Går man en tur på gaden i Danmark og spørger danskerne om, hvad de mener om CETA, vil mange svare "hvad er det"? Det er ikke en tilfældighed.

Flertallet af vores politikere har undladt at informere danskerne om aftalen og dens konsekvenser. EU forsøger i øjeblikket at presse CETA igennem på trods af protester fra en lang række juridiske eksperter, politikere og ikke mindst millioner af europæiske borgere.

CETA benævnes som en frihandelsaftale mellem EU og Canada. Men man skal ikke beskæftige sig meget med aftalen, før spørgsmålet melder sig: Drejer det sig i virkeligheden mere om en privatiseringsaftale end en frihandelsaftale?

Er CETA mere en privatiseringsaftale end en frihandelsaftale?

Vi har i de sidste årtier set en udvikling med stigende privatisering af infrastruktur verden over. En række lande har oplevet en privatisering af vandforsyningen, hvilket trods løfter om det modsatte har betydet dyrere vand og i nogle tilfælde dårligere vandkvalitet.

Den største konsekvens er dog, at ved at privatisere vores ressourcer rykker vi ved noget fundamentalt i vores demokrati - den lige ret og tilgang til livsnødvendige ressourcer.

Trussel mod demokratiet

CETA griber systematisk ind i vores samfundsmodel og skaber et nyt samfund, hvor koncernernes interesser bliver varetaget i en grad, så vi nærmer os et plutokrati. CETA truer hele vores infrastruktur - derunder energi, transport og sundhedssektoren - med at blive privatiseret.

Ralph Nader, jurist og tidligere amerikansk præsidentkandidat, har de sidste 20 år advaret om netop denne fundamentale skævvridning af samfundets struktur. I sin bog "Unstoppable" beskriver han frihandelsaftaler således:

"I takt med at handel, investeringer og andre relationer mellem nationer er blevet tættere, har den korporative stat i de senere år øget sin "styrende" magt gennem transnationale systemer med autokratisk beslutningstagen, såsom IMF, NAFTA, WTO og andre regionale aftaler. Korporativt styret handel, med dens mange selvtjenende regler, er ikke 'frihandel'."

Økonomi tænkes ikke længere i forhold til borgernes og samfundets fremskridt, men disse bliver derimod instrumenter for koncernernes vækst. CETA er som skræddersyet til dette formål. 100 europæiske professorer i jura har skrevet under på, at CETAs retssystem Investment Court System (ICS) er en underminering af EU-lov.

Dette støttes af organisationen for dommere, German Magistrate Association, der siger, at ICS er direkte ulovlig. 

ICS vil betyde, at vi, den danske stat, og dermed de danske skatteborgere, kan blive sagsøgt af canadiske koncerner, hvis vi ønsker at skærpe for eksempel vores miljølovgivning.

Senest er det set under frihandelsaftalen NAFTA, hvor den canadiske koncern TransCanada i 2016 sagsøgte den amerikanske stat for 15 billioner USD, fordi den amerikanske stat afviste TransCanadas planer om opførsel af Keystone XL-olieledningen.

USA har i denne sag truffet en beslutning om sin egen fremtid, men risikerer derved at skulle betale 15 billioner USD i erstatning. Sagen bliver afgjort i et lukket retssystem, magen til ICS.

CETA for storkapitalen

Også på det finansielle område vil CETA betyde ændringer, der kan virke kontraproduktive for borgerne i Europa og Canada. Finanskrisen har lært os, hvor afgørende det er at kunne styre spekulative kapitalbevægelser for at kunne navigere udenom nye kriser.

Vi er blandt andet nødt til at reducere risikofyldt opførsel, mindske den finansielle sektors størrelse og adressere “too big to fail”-problematikken. CETA gør det modsatte!

Med denne aftale begrænser man regeringers mulighed for at regulere den finansielle sektor, derunder muligheden for at begrænse udenlandsk kapital i nationale banker og finansielle selskaber.

Dermed bliver det sværere at stoppe banker, der bliver “too big to fail”. CETA åbner op for en så ureguleret bevægelighed af kapital og service i finanssektoren, at det vil kunne udmatte et lands kapitalreserver og potentielt føre til en devaluering af valutaen.

Den amerikanske journalist Chris Hedges har udtalt, at man i USA har været udsat for et coup d'état i slow motion, og at det nu i realiteten er koncernerne, der styrer i landet.

Det er ikke acceptabelt, at en handelsaftale underminerer demokratiet, som det er tilfældet med CETA.

Hedges taler om “inverted totalitarianism”, hvor koncerner har korrumperet og undermineret demokratiet, og hvor økonomi kontrollerer politik og ikke omvendt. Hvorfor lader vi dette ske?

Er det, fordi vi køber påstanden om, at alle, der modsætter sig frihandelsaftaler, er antiglobalister - i stedet for at sætte spørgsmålstegn ved, hvad globalisme indebærer og i præcist hvilken form, vi ønsker den? Det er ikke acceptabelt, at en handelsaftale underminerer demokratiet, som det er tilfældet med CETA.

I årtier har vi tilladt EU at definere begreber som åbenhed, samarbejde og progressivitet. Resultatet er blevet en institution, der ikke altid arbejder til borgernes fordel. Det er på tide at vi tager fortolkningsretten af disse begreber tilbage.

Og det er på tide, at vi for at beskytte ligheden og fællesskabet, som vi kender det i den demokratiske model, rejser os i protest mod CETA.