Hver dag samles tusindvis af mennesker uden for den legendariske krigshelt Vo Nguyen Giaps hjem i Hanoi for at vise deres repekt for en person, som hele sit liv kæmpede for Vietnams selvstændighed.

Giap døde den 4. oktober på grund af almindelig alderdomssvækkelse. Han blev 103 år gammel. De vietnamesiske myndigheder oplyste straks efter, at han ville blive begravet i sin hjemprovins Quan Binh, og der proklameredes landesorg fra den 11.-13. oktober, hvor begravelsesceremonierne fandt sted i Hanoi og i Quan Binh.

Giap blev født i 1911, og allerede som 11-årig tilsluttede han sig den antikoloniale elevbevægelse. I 1933 meldte han sig ind i Indokinas kommunistiske Parti, hvis leder var Ho Chi Minh. Partiet gik forrest i kampen mod det franske kolonistyre.

Giap kom hurtigt ind i partiets ledelse, og han var med til at grundlægge Den vietnamesiske Folkearmé.

Guerillakrig mod Frankrig og Japan

I efteråret 1941 opstillede han de første guerillagrupper i de vietnamesiske bjerge. Nogle år senere var guerillagrupperne vokset til 10.000 medlemmer, som gik i offensiv mod de japanske fascister, der havde okkuperet Indokina. 1)

Befrielsesbevægelsen fik navnet Viet Minh. Den ledede August-revolutionen, som tvang kejser Bao Dai til at abdicere, og derefter – den 2. september 1945 – proklamerede den Vietnam som selvstændigt land.

Franske marinefartøjer åbnede ild mod havnebyen Haiphong, og 6000 mennesker omkom.

Men de franske imperialister ville det anderledes, og de satte hærstyrker ind for at generobre Vietnam. Franske marinefartøjer åbnede ild mod havnebyen Haiphong, hvorved 6000 mennesker omkom.

Giap kom til at lede en otte år lang kamp, der endte sejrrigt, da Frankrig i 1954 led nederlag i slaget ved Dien Bien Phu.

Dette var Giaps første store sejr, og rygtet om hans genialitet som militærstrateg gik verden over. Han var militærstrateg med politikken som sit grundlag.

Krigen mod USA

På den tid var befrielsesstyrkerne vokset til en hær på over 100.000 mand – med søttte af yderligere 100.000 arbejder- og bondesoldater.

USA var med tiden kommet til at finansiere mere og mere af Frankrigs kolonikrig. Mod slutningen stod USA for firefemtedele af alle franske udgifter til krigen - inden amerikanerne selv installerede sig som ny-kolonial hersker over Vietnams sydlige del.

Som strateg ledede Giap befrielseskrigen mod USA. Under Tet-offensiven i 1968 var han forsvarsminister. Samtidig med, at amerikanerne talte om "endegyldig sejr", slog de vietnamesiske styrker til over en bred front, og det lykkedes dem oven i købet at indtage den amerikanske ambassade i Saigon.

I Sydvietnam lededes kampen af befrielsesbevægelsen FNL i tæt samarbejde med kammeraterne i Nordvietnams væbnede styrker.

Aldrig tidligere i militærhistorien har en sådan omfattende offensiv i et område, der strækker sig over 700 kilometer, kunnet holdes så hemmelig som Tet-offensiven.

Den politiske militærstrateg

Trods tilstedeværelsen af en halv million US-tropper, støttet af soldater fra Australien, New Zeeland, Sydkorea og andre marionetstater, kunne befrielseshæren ikke slås ned.

Der nedkastedes flere bomber under krigen end i hele Anden Verdenskrig, og Vietnam lider stadig under følgerne af de millioner af liter af plantegiften Agent Orange, som imperiet brugte i sin kemiske krigsførelse.

Den vietnamesiske modstandskamp med general Giap i en central rolle kom til at inspirere den antiimperialistiske og antikoloniale kamp verden over, og den bidrog også til et almindeligt opsving for venstrefløjen blandt ungdommen i den vestlige verden.

Allerede i 1969 gjorde USA forsøg på at finde en vej ud af Vietnam – til trods for de intensiverede bombeoffensiver i de følgende år. I 1972-73 fulgte intensive forhandlinger i Paris, og de krigsførende hærenheder forlod en efter en Vietnam.

Da de amerikanske tropper forlod landet, faldt marionetstyret i Saigon sammen som et korthus. 

Da de amerikanske tropper forlod landet, faldt marionetstyret i Saigon sammen som et korthus efter de vietnamesiske befrielsesstyrkers offensiv.

Også i denne offensiv spillede Giap en vigtig rolle, idet han indvejede politiske faktorer i den militære planlægning af offensivens resultat.

Hvis Koreakrigen var den første krig, som USA ikke vandt, så var Vietnamkrigen den første krig, som USA tabte.

General Vo Nguyen Giaps livsgerning vil for evigt leve i erindringen hos alle, der kæmper for national selvstændighed, for fred, demokrati, socialisme og og international solidaritet.

Tidligere bragt i ugeavisen Proletären.

Note: 1) Indokina var før Anden Verdenskrig betegnelsen for blandt andet den franske kolonibesiddelse, der omfattede Vietnam, Laos og Cambodja.