Struan Stevenson, skotsk medlem af EU-parlamentet og formand for delegationen for forbindelser med Irak, har udtalt, at Iraks premierminister Nouri Al-Maliki genemfører en voldelig terrorkampagne i alle de sunnimuslimske provinser i Irak. Han beskyldes også for "folkemord" mod den sunnimuslimske befolkning under påskud af "krig mod terror".

Desuden anklagede den tidligere amerikanske forsvarsminister Robert Gates for nylig Al-Maliki  for at behandle sunni irakere fjendtligt. I et tv-interview sagde han, at premierministeren fremmer shiitisk dominans i Irak, mens han lægger afstand til sunnierne.

Irakiske sunnier, stammeledere og politikere, som er imod den irakiske regering, beskylder Al-Maliki for at "misbruge 'krigen mod terror' til at fremme sekterisme". 

Shiitter og sunnier

Irakerne har levet i fred side om side i mange år uden problemer indtil 2003, men det er vigtigt at skelne mellem de irakiske politikere og den irakiske befolkningen.

De fleste af politikerne repræsenterer ikke den irakiske befolkning. Mange sunnimuslimske, magtfulde politikere og religiøse ledere blev udpeget af Al-Maliki (de blev kaldt Al-Maliki's sunnuier), men han bliver ved med at misinformere, vildlede og narre verden til at tro, at sunnier spiller en reel rolle i den igangværende politiske proces.

Siden 2003 er sunnierne blevet dårligt behandlet og marginaliseret!

Selv magtfulde sunnipolitikere, vicepræsidenten, vicepremierministeren og en del parlamentsmedlemmer, som er partnere i den politiske proces, blev udråbt af Al-Maliki som terrorister. Siden 2003 er mange akademikere og veluddannede sunnier blevet forfulgt, kidnappet, truet på livet og fængslet af politikerne og de shiittiske militser. De er blevet erstattet af de nuværende politikere, og det samme gælder alle magtfulde stillinger i samfundet, herunder inden for sport og kultur.

Siden 2003 er cirka 90 procent af de indsatte i fængslerne sunnier. En stor del af dem har siddet i fængsel i mange år uden rettergang.

Den irakiske hær og politiet er ikke-professionelle. De består primært af uuddannede shiittiske militser. Mange af disse har boet og trænet i Iran i mange år og har kæmpet på Irans side i krigen mellem Iran og Irak fra 1980-88.

De fleste af dem har uberettiget fået en militær rang. Det skyldes sammenlægningsloven. (En lov, der inkluderede de væbnede militser i militæret, politiet med flere.)

De fleste irakiske styrker hejser sekteriske flag for eksempel på deres køretøjer for at provokere sunnierne. De fleste er ikke loyale overfor landet, men over for deres religiøse ledere og politikere.

Politisk undertrykkelse

De-baathificerings-loven, som er vedtaget i 2003 er en lov, der "afskaffer" Al-Baathpartiets medlemmer. De er blevet udelukket, frataget, fyret og nægtet adgang til mange job i det offentlige, og de må ikke stille op til valg eller blande sig i politik. Denne lov blev benyttet kun mod sunnier og især de kritiske og uenige.

Sunnierne har fået nok af undertrykkelse, korruption, margimalisering, arbejdsløshed og dårlige levevilkår, og for et par år siden begyndte de at demonstrere fredeligt i mange byer. Regeringen vil ikke lytte til dem, men har til gengæld kaldt dem rotter, forrædere, terorister. 

De-baathificerings-loven blev kun benyttet mod sunnier og især de kritiske og uenige.

Politikerene har vedtaget mange love til egen fordel, for eksempel livslange, høje pensioner, diplomatiske pas til dem selv og deres familier. Imens er  befolkningens rettigheder og levevilkår blevet overset.

Den 23. april 2013 angreb regeringen demonstranterne i Hawija, mindst 70 døde og mange blev sårede. Human Rights Watch og FN fordømte denne handling.

Den 31. december 2013 angreb regeringen igen nogle fredelige demonstranter i Al-Anbar-provinsen, og siden da har demonstranterne dannet grupper og forsvarer sig nu med våben mod Al-Maliki's angreb.

Efter den irakiske hærs sammenbrud i Mosul og andre byer indkaldte Al-Maliki alle shiitter til militærtjeneste for at bekæmpe oprørerne, og nu rekrutteres de mere hardcore shiitiske militser til at kæmpe i sunni-byerne. Dette understreger det sekteriske i konflikten.

Sunnier i de oprørskontrollerede sunnibyer er lettede og glade for at være kommet af med Al-Malaki's styrker - også selvom en lille del af oprørerne er fra ISIS - da de i mange år blev meget dårligt behandlet af Al-Maliki's styrker.

Flygtninge fra de sunnibyerne siger selv, at de ikke flygter på grund af oprørene, men af frygt for angreb fra Al-Maliki.

Vestens indflydelse

Selv om sunnimuslimerne oftest bliver omtalt som et mindretal, mener de selv, at de er i flertal - med eller uden de irakiske kurdere, hvoraf cirka 95 procent er sunnier.

Der har aldrig været en regulær folketælling, som viser antallet af sunni og shiitter. Al-Maliki og de shiittiske politikere nægtede for cirka to år siden at foretage en optælling.

For nylig indrømmede Paul Bremer (tidligere leder af den amerikanske besættelsesmyndighed) i tv-interview på Al-Jazeera, at han - på trods af sunniernes infomationer - ukritisk overtog shiitiske politikeres tal. Han indrømmede også, at det var en stor fejl at opløse militæret og politiet i 2003, samt at vedtage de-baathificerings loven.

Repræsentanter for FN, EU, samt toppolitikere fra USA har siden 2003 løbende besøgt ayatollah Al-Sistani, men samtidig ignoreret de øvrige religiøse ikoner, hvilket har forstærket følelsen af marginalisering hos sunnierne og andre religiøse grupper i befolkningen.

Vestens indblanding kan puste yderligere til de sekteriske spændinger. Verdens støtte til Al-Maliki, skærper marginaliseringen af sunnierne yderligere.

USA, EU og FN har forsøgt med mange lappeløsningsmodeller siden 2003. De lykkes ikke og kommer aldrig til at lykkes, da problemet ligger i hele den politiske proces i Irak.