Edward Snowdens afsløring af USA's globale overvågning burde det være blevet klart for enhver, at ingen kan føle sig sikker mod NSA's, CIA's eller for den sags skyld PET's og FE's snushaner. For mange kom det som et chok, hvor omfattende overvågningen er.

Ikke alene ”samfundsfjender” som Horserød Stutthof Foreningen, de kommunistiske partier og andre på venstrefløjen er under overvågning, nej selv pæne borgere kan ikke føle sig sikre – i denne sammenhæng er vi tilsyneladende alle i samme båd.

Kampen mod krig og fascisme er vor vigtigste opgave i disse år – det er vor tids frihedskamp. 

Dog nogen mere end andre. For eksempel har det politiske politi afluret og oprettet kartoteker over kommunisterne i Danmark siden 1928. Så for os var der egentligt ikke noget nyt i afsløringerne, udover størrelsen og omfanget af den elektroniske spionage, som først er blevet mulig i computer- og internettiden. Overvågningssamfundet er i dag en realitet.

Nogen af de eneste, som forholder sig tavs til NSA's grove krænkelser af alt og alle fra statsledere til menigmand kloden over, er den danske regering. Som NSA formulere det i et af de dokumenter, der er blevet lægget af Edward Snowden: ”Vi har mulighed for at indfange elektroniske signaler fra de fleste tredieparts-partnere. Og gør det ofte.”

I USA's inderkreds

Når regeringen er så tilbageholdende i denne sag, kan det også skyldes, at Danmark ligesom Norge er med i den kreds af lande, som kaldes ”det niende øje”. Det vil sige de lande, som er tættest på inderkredsen i NSA's spionnet.

Der kan være mange grunde til, at disse to – i den store sammenhæng små lande – er placeret så tæt på magten. Måske er det en årsagerne til, at CIA's overflyvning af dansk luftrum med fangefly til denne verdens torturkamre, blev dysset ned.

I dette, som i alle andre spørgsmål, er Danmark – og skiftende danske regeringer – USA's lille logrende køter, som hellere lægger sig fladt ned for at blive kløet på maven af overhunden, end de vil varetage Danmarks og det danske folks egentlige interesser. I den sammenhæng er det intet nyt under solen. 

Demokrati ud af kraft

Den totale overvågning er vejen til den totale kontrol. Det såkaldte demokrati sættes ud af kraft.

Vi har allerede mærket følgerne heraf på vor egen krop, da denne forening blev dømt efter terrorloven for at have ydet humanitær bistand til børnene i Gaza efter et af Israels utallige angreb på palæstinenserne.

Ytringsfriheden er under pres, privatlivet krænges dagligt og retssikkerheden er en by i Rusland. Her til lands kan mennesker dømmes for at opføre sig menneskeligt.

Overvågningen blev først et problem for politikerne, da det blev afsløret, at Ser og Hør havde overvåget og afluret de kongelige, de kendte og sågar nogle politikere. Så kan det nok være der kom fut i fejemøget. Det var dog for galt. Og ja, det er vi enige i. Men hvad så med alle os andre?

Er det stadig sådan, som formuleret af tidligere PET-chef Scharf, at det ikke er noget, vi skal tage os af, for ” hvis vi ikke har noget at skjule, så har vi ikke noget at bekymre os om.” Underforstået – vi kan roligt lade PET og FE snuse i vort privatliv.

Ja sådan er det – og sådan bliver det ved med at være indtil den dag, hvor terrorlovene bliver taget af bordet til fordel for vore grundlovssikrede rettigheder. Men vi er langt fra den dag, når man betragter virkeligheden 2014.

Krige hærger

Krig er en frygtelig ting for de fleste, men også frygtelig indbringende ting for andre. Våbenlobbyen har kronede dage, mens krisen sender hele befolkninger ned i den sociale massegrav.

I øjeblikket ødelægger krigen menneskers liv i Afrika, i Mellemøsten og i Europa. I den Demokratiske Republik Congo, i Syrien raser borgerkrigen på tredje år, over Afghanistan, Pakistan og Yemen svæver amerikanske droner, som på Barak Obamas ordre myrder mennesker som USA ikke bryder sig om.

I palæstinensiske områder er Israel i gang med en altomfattende etnisk udrensning, i Irak ses nu følgerne af USA's og Danmarks ulovlige krig, som igen trækker sit blodige spor igennem landet.

I Ukraine sidder seks fascistiske ministre i den regering, som støttes af Danmark. Den danske regerings fascistiske venner indledte omgående efter kuppet klapjagten på kommunister, socialister og fagforeningsfolk. Mordbrand på fagforeningshus i Odessa, 47 indebrændte, mordforsøg på formanden for Ukraines Kommunistiske Parti og et forbud mod partieter under forberedelse. Fascismen breder sig som en pest i hele Europa – det er ikke bare i Ukraine.

Ved det nyligt afholdte EU-parlamentsvalg fik vi en forsmag på, hvad der venter, hvis ikke kampen mod de fascistiske kræfter forstærkes. En sort Internationale er under opbygning fra Finland i Nord til Middelhavet i syd,

Kampen mod krig og fascisme er vor vigtigste opgave i disse år – det er vor tids frihedskamp. Det var den kamp, som vore kammerater, der sad i Horserød, kæmpede og alt for mange døde for. Vi skylder ikke alene vore kammerater fra dengang, men også os selv – men ikke mindst vore børn og børnebørn – at føre den kamp igennem til sejr.

Ovenstående er en forkortet udgave af den tale, Anton Nielsen holdt ved markeringen søndag af 73-året for tilfangetagelsen af omkring 300 danske kommunister.