Den tyrkiske præsident, Abdullah Gül, var for nylig på besøg i Danmark, som lod flagene blafre i forårssolen – ikke på grund af det forestående Newroz, men på grund af præsidentparrets ankomst. Det har nok glædet præsidenten, især fordi hans popularitet i Tyrkiet siges at være vigende.

Tusindvis har været samlet i 31 forskellige byer i Tyrkiet for at protestere mod straffefrihed til politiet.

Berlingske kunne med rette konstatere: "Nu er det ikke længere kontroverser som Danmarks klage over Tyrkiet til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagen om dansk-kurderen Kemal Koc eller striden om den kurdiske TV-station Roj TV, der sætter dagsordenen. Nu er det derimod de to landes samhandel og danske virksomheders jagt på ordrer på det tyrkiske vækstmarked, der er i højsædet.

Og derfor har kongehuset inviteret Tyrkiets præsident, Abdullah Gül, på et to dage langt statsbesøg. Det tyrkiske statsoverhoved medbringer ud over hustruen, Hayrünnisa Gül, også en erhvervsdelegation på henved 60 tyrkiske virksomheder".

Tavshed om menneskerettigheder

Der var en rungende tavshed omkring spørgsmålet om menneskerettigheder. I pressemeddelelsen fra hoffet hed det: "Statsbesøget har fokus på grøn vækst og teknologi, sundhed og velfærd samt fødevare- og levnedsmiddelindustrien." Heller ikke statsminister Helle Thorning-Schmidt nævnte problemerne med menneskerettighederne og den tyrkiske regerings anti-demokratiske tiltag.

Der er ellers masser af emner at tage fat på, som Berlingskes Ole Damkær konstaterer: "Tyrkernes frihedsrettigheder er nemlig på det seneste kommet under alvorligt pres fra den mere og mere enerådende og konfrontatoriske premierminister, Recep Tayyip Erdogan.  Eksempelvis er Tyrkiet et af de lande i verden, hvor der er flest journalister bag tremmer, og præsident Gül vil være den helt rette mand at diskutere de følsomme emner med."

Og især kan man pege på den udstrakte brug af isolationsfængsling for eksempel af den politiske kurder-leder Abdullah Öcalan.

Jeg har noteret mig, at både premierminister Erdogan og præsident Gül tilhører det stadig mere omstridte parti AKP (Partiet for Retfærdighed og Udvikling).

Erdogan og Gül er gamle venner fra dengang, da politiske islamister blev forfulgt af Tyrkiets daværende sekulære magthavere, og de stiftede sammen AKP-partiet, der i 2002 kom til magten efter en jordskredssejr ved parlamentsvalget. Erdogan blev regeringschef, mens Gül blev udenrigsminister frem til 2007, hvorefter han blev valgt som præsident.

Præsident Gül fik to dage langt fra de hjemlige problemer hos de danske værter, der blandt andet omfattede statsministeren, folketingets formand og kronprinsesse Mary, der gav præsidentfruen en frokost i Frederik VIII's palæ på Amalienborg samt en – antagelig "pavestolt" tyrkisk ambassadør, der forleden har kunnet glæde sig over højesteretsdommen 27. februar over Roj TV, som i tidsskriftet Anti-Fascistisk Forums martsnummer rettelig er blevet kaldt en svinestreg.

Demonstrationer i Tyrkiet

For få dage siden døde 15-årige Berkin Elvan på et hospital i Istanbul, hvor han havde ligget i koma  siden juni 2013. I forbindelse med Gezi Park-demonstrationerne i juni sidste år, som han ikke selv deltog i, blev han ramt af en tåregasgranat, da han var på vej hen for at købe ind.

Efterforskningen af sagen med Berkin har været langvarig og ineffektiv. Men sagen er på ingen måde enestående. Siden demonstrationerne er der kun foretaget to sigtelser. De ansvarlige for at have affyret granaten, der ramte Berkin Elvan, er for eksempel end ikke blevet identificeret.

Amnesty International dokumenterede i sin rapport, at politiets brug af tåregas, vandkanoner, plastikkugler og vold mod demonstranter ved Gezi Park-demonstrationerne resulterede i mere end 8.000 sårede: Læger, advokater og journalister, der hjalp demonstranterne eller rapporterede om vold og tortur, eller selv blev udsat for trusler og chikane.

Andrew Gardner, Amnestys researcher i Tyrkiet, udtalte forleden, at Berkin er den fjerde person, der dør som en direkte konsekvens af den politivold, som var gennemgående ved Gezi Park-demonstrationerne sidste år.

At politiets voldelige metoder ikke er blevet undersøgt, samt at politivolden har efterladt tusinder af sårede mennesker, har resulteret i en bølge af demonstrationer mod regeringen. Tusindvis har været samlet i 31 forskellige byer i Tyrkiet for at protestere mod straffefrihed til politiet. Det har ført til sammenstød mellem politi og demonstranter, samt brug af tåregas og vandkanoner.  

Man kan håbe, at Dronning Margrethe og kronprinsesse Mary eller Helle Thorning og Mogens Lykketoft - ikke mindst med tanke på vores mange herboende kurdiske medborgere -  turde minde Gül om, at Danmark tidligere satte fokus på menneskerettighedskrænkelser i de bilaterale forbindelser.

Og at Tyrkiet blev lagt på is i Europarådet blandt andet på initiativ af advokat Bjørn Elmquist, og at menneskerettighedsforkæmperen, stifteren af RCT og IRCT, lægen Inge Genefke nærmest rejste i pendulfart mellem Danmark og Tyrkiet til forsvar for de mange, især kurdiske torturofre.

Håbet er (lyse)grønt – på præsidentens program stod også et besøg i "House of Green" om udviklingen af Danmarks profil – nok mere med tanke på eksport af miljøtiltag end af respekt for de mest basale menneskerettigheder.

Forkortet af redaktionen