Alle ledige snylter og nasser! Enlige mødre skal stå til regnskab for deres ugentlige sexliv, for sex er lig med socialt bedrageri! Der findes ikke syge mennesker! Alle fattige er selv ude om det! Vi gør det for jeres sundheds skyld! 

Fleksjobbere er samfundsnassere, og førtidspensionister er igler! Handicappede kan sgu bare tage sig sammen! Disse sætninger er alle sakset fra det offentlige debatrum, og så har jeg endda været flink at undlade de værste udgydelser.

Den indre svinehund

Det er rystende at se både politikere, medier og ganske almindelige mennesker i dette samfund, være så lykkelige for at lufte deres indre svinehunde! 

Min egen indre svinehund var lige ved at blive luftet i dag også, for tænk - jeg blev sgu ærlig talt lidt misundelig over at andre fleksjobbere kan tjene 22.000 kroner om måneden, og et fåtal kan tjene endnu mere, mens jeg sidder efterladt på perronen. 

Indtil det slog mig: hvorfor fanden er der ikke nogen, der har opdaget, at det hele handler om retten til ligeværd, selvværd og anerkendelse? 

Det handler ikke kun om lønnen, men også om retten til at stå ved siden af sin kollega og føle sig lige så meget værd som den anden, til trods for det handicap, der gør at man ikke kan være effektiv lige så mange timer som kollegaen, der trods alt stadig har sit gode helbred.

Det handler om, at vores samfund igennem mange år har været stolt af at kunne rumme alle, værne om alle og endda har skrevet under på Handicapkonventionen under forudsætning af at ville overholde den. 

Den nuværende regering er ikke hovedforfatter til det, vi ser ske nu rundt omkring os. De har blot overtaget den forrige regerings politik, pyntet lidt på den og slesket lidt mere for EU! 

Finanspagten er underskrevet af en storsmilende statsminister, til trods for at over 34.000 borgere i dette land (inklusiv mig selv) har skrevet under på at vi ønsker en folkeafstemning! 

EU ligefrem presser den danske regering til at gennemføre de planlagte reformer, og hvis du tror de seneste reformer er nok, så tro om igen! 

Kontanthjælpsreformen er også på vej, og Venstre vil udvide den gensidige forsørgelsespligt til også at gælde de kontanthjælpsmodtagere, der blot er samlevende. Regeringen er positiv, da der tilsyneladende ligger en yderligere besparelse dér.

En lussing til de unge

Et andet punkt, der med garanti kommer ind i billedet her, er at aldersgrænsen for "unge-satsen" vil blive hævet til 30 år, i stedet for de 25 år. Ergo vil børnefamilier med et trylleslag blive udsat for yderligere besparelser, og antallet af fattige børn i vores samfund vil eksplodere!

Så foruden pensionister, førtidspensionister, langtidssyge og dagpengemodtagere vil der nu blive tilført endnu et segment til gruppen af udsatte, nemlig unge under 30 år.

Jeg tør næsten ikke nævne den kommende refusions-reform, der nok skal sende landets kommuner helt i knæ ovenpå de reformer, der for nylig er aftalt og skrevet under. Det ville jo være synd at fratage kommunerne den glæde, de besidder lige nu!

Det er muligt, at Enhedslisten har indgået en aftale med regeringen mod social løndumping, men den er ikke andet end hvad ordet hentyder til: En aftale. Ergo er kommunerne stadig ikke forpligtet til at overholde den og sikre, at der er ordentlige forhold på de arbejdspladser, der byder ind på opgaver indenfor det offentlige.

Social løndumping er tilsyneladende anerkendt overfor vores egne medborgere

Men hvorfor skulle de dog også det? Social løndumping er tilsyneladende anerkendt overfor vores egne medborgere, både for fleksjobberne og for de ledige, der er syltet ind i systemets aktiveringsprojekt, som oftest handler om at lære at skrive en ansøgning eller finde sin indre fugl. 

Førstebehandlingen af Førtids- og Fleksjobreformen blev vedtaget til trods for tydeligheden af de øvrige partiers famlen og uvidenhed, og må jeg tilføje, manglende tilstedeværelse af politikere.

Anden og tredje behandling af den samme reform forventes at køre lige så glat igennem, selvom vi stadig kæmper. Vi vil ikke stiltiende lade regeringen og forligspartnerne slippe af sted med dette overgreb.

Men vedtaget det bliver den, for det har regeringen bestemt, og kommunerne er allerede i gang med at implementere reformen og sagsbehandle efter den. Det er jo planen, at den skal træde i kraft allerede til årsskiftet.

Nå ja…jeg glemte vist lige at nævne at regeringen i slutningen af oktober har stillet forslag om at halvere samtlige borgeres retssikkerhed i forbindelse med omlægning af Statsforvaltningen, et forslag, der er lusket ind ad bagdøren uden medieovervågenhed og debat. 

Finansloven blev vedtaget sammen med Enhedslisten. 75 procent af min krop skriger af smerte over, at der er sagt ja til en finanslov, der er så asocial som denne, især set i lyset af, at den skal forestille at være rød.

Den resterende del af min krop kan godt se alternativet, og måske, måske ikke, ville det have været at foretrække.

Et pusterum

Men det er mennesker, der er tale om. Mennesker, der nu har fået et pusterum, men dog stadig har et kæmpe sværd hængende over hovedet i en tynd tråd. Mennesker, der nu kan se, hvad de mest udsatte grupper i dette samfund har været udsat for og stadig bliver trukket igennem.

En løsning der ligger lige for kunne være at få revideret den gensidige forsørgelsespligt, og her tænker jeg ikke en reform i regeringens ordbog, men en reform i ordets oprindelige betydning.

Det er ikke fair, at de lavestlønnede grupper er dem der betaler mest. Og for hulen da…få så afskaffet den varighedsbegrænsning af sygedagpengene, som nu for anden gang atter er blevet syltet bort fra regeringsgrundlaget!

Danmark er i krise? Kan Enhedslisten løse det alene? Nej, så jeg bliver og kæmper. Skal fagbevægelsen træde i karakter? Ja, og der er brug for alles hjælp!