Den måde, Marx og Engels forestillede sig socialismen, var, at man skulle afslutte menneskehedens forhistorie. Ved at gå fra et grundlæggende anarkistisk system, som kapitalismen er, skal vi arbejde os frem mod en samfundsform, hvor menneskene ikke er underlagt forhold, der har karakter af planløshed og vilkårlighed.
Overgangen til socialismen må bygge på en forståelse og accept hos det store flertal af befolkningen.
I stedet for et samfund, der er følger blinde naturlove — de stadig tilbagevendende kriser — skal vi gøre os til herrer over disse kræfter, og udnytte dem til gavn for menneskeheden. Det betyder en overgang fra nødvendighedens til frihedens rige. Ser vi på udviklingen af vores civilisation, har den gennemløbet forskellige udviklingstrin, med spring fra en type til en anden.
Og betragter vi udviklingen i dag, er de materielle forudsætninger modne til at gå over til en højere samfundstype.
Vi har en moderne og veludviklet industriproduktion, ofte med avancerede og højteknologiske maskiner.
Vi har en veluddannet arbejdsstyrke både inden for den private og offentlige sektor, et moderne og veludviklet landbrug, og endelig har vi egne naturressourcer i form af olie og gas i Nordsøen. Sidstnævnte kan gøre os uafhængige af udenlandsk import, hvilket kan får stor betydning.
De vigtigste forudsætninger
Det er den første forudsætning: at den materielle basis er så udviklet, at den kan sikre et udkomme til alle, og at der er overskud til nye investeringer og forskning.
Den anden forudsætning er den menneskelige: I Danmark har vi en demokratisk tradition, som er udviklet gennem mere end 150 år. Den danner grundlaget for vores folkestyre med valg til folketinget og muligheden for at danne partier.
Overgangen til socialismen må bygge på en forståelse og accept hos det store flertal af befolkningen og på folkelige bevægelser, der sammen danner en koalition, der er stærk nok til at overvinde reaktionen. Det store spørgsmål er hvordan Socialdemokraterne og fagbevægelsen vil stille sig?
Hvordan det konkret kommer til at foregå ved vi ikke. Det bliver sandsynligvis en anspændt periode med en høj folkelig aktivitet på mange niveauer. Arbejderbevægelsen, og især fagbevægelsen, må være kernen i disse bestræbelser i kraft af deres organiserethed og disciplin, som gør at de kan lede overgangen til et nyt samfund.
En højere samfundstype
Det er vigtigt at understrege, at alle disse processer må ses som en fuldbyrdelse af det, som er modnet i samfundet. Den nye teknologi fordrer en højere samfundstype med samfundsejendom af produktionsmidlerne.
Det bør være en ejendomsform som er tilpasset danske traditioner, for eksempel andelsselskaber.
Det store spørgsmål er, hvordan Socialdemokraterne og fagbevægelsen vil stille sig?
Forudsætningen for at fremme overgangen til socialismen er, at de kommunistiske partier finder en fællesnævner i deres forestillinger om socialisme.
Hvad vil vi opnå med en overgang til socialismen? For det første vil vi kunne afskaffe al arbejdsløshed, fordi socialismen gør det muligt at planlægge produktionen uden de tilbagevendende økonomiske kriser.
Det vil være det mest betydelige fremskridt i den nyere historie. Meget af det anarki, vi oplever i samfundet er forbundet med arbejdsløshed, kriminalitet, alkohol- og narkomisbrug, nedslidning, psykiske lidelser med videre. Mennesker bliver knust i et samfund, hvor der ikke er udfoldelsesmuligheder.
Kortere arbejdstid
Det er også vigtigt at fremhæve, at alle former for spekulation vil blive afskaffet, og erstattet med arbejdspligt for alle i den arbejdsduelige alder. Men med en samfundsledelse af produktionen, vil det også betyde en væsentligt lavere arbejdstid og mulighed for et ordentligt otium.
Det vil betyde at kommuner og regioner kan planlægge langt frem i tiden, og dermed afskaffe de ødelæggende nedskæringer på budgetterne. Vi vil komme til at opleve et samfund, som er baseret på en udvidelse af individuelle og kollektive rettigheder, blandt andet med demokratisk styrede virksomheder og institutioner.
Med hensyn til det internationale samarbejde, foregår en del af produktionen i dag som et samarbejde mellem store multinationale selskaber for eksempel inden for olie- og gasudvindingen i Danmark.
De multinationale selskaber vil i sagens natur modarbejde et socialistisk Danmark og gøre alt for at bevare kontrollen med olie og gas. Det bliver den store udfordring for en socialistisk regering at skabe international solidaritet, som forhindrer de multinationales selskabers manøvrer.
Arbejderbevægelsens rolle
Arbejderbevægelsen er i hele sit grundlag bygget op omkring internationalisme; men der skal ske en betydelig udvidelse af samarbejdet, hvis man skal kunne dæmme op for de multinationale selskaber.
Jeg har i kort form skildret det, der kan blive næste trin i danmarkshistorien. Arbejderbevægelsen og dens politiske partier har en objektiv interesse i, at overgangen kommer til at forløbe så fredeligt som muligt.
Vi ser os selv som "jordemødre" for det nye, som dem, der skal bringe "den nyfødte" til verden på den bedste måde.
Det vil kræve en stor viden og indsigt. Men hvorfor skulle det danske folk ikke kunne klare denne opgave? Vi har med vores høje videnskabelige og kulturelle niveau alle betingelser for at klare udfordringerne, sådan som vi har gjort ved mange lignende begivenheder i historien, for eksempel i modstandskampen under besættelsen. Den beviste, at selv en moderne og veludrustet militærmagt aldrig kan besejre et enigt folk.
Forkortet af redaktionen
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278