Selvom det er mere end 25 år siden, at FN’s torturkonvention trådte i kraft, er der god grund til at markere dagen. Den internationale dag mod tortur er en god anledning til at stoppe op og foretage en status for arbejdet mod tortur.

Regeringen bør lytte til danske og internationale humanitære organisationer og sikre, at Danmark igen lever op til den traditionelle rolle som foregangsland i arbejdet mod tortur.

Regeringsgrundlaget og regeringens tiltrædelseserklæring om fremme af menneskerettigheder og at Danmark skulle yde sit bidrag til, at det skal være slut med tortur, vakte glæde da regeringen trådte til i oktober 2012. Tyve måneder senere  er optimismen i udtalt grad desværre blevet afløst af skuffelse.

Danmarks tidligere positive rolle

Danmark har en traditionel rolle som foregangsland i arbejdet mod tortur. Tortur er en barbarisk krænkelse af menneskelig værdighed og menneskerettighederne.

Som foregangsland har vi en særlig forpligtelse til at efterleve både ånd og bogstav i FN’s konvention, som globalt har medvirket til markante fremskridt i arbejdet mod tortur, men samtidig er den sørgelige sandhed, at der er lang vej endnu, inden tortur er udryddet.

I 1997 udråbte FN’s generalforsamling på dansk initiativ den 26. juni til De Forenede Nationers internationale dag til støtte for torturofre. Det skete for at markere, at FN’s konvention mod tortur var trådt i kraft 10 år før på denne dato.

Danmarks traditionelle rolle som foregangsland i arbejdet mod tortur medfører en særlig forpligtelse til at efterleve både ånd og bogstav i FN’s konvention.

Hvert år har man på denne dag i de seneste 15 år globalt markeret arbejdet mod tortur: Hvordan går det med at bringe torturbøddelen for en domstol, hvordan kan man gennem behandling bedst forsøge at rehabilitere hans ofre, og hvordan man kan forebygge, at tortur overhovedet finder sted?

Internationalt blev dagen markeret globalt - fra Albanien til Sydafrika og fra Bahrain til Chile- men desværre knapt i Danmark.

Det var ellers en god anledning til at foretage en status for arbejdet mod tortur. Den danske regering burde benytte anledningen til at stoppe op og lytte til danske og internationale humanitære menneskerettighedsorganisationer.

Afviste asylansøgere

Mange gode kræfter har opfordret til, at regeringen undersøger behandlingsmulighed for torturofre, inden man overhovedet overvejer tvangshjemsendelser af flygtninge. Mange flygtninge er kommet til Danmark med traumer efter tortur, krig og flugt. En undersøgelse fra Amnesty Internationals lægegruppe viser, at knap hver anden asylsøger har været udsat for tortur.

Man ved ikke præcis, hvor mange af de afviste asylsøgere, der har været udsat for tortur. Men den danske regering burde have pligt til at undersøge, hvor mange af de afviste asylsøgere, som har været udsat for tortur, og især om der er tilstrækkelige behandlings- og rehabiliteringstilbud i de områder og lande, som man vil tvangshjemsende dem til.

Det var en skændsel, at dansk politi – på ordre af VK-regeringen – tvangshjemsendte afviste asylsøgere til en uvis skæbne i ofte krigshærgede lande som Syrien og Irak, som en række menneskerettighedsorganisationer og særligt FN’s Flygtningehøjkommissariat frarådede, at man returnerede flygtninge til. Det medførte, at kurdiske syrere blev udsat for tortur af den syriske præsident, Assads, bødler.

Danmarks traditionelle rolle som foregangsland i arbejdet mod tortur medfører en særlig forpligtelse til at efterleve både ånd og bogstav i FN’s konvention.

Derfor er det endnu mere beskæmmende, at S-SF-R-regeringen ikke får undersøgt og eventuelt retsforfulgt dem, der var ansvarlige for en udvisningspraksis, som har udsat de afviste asylsøgere for tortur. Og aktuelt bør udvisningerne og tvangshjemsendelserne af blandt andet afghanerne stoppe.

Det er godt, at man tidligere har bebudet, at Danmark vil bidrage til, at præsident Assad og andre krigsforbrydere bliver retsforfulgt for blandt andet tortur. Det er vigtigt at få retsforfulgt tortur og andre krigsforbrydelser. Derfor bør Danmark opfordre USA’s præsident, Barack Obama, til at tage et opgør med Bush-tidens tortur.

Rollen som foregangsland burde få regeringen til over for Obama-administrationen at understrege, at de CIA-agenter, der har udført tortur, bør retsforfølges, og det gælder også de politisk ansvarlige. Bush har ofte siden sin pensionering ustraffet været ude at forsvare brugen af tortur i form af waterboarding.

Danmark bør tillige støtte Obama i at få lukket Guantanamo ved at tilbyde at huse løsladte fanger, hvis de kan sendes til deres hjemlande.

Den mangelfulde undersøgelse af USA’s anvendelse af dansk luftrum må ikke gå i glemmebogen. Danmark bør fortsat afkræve USA forklaring på CIA-overflyvningerne af dansk territorium i forbindelse med transport af terrormistænkte til hemmelige fængsler.

Danmark bør opfordre USA og andre lande til at ratificere tillægsprotokollen til FN’s konvention mod tortur, som netop skal forebygge tortur gennem besøg i arresthuse, fængsler og lejre, hvor personer – også "terrormistænkte" – ufrivilligt holdes tilbage.

Torturofre er en udsat gruppe, som Danmark som traditionelt foregangsland i arbejdet mod tortur har en særlig forpligtelse over for. Torturkonventionen understreger både, at man ikke må udvise personer, hvis der er risiko for tortur, og at de lande, der har tiltrådt konventionen, har en pligt til at rehabilitere og behandle torturofre.

Hjemsendelse af torturofre

De igangværende gruppehjemsendelser af flygtninge er uacceptable. Som minimum må der inden hjemsendelser foretages en individuel vurdering, der klarlægger,  hvem der har været udsat for tortur, og om man kan sikre, at de hjemsendte ikke udsættes for tortur.

Det er vigtigt at sikre, inden man indgår en eventuel aftale om hjemsendelse, om der er tilstrækkelige behandlings- og rehabiliteringsmuligheder i flygtningenes hjemområder.

De CIA-agenter, der har udført tortur, bør retsforfølges, og det gælder også de politisk ansvarlige.

Mange opfordrer integrationsministeren til straks at stoppe tvangshjemsendelserne og til, at man i stedet for tvangshjemsendelse bruger den mulighed, som udlændingeloven rummer, og giver alle særligt udsatte afviste asylsøgere humanitær opholdstilladelse.

Meget tyder på, at Danmark har overtrådt blandt andet FN's konvention mod tortur i sagen om fangeoverdragelserne i Afghanistan. 

Niels Holck-sagen menes at have skadet den dansk-indiske samhandel. Justitsminister Morten Bødskov (S) bør gøre det klart, at han er imod brugen af diplomatiske garantier, hvis værste konsekvens blev gjort uhyggeligt konkret af sagen omkring Niels Holck, der stod til udvisning til Indien, som vel at mærke fortsat ikke har ratificeret FN’s konvention mod tortur. Det første skridt i en løsning af den dansk-indiske handelskrise er en indisk ratifikation af anti-torturkonventionen.

Konkrete initiativer

Det er vigtigt at alle – menneskerettighedsinstitutioner, ngo’er, partier og alle gode kræfter, der bekymrer sig både for arbejdet mod tortur og for Danmarks renomme internationalt – bør tage listen af anbefalinger og formulere et fælles krav til regeringen om en handlingsplan til fremme af menneskerettighederne. Det er vigtigt at sikre, at der gennem en handlingsplan  tages konkrete  initiativer i arbejdet mod tortur.

Danske og internationale humanitære menneskerettighedsorganisationer bør inddrages i formulering og udmøntning af en handlingsplan.

Lad os snarest få for eksempel et eksplicit forbud mod tortur ind i såvel den militære som den almindelige straffelov.

Når vi har fejet for egen dør, kan og bør Danmark igen kritisere de ansvarlige for tortur og medvirke politisk og diplomatisk til at få retsforfulgt bødlerne, hvad enten det er de argentinske generaler, Assad, Bahrains fyrste, Bush, Cheney, Rumsfeld, Mugabe, Medvedev, Putin eller Mladic – for bare at nævne nogle fra den alt for lange liste.

Det vil være en smuk dansk markering af den 26. juni – den internationale dag mod tortur – fremover. I de seneste  år har dagen ikke fået den opmærksomhed, som dagen fortjener. Men internationalt bliver dagen markeret globalt fra Albanien til Sydafrika og fra Bahrain til Chile.

Læge Inge Genefke, der er stifter af det første anti-torturcenter og det internationale rehabiliteringsråd for torturofre (IRCT), fik for alvor Danmark forbundet med arbejdet mod tortur. Hun fylder i morgen - lørdag 6. juli - 75 år, og fortjener om nogen, at regeringen presses til aktivt at sikre, at Danmark igen lever op til den traditionelle rolle som foregangsland i arbejdet mod tortur.