I Politiken 9. maj har Dan Jørgensen - MEP (S) - og Poul Erik Skov Christensen (3F) et godt indlæg om nødvendigheden af en øget indsats i mod social dumping.

Jeg er enig langt hen ad vejen i de konkrete forslag, og selvfølgelig også i, at regeringen sammen med Enhedslisten i dens korte levetid har leveret rigtig meget på dette felt – i modsætning til den tidligere regering.

Social dumping er ikke blot undergravende for løn og arbejdsvilkår, det udhuler velfærden og det trækker et skræmmende spor af misbrug af østeuropæiske arbejdere efter sig.

Det er en skandale, at skatteydernes penge skal gå til firmaer, der ikke overholder normale løn-  og arbejdsvilkår.

Som Dan og Poul Erik peger på, er der behov for at gøre langt mere. De nævner at kommunerne skal stille skrappere krav til løn- og arbejdsvilkår ved udbud af opgaver. I maj-juni måned står det helt aktuelle slag om det spørgsmål, nemlig under regeringens forhandlinger med KL om en ny kommuneaftale.

Ifølge finanslovsaftalen med Enhedslisten skal regeringen have KL med på en forpligtende aftale om, at der anvendes arbejdsklausuler ved udbud af alle kommunale opgaver. Det vil sige, et krav om at arbejdet udføres på vilkår, der mindst svarer til overenskomstniveau. Et krav, der bunder i ILO konvention 94, og som ifølge finanslovsaftalen nu gælder for alle statslige virksomheder.

Flere og flere kommuner har taget dette krav til sig. I flere kommuner - blandt andet København - er man også langt med at skærpe kontrollen og håndhæve sanktioner over for de entreprenører, der ikke overholder arbejdsklausulen.

Men mindst halvdelen af kommunerne bruger slet ikke dette redskab. Det er en skandale, at skatteydernes penge skal gå til firmaer, der ikke overholder normale løn-  og arbejdsvilkår. Det skal der laves om på, og vi ser frem til at regeringen løfter den opgave i forhandlingerne med KL.

Social protokol

Dan Jørgensen og Poul Erik Skov Christensen efterlyser også en øget indsats på EU-plan. Her kan sagtens gøres mere, og jeg savner tre oplagte forslag. 

Det ene er, at Danmark skal tilslutte sig fagbevægelsens (herunder 3F's) forslag om en social protokol til EU-traktaten, som kan sikre, at faglige og sociale rettigheder er overordnet EU´s regler om fri bevægelighed.

Det vil neutralisere EU-domstolens indgreb i konfliktretten og i medlemslandenes ret til selv at afgøre, hvordan de bedst beskytter sig imod social dumping. Indtil nu har Enhedslisten stået alene med dette forslag, men det har regeringen en mulighed for at rette op på, når det behandles i Folketinget i slutningen af maj.

Udstationering

Det andet er tilslutning til den europæiske fagbevægelses forslag om en ændring af udstationeringsdirektivet. EU-domstolen har fortolket det som et minimumsdirektiv.

Det vil sige, at landene har ikke lov til at stille større krav til de udenlandske virksomheder, end det skrabede minimum (mindsteløn og overtidsbetaling) som er beskrevet i direktivet. Det udelukker, at man kan stille krav om lige vilkår, hvilket også fremgår af den danske Laval-lov.

Men det problem løser man ikke med Kommissionens forslag om et såkaldt "håndhævelsesdirektiv". Der er tværtimod fare for, at det sætter nye begrænsninger for de krav og kontrolforanstaltninger, som medlemslandene må stille til de udenlandske – primært østeuropæiske virksomheder.

Den efterhånden stærkt forbedrede lovgivning om RUT (Registeret for Udenlandske Tjenesteydere) kan nemt komme i fare her.

Vognmandsbranchen

Vi må også udfordre EU´s "cabotageregler", som betyder, at udenlandske vognmænd kan køre godskørsel i Danmark på lønninger, der ligger langt under de danske.

Det truer med at udslette den danske vogmandsbranche og har allerede kostet tusindvis af danske chauffører arbejdet. Andre lande fortolker disse regler langt strammere end vi gør.

Derfor er vores – og store dele af vognmændenes – opfordring til den danske regering, at den skal udfordre EU hvad dette angår, herunder kræve, at reglerne sættes ud af kraft, indtil der er kommet styr på tingene.

Hvad kædeansvar angår, så glæder vi os over den stigende opbakning til dette krav. Men der ingen grund til at vente på EU. Det er for længst slået fast at medlemslandene kan indføre forskellige former for kædeansvar, hvilket syv EU lande da også allerede har gjort.

Der er ingen tvivl om at lovgivning om kædeansvar vil være et af de allerstærkeste våben imod social dumping.

I den mest vidtgående form vil det betyde, at bestillere af tjenesteydelser kan gøres økonomisk ansvarlig for, at lovgivning om skat og arbejdsmiljø, samt aftaler om løn og ansættelsesvilkår er overholdt hele vejen ned gennem kæden af entreprenører.

Med en sådan lovgivning vil vi hurtigt få ændret kulturen på det danske arbejdsmarked, og ryddet op i underskoven af platfirmaer og sort arbejde.