14 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Resultater fra februar-valget i Iran

Resultater fra februar-valget i Iran

Et formelt borgerligt, parlamentarisk demokrati er der ikke tale om. Men internationale medier og kommentatorer finder, at den såkaldte reformlejr har vundet frem.

Demonstration mod Irans præsident Hassan Rouhani under hans besøg i Wien i Østrig den 30. marts i år.
FOTO: REUTERS/Leonhard Foeger / Scanpix
1 af 1

Folket demonstrerede sin magt igen og gav deres valgte regering mere troværdighed og styrke, lød det fra den siddende præsident, Hassan Rouhani, efter valget i Iran den 26. februar, hvor cirka 62 procent af landets 55 millioner vælgere stemte.

Omkring 12.000 kandidater var opstillet til  290 pladser i parlamentet, Majlis. 5200 blev dog på forhånd afvist af Vogternes Råd, heraf et betydeligt antal siddende medlemmer, mens 612 opgav opstillingen.

Alle 30 pladser på valg i Teheran forventes besat af "reform-tilhængere".

Ved det samtidige otte-årlige valg til Eksperternes Råd var 30 af de i alt 88 pladser i spil. Her fik kun ganske få "reform-tilhængere" tilladelse til opstilling, anfører den britiske avis Morning Star. Ingen kvinder blev godkendt. 

Et formelt borgerligt, parlamentarisk demokrati er der ikke tale om. Men internationale medier og kommentatorer finder, at den såkaldte reformlejr har vundet frem.

De grupperer sig om koalitionen af Reformister og den diffuse koalition af Uafhængige, som blev henholdsvis største og trediestørste gruppering. I enkeltmandskredse, hvor ingen kandidat har fået mere end 50 procent af stemmerne, afholdes i april omvalg om op mod 80 resterende pladser

"Reformister" i fremgang

Alle 30 pladser på valg til Majlis i hovedstaden Teheran forventes besat af "reform-tilhængere". Og reform-fløjen ventes at blive den største blok i Majlis, selv om de relgiøst-islamistiske kandidater fortsat vil udgøre flertallet på landsplan. Før valget sad 10 kvinder i Majlis. Før den endelige valgopgørelse var otte kvinder indvalgt. 

Eksperternes Råd har formelt til opgave at overvåge den øverste religiøse leder ayatollah Ali Khamenei og udpege en kommende. Her røg to af de mest fundamentalistiske præster ud. Derimod blev Irans tidligere præsident Akbar Rafsanjani valgt som nummer ét. Vogternes Råd afviste hans opstiling ved præsidentvalget i 2013, og han angives at tilhøre reformfløjen.

Oppositionskilder i Iran anfører dog ifølge Morning Star, at den såkaldte islamistisk-relgiøse Revolutionsgarde forventer, at mindst 180 af Majlis 290 pladser besættes af hardcore-islamister omkring deres egen kreds.

Hvilke reformer?

Egentlige partier og civile politiske organisationer med specifikke krav findes ikke eller er helt eller delvist forbudte. Især den store velstillede del af befolkningen efterspørger individuelle friheder, øget adgang til internet, øget presse- og ytringsfrihed, åbning overfor USA og Vesten. Tilsyneladende er det i disse mellemlag, at den diffuse "reform-bevægelse" har rødder. 

Disse kræfter får stor opmærksomhed i USA's og Vestens regeringer og medier, som håber på et "tøbrud" i forbindelse med afviklingen af sanktionspolitikken – en politisk og økonomisk liberalisering, der åbner op for yderligere privatisering, salg af statslige værdier og for vestlig kapital- og vareeksport. 

Arbejderne og fagforeninger undertrykkes hårdt. Løn- og arbejdsforhold er blevet kraftigt forringet. Disse forhold beskrives ikke med ét ord i danske og internationale medier. Talsmanden for Unionen af Metalarbejdere og Mekanikere i Iran, Maziar Gilaninejhad, frygter følgerne af atom-aftalen og den fornyede adgang til Iran for den internationale kapital: 

"Finanskapitalen har infiltreret regeringen og fremmet en omfattende tømning af værdier. Fremstillingsvirksomheder bliver drevet til konkurs og privatiseret til under markedsværdi. Dette er utvivlsomt efter forskrift fra Den Internationale Valutafond (IMF), som er iværksat i vores land på den globale kapitals bud.

Den politik, IMF foreskriver for lande som vort, er at producere olie og intet andet. Alt andet skal vi importere."

"Regeringen sigter på at fjerne alle lovrestriktioner angående løn, pension, sundhed og arbejdsløshedsunderstøttelse i dens sjette udviklingsplan. Det er det samme som at sige til hr. Udenlandsk Investor: "Kom ind og gør, hvad du vil, med vores arbejdere", siger Maziar Gilaninejhad til Det internationale faglige Verdensforbund Industri-All.

"Principister" og islamister

De konservative omkring Ali Khamenei og endnu mere hardcore islamister bliver den næststørste koalition med deres Koalition af Priciplister, men vil stadig have flertal i Majlis sammen med mindre valglister.

Spidskandidaten for 'principlisterne', Gholam-Ali Haddad-Adel, har advaret mod "at forvandle Iran til en bazar af ubrugelige ting" ved udsigten til åbning for udenlansk kapital, skriver The Guardian.

Avisen refererer kilder omkring Haddad-Adel for at kræve en "modstands-økonomi", ligesom de stempler udenrigsminister Mohammad Javad Zarif som forræder og truer ham med at blive begravet i cementen, som bruges til at nedlukke atomreaktoren i Arak.

Disse kræfter, inklusive Revolutionsgarden, har selv interesser i den ikke-privatiserede industri, som de frygter udsalg af.

Disse islamister rummer intet progressivt i forhold til menneske- og kvinderettigheder.

Disse islamister rummer intet progressivt i forhold til menneske- og kvinderettigheder eller verdsliggørelse af samfundet. USA og Vesten – plus IMF, EU og finanskapitalen – spiller på dette for at diskreditere islamisternes antivestlige og anti-israelske udtalelser.

Det er ikke tilfældigt, at kun "religiøse ekstremisters" protester refereres i medierne. Og trods tiraderne om omsorg for menneskerettigheder i Iran, fortier de vestlige medier også selv de røster, som groft undertrykkes i Iran: Det arbejdende folks stemme.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. apr. 2016 - 09:01   06. apr. 2016 - 09:10

Kronik

af Arne Lennartz, København
Irans styre
  • Iran er en blanding af teokrati og borgerlig parlamentarisme.
  • Øverste "åndelige" leder er ayatollah Ali Khamenei, som sammen med Vogternes råd har ret til at gribe ind overfor parlamentariske beslutninger samt domstole, hær og politi.
  • Vogternes Råd er ikke-valgt og består af tolv edsvorne mænd: Seks teologer udpeget af Khamenei, og seks jurister, der udpeges af højesteret til godkendelse i parlamentet (Majlis). Rådet kan nægte kandidater til Majlis og Eksperternes Råd.
  • Majlis har 290 pladser og vælges hvert fjerde år.
  • Eksperternes Råd har 88 teologiske medlemmer og vælges hvert ottende år. Det skal overvåge den åndelige leder og udpege en efterfølger.
  • Præsidenten, ayatollah Haasan Rouhani blev valgt i 2013. Præsidenten er på valg hvert fjerde år.
  • De civile domstole kan på foranledning af Khamenei, Revolutionsgarden eller Vogternes råd tilsidesættes til fordel for Revolutionsdomstolen.