Rigsdagsbranden i Tyskland i 1933 var startskuddet til etableringen af Nazi-Tyskland. Branden opstod flere steder i bygningen og meget belejligt en uge før valget til Rigsdagen.

Den hollandske kommunist, Marius van der Lubbe, fik skylden og blev idømt dødsstraf. Branden var årsag til, at den tyske præsident - Hindenburg - udstedte "Rigsbrandsforordningen", som gav rigskansler Adolf Hitler uindskrænket magt til at fængsle politiske modstandere, samt forbyde det kommunistiske parti, hvilket betød at de ikke kunne stille op til valget.

Kuppet blev slået ned over en nat, men præsident Erdogan fik vind i sejlene hos egne tilhængere samt hos militante muslimer og højrenationalister.

Regimet Tyrkiet har nu fået sin egen lille "rigsdagsbrand" i form af et utroligt dårligt udført militærkup den 15. juli i år, som det er svært at tro, at regeringen og præsident Erdogan ikke havde kendskab til eller måske var medskabende til. Kuppet blev slået ned over en nat, men betød at den til tider upopulære præsident Erdogan fik vind i sejlene hos egne tilhængere, samt hos militante muslimer og højrenationalister.

Erdogan har haft mange nederlag i de seneste år i form af korruptionsskandaler i regeringen og i sin egen familie. Diplomatiske fejl, forfølgelse af kurderne i det østlige Tyrkiet, en dårlig økonomisk politik og støtte til ISIS/Daesh med våben, samt hospitalsbehandling af ISIS/Daesh krigere i Tyrkiet, tæt ved den syriske grænse.

Journalister fængslet

Derudover er flere medier blevet lukket og journalister, samt kritiske intellektuelle blevet fængslet eller sat i husarrest. Tyrkiet indtager - ifølge OSCE (før kuppet) - førstepladsen over det land i verden, hvor flest journalister er fængslet på grund af deres arbejde, og Tyrkiet er også det land i verden, som har fået flest påtaler ved Den Europæiske Menneskerettigsdomstol for krænkelser af menneskerettighederne.

Den 25. juli udstedte de tyrkiske myndigheder arrestordrer på 42 journalister, blandt dem er blandt andet Nazil Ilicak, som tidligere var ansat på den regeringsvenlige avis "Sabah", hvorfra hun blev fyret, da hun kritiserede nogle ministre i forbindelse med en korruptionssag.

Præsident Erdogan påstår, at den 75-årige religiøse leder Fethullah Gülen, der bor i eksil i Pennesylvania i USA, står bag det mislykkede kup og har derfor krævet ham udleveret fra USA.

Tilhængere af Gülen er blevet chikaneret, tævet, fængslet og dræbt i dagene efter kuppet, og Erdogan har opfordret tyrkere i Europa til at angive Gülentilhængere til den tyrkiske stat, så der kan udformes lister af svenske, tyske, franske og så videre støtter til Erdogans fjender. Fethullah Gülen nægter ethvert kendskab til militærkuppet.

Som Hitler i 1933 har Erdogan nu frit lejde til at fjerne sine politiske modstandere, og han har erklæret Tyrkiet i undtagelsestilstand i tre måneder. Han har nu også muligheden for at skabe sit præsidentielle system, hvor han alene som sultan har den enevældige magt i landet. En monopolistisk stat i hans længe søgte version af en islamsisk stat.

Der er "frit lejde" for Erdogan efter kuppet til at udrydde sine politiske modstandere. Hans sidste udspil, er at kontrollen af efterretsningstjenesten og militæret skal ligge hos præsidenten.

Terrorlisterne

Derudover har Erdogan og hans parti AKP - før militærkuppet - med et flertal fjernet den politiske immunitet for de folkevalgte politikere, hvilket kan blive brugt mod de kurdiske parlamentarikere fra HPD, som for eksempel kan anklages for at støtte frihedsbevægelsen PKK, der står på EU´s og USA´s terrorlister.

I EU har 101 parlamentarikere underskrevet en erklæring om, at PKK skal fjernes fra terrorlisten, så fredsforhandlingerne med den fængslede PKK leder, Abdullah Ôcelan, kan genoptages. Han sidder på 17. år fængslet på øen Imali. 

Natten mellem den 15. og 16. juli blev 265 personer dræbt og cirka 1400 såret ifølge det tyrkiske indenrigsministerium i Ankara.

Efterfølgende er 2745 dommere og anklagere fjernet fra deres stillinger, 1577 rektorer på statslige eller private universiteter, 8000 betjente, 103 generaler og admiraler, 6300 soldater, samt et ukendt antal skolelærere, administrative statsansatte og journalister.

Ifølge BBC (den 20. juli) er mindst 45.000 statsansatte suspenderet, anholdt eller fjernet fra deres stillinger siden 16. juli.

EU´s kommisær Johannes Hahn - som har ansvaret for Tyrkiets EU-ansøgning -  udtalte den 18. juli: "De mange arrestrationer ser planlagte ud. Det tyder på, at regeringen havde forberedt sig på situationen". 

Amnesty International har den 24. juli i en rapport skrevet, at de har beviser på, "at de arresterede/tilbageholdte ikke får vand, mad og medicinsk behandling, samt at nogle af dem bliver udsat for tæsk, tortur og voldtægt, og holdes i ubekvemme stillinger i op til 48 timer".

I Ankara tilbageholdes folk i Ankara politi´s sportshal, Ankara Basket sportshal, samt i hestestalde. John Dalhuisen - direktør for Anmesty International i Europa udtaler således: "Rapporterne om mishandling, omfattende tæsk og voldtægt ved tilbageholdelserne er ekstremt alamerende, især set i lyset af antallet af tilbageholdte i de forløbne uger. På trods af, at uhyggelige videoer og billeder er blevet fremlagt, er den tyrkiske regering tavs". 

Vil Europa og EU stadig holde hånden over diktaturet i Tyrkiet, for til gengæld at regimet stopper flygtningene ved grænsen til Europa og holder de nødstedte mennesker under umenneskelige forhold?

Forkortet af redaktionen