbrug.

At der altså ikke er nogen grund til at tro på vækst i det offentlige forbrug i 2013, er regeringen formentlig ganske udmærket klar over. Men nu er det belejligt at hævde noget andet.

Og først og fremmest: Med et EU i recession både i år og næste år er der ingen udsigt til, at Danmark kan få en helt anderledes, positiv vækst. I stedet for regeringens håb om en mirakelvækst på 1,2 procent er det sandsynlige: fortsat gældskrise, fortsat boligkrise, fortsat stagnation i privat forbrug og investeringer, og navnlig - med regeringens nulvækst i det offentlige - at væksten også i 2013 bliver lav og formentlig endog kun omkring nul.

Regeringens oppustede vækstforventninger har primært det formål, at det så kan hævdes, at arbejdsløsheden stort set vil være uændret i 2013 og så igen dale lidt i 2014.

Men der er ingen grund til at tro på, at det postulerede håb om stort set uændret ledighed i 2013 og fald i ledigheden i 2014 opfyldes. Tværtimod må i 2013 forventes et fald i beskæftigelsen på op til 40.000 personer og en stigning i arbejdsløsheden på 20-30.000 personer.

Resultat - et fallitspil

Med fortsat gældskrise i EU og med nulvækst i det offentlige forbrug i Danmark vil væksten også i 2013 ligge omkring nul og ledigheden vil stige. 

S-R-SF–regeringen har fra første færd fremstillet sig selv som en regering, der ville vækst og beskæftigelse. Henvisningerne til, at kickstarten skulle skabe det, har været utallige og nærmest rituelle.

Men billedet krakelerer nu. Kickstarten er en fuser og regeringens økonomiske politik handler gennem den økonomiske benlås om kommunerne grundlæggende om besparelser - ikke om vækst.

Ligesom det var tilfældet ved fremlæggelsen af finanslovsforslaget for 2013, er regeringens økonomiske redegørelse fra december 2012 et skønmaleri af udsigterne for vækst og beskæftigelse - helt ude af trit med virkeligheden.

Det skal kun tjene til at legitimere, at regeringen intet gør overfor en stigende arbejdsløshed og faldende vækst og velstand. I realiteten repræsenterer S-R-SF's økonomiske politik i den henseende intet alternativ til VK's. S-R-SF fører også i den henseende borgerlig politik.

Regeringens troværdighed og økonomiske politik har spillet fallit.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. dec. 2012 - 09:20   21. dec. 2012 - 11:43

Kronik

af Henrik Herløv Lund, økonom