Fredag 24. august faldt dommen over Breivik.

 Nogle har ment, at Norge 22. juli 2011 oplevede sit 11. september, men modsat USA efter 11. september var det forsvaret for demokratiet og advarsler om, at frygten ikke må komme til at bestemme, der var den umiddelbare, den kloge og eftertænksomme udmelding fra den norske statsminister Jens Stoltenberg.

To terrorhandlinger med få timers mellemrum og den kyniske nedslagtning af 77 mennesker, herunder de mange flygtende unge på en politisk ungdomslejr, var særlig bestialsk. Dommen på 21 års fængsel  ændrer ikke meget i forhold til centrale spørgsmål som:

Hvad er baggrunden for massakren, hvad er terrorhandlingerne udsprunget af, og hvordan kan man forebygge en gentagelse?

I de første timer efter den frygtelig, norske terrorhandling var medier og politikere hurtige med at udpege islamister som sandsynlige bagmænd. Men da det efterfølgende blev klart, at det var en højreekstrems udåd, skiftede tonen. Siden har medierne peget på "det onde i os alle" og på "en gal mands værk" som forklaring.

Men morderen var ikke kun en gal mand eller psykopat. Det er vigtigt at huske, at Anders Breiviks udåd var et bevidst, højrefascistisk attentatforsøg på de bedste norske værdier. Når bomben i Oslo rettede sig mod regeringens højborg, var det et forsøg på at tage et opgør med den "politiske korrekthed", som i Breviks øjne har tilladt multikulturalisme og indvandring i Norge.

Når det særligt var de unge AUF'ere, som blev ofre for hans massakre på Utøya, er det netop, fordi han så socialdemokrater og venstrefløj som "landsforrædere", der har åbnet op for indvandring og "den muslimske trussel". Men virkeligheden er anderledes.

Når man så det flotte program for de norske unge socialdemokraters AUF-sommerlejr med et internationalt globalt engagement, der spænder fra Vestsahara over miljøkampen til, at lejren den 18. juli ved 75-året for den spanske borgerkrig mindedes de unge spaniensfrivillige, der dengang gav deres liv i kampen mod fascismen, synes massakren endnu mere urimelig.

Breiviks politik

Anders Behring Breivik var med i Fremskrittspartiet, som i Norge har været bærer af og videreformidler af mange antimuslimske holdninger, som højrepopulistiske partier står for. I Danmark af Dansk Folkeparti, som har været særdeles aktiv i formidlingen af den fremmedfjendtlige politik til især resten af Norden, herunder oprettelsen af partiet Sverigedemokraterne.

Breivik har de seneste år har været aktiv på den anti-islamske, "borger-journalistiske" norske webside document.no , som har anlagt en stadigt mere skinger kritik mod de norske regerings- og indvandringsmyndigheder, især efter at Stoltenberg-regeringen har vundet de to seneste stortingsvalg.

Ud over en dyrkelse af det "norske" og en kristenkulturel kamp mod islam har han bebudet en "kamp mod landsforrædere", som må fjernes fra magten og stilles for retten, fordi de tillader indvandring og asylansøgere.

Det 1516-siders manifest, som Breivik lagde ud på nettet, før han realiserede sit nøje planlagte attentat, spænder vidt. Han vil videreføre Middelalderens korstog mod islam ud fra, hvad man kunne kalde en fundamentalistisk, kristen opfattelse, fra et opgør med marxisme og et multikulturelt samfund - til omtale af danske politikere.

Både Anders Fogh Rasmussen og Morten Messerschmidt omtales positivt i manifestet.

Anders Fogh Rasmussen fremhæves som en af de mænd, han gerne vil møde. "Den eneste vesteuropæiske leder ved magten, som har noget, der minder om en rygrad, er Anders Fogh Rasmussen." Andre er Vladimir Putin, paven og Geert Wilders.

Mediebilledet

Websitet Atlantic Wire har opgjort, hvordan nogle af verdens mest ansete aviser var for hurtige med at linke de frygtelige angreb i Norge til muslimsk ekstremisme, ofte illustreret med al-Qaeda. Mest åbenlys var forsiden af den populære Murdoch-ejede britiske avis The Sun med forsideoverskriften "Al-Qaeda massacre: Norway's 9/11".

Den ansete amerikanske avis Wall Street Journal skrev i sin leder dagen efter massakren: "Da karikaturer af profeten Mohammed optrådte i en dansk avis i efteråret 2005 og startede en stor jihad-kampagne mod Danmark, svarede daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen med en sigende sætning: 'Vi danskere føler, at vi er blevet placeret i den forkerte scene i den forkerte film'."

En anden hæderkronet avis, Washington Post, har ifølge kritikere også jokket i spinaten. Washington Post skrev i en leder om tragedien i Norge:

"Vi ved ikke, om al-Qaeda er direkte ansvarlig for dagens begivenheder, men efter al sandsynlighed blev angrebet sat i gang af dele af det jihadistiske miljø. Prominente jihadister har allerede erklæret, at angrebene var gengæld for Norges engagement i Afghanistan", skrev Jennifer Rubin, som tillige skrev, at der var en specifik jihad-forbindelse ved, at de norske myndigheder et par uger før anholdt en fremtrædende al-Qaeda-relateret mand, Mullah Krekar.

Men det er ikke kun de internationale aviser, som var hurtigt ude med forhastede og hurtige fordømmelser. Mareridtet på Utøya bør også – efter dommen - give de danske medier anledning til selvrefleksion. Som det næsten var til at forudse, brugte såvel DR som TV2 bombeeksplosionen i Oslo til i deres nyhedsudsendelser at bære ved til islam-hadet og xenofobien.

Både Muhammed-tegneren Kurt Westergård og hans økseoverfaldsmand, samt truslen mod Jyllands-Posten blev repeteret sammen med angrebet på World Trade Center på et tidspunkt, hvor man hverken vidste, om der var tale om terror, eller om hvem der stod bag. "Islamisk terror" synes næsten altid at være "mest nærliggende" for de såkaldte terroreksperter, eller når Niels Brinch eller Claus Buhr toner frem på skærmen.

Mens blandt andet Jens Stoltenberg på pressemøder kaldte til besindighed og forsvarede demokrati og retsstat, fortsatte de danske aviser rygtespredningen om islamisk terror. Også i Information lød overskriften "Eksperter tror på islamisk terror".

Efter at terrorekspert Tore Bjørg klogeligt og forsigtigt havde sagt: "Meget taler for, at den kraftige eksplosion, der ramte det centrale Oslo i går, var et terrorangreb", gik den danske terrorekspert Lars Erslev Andersen ud med meldingen: "Det mest nærliggende er at tænke, at det er militante islamister der står bag." Det blev endog illustreret med en kronologisk, såkaldt fakta-oversigt over terrorangreb mod "vestlige" mål.

I Berlingske Tidende var omdrejningspunktet i flere artikler, at det var Danmark, som skulle have været målet, men "det danske sikkerhedspoliti har været langt mere offensivt i kampen for at beskytte befolkningen både indenfor og udenfor Danmarks grænser. 'Der er eksempelvis et langt mere udviklet samarbejde med CIA og andre efterretningstjenester', siger den internationalt anerkendte terrorforsker Magnus Rantorp."

Fælles front mod fascisme

Efter kort tid blev mediebilledet dog mere facetteret og nuanceret. Blandt andet dokumenterede Christian Braad Thomsen den 26. juli, hvordan daværende MF'er Søren Krarup har gødet jorden for Anders Breivik.

En anden undtagelse er redaktør Anders Jerichow, der i Politiken under overskriften Vi har en rem af Breiviks hud, skriver: "Med ganske få undtagelser – de Radikale og Enhedslisten – har liberale, centrum, venstrefløjen og medierne overtaget den ekstreme højrefløjs begreber…"

Om Breivik med dommen  blev erklæret som sindssyg, syntes i mediedækningen at være vigtigst. Var han tilregnelig? Ville han få en fængselsstaf eller en behandlingsdom? Det er ikke ligegyldigt, men det må ikke bruges som et røgslør over det mest centrale:

Retssagen har vist, at for Breivik var der tale om overlagte politiske mord – med andre ord bevidst, højrefascistisk terror. Dommen vil utvivlsomt betyde, at Breivik bliver gemt væk i mange år, men vi andre må aldrig glemme den højrefacistiske trussel.

Den demokratiske højrefløj har ikke noget direkte ansvar for Breivik, men bør fortsat overveje, hvad den hadefulde debat, anti-islamisme og venstrefløjsforagt kan føre til. Få dage før dommen gik en norsk parlamentariker fra Fremskrittspartiet ud med åbent islam-fjendtlige udtalelser.

Som den norske antropolog Thomas Hylland Eriksen har udtrykt det, er det en påmindelse om, at også i Norge er et opgør med selvgodheden og fremmedfrygten vigtig.

For 100 år siden blev Georgi Dimitrov født. Han indskrev sig i verdenshistorien ved at tale Hitler midt imod i Leipzig, og igen da han i 1930'erne foreslog, at kommunister, demokrater og andre anti-fascister i fællesskab skulle bekæmpe den fremvoksende fascisme.

Også i dag bør alle gode kræfter  danne fælles front mod fascisme, racisme og terror. Det skylder vi ofrene fra Utøya.