Der er en almindelig fornemmelse af, at økologiske madvarer er bedre end uøkologiske. Det er formentlig rigtigt. Men det burde ikke være pointen med økologisk jordbrug, som burde sikre, at næringsstoffer cirkulerer i lukkede kredsløb uden store eller langvarige ophobninger noget sted i biosfæren.

Ophobningen af plantenæringsstoffet CO2 i atmosfæren har givet en række markante effekter. Årsagen til ophobningen er kendt. Det er menneskets forbrug af fossile brændstoffer (tørv, brunkul, stenkul, olie og naturgas). To andre plantenæringsstoffer er kvælstof (N) og fosfor (P). Når jeg kalder dem plantenæringsstoffer, så er det lidt af en indsnævring. 

Alle levende organismer har indbygget kvælstof i aminosyrer (proteiner) og nukleinsyrer (RNA, DNA); og de har alle indbygget fosfor i nukleinsyrer. Og der er en række mikronæringsstoffer, som er nødvendige i meget små mængder. Alle disse ting skal cirkulere sådan, at de står til rådighed for plantevæksten, når der er brug for det og uden på noget tidspunkt at optræde i så store koncentrationer, at de bliver til skade for os eller for andre organismer.

Fokus på økologi hos Marx

Marx læste en del af dette i 1866 hos den tyske jordbundskemiker Liebig. Han læste også andre værker om jordbundskemi og geologi. Man kan endog finde følgende bid i Kapitalens tredie bind: "Forbrugets ekskrementer har størst betydning for landbruget. Hvad angår deres anvendelse sker der et enormt spild i den kapitalistiske husholdning. For eksempel har man i London ikke kunnet finde på noget bedre at stille op med 4,5 millioner menneskers gødning end under uhyre omkostninger at forpeste Themsen med dem. Fordyrelse af råstoffer stimulerer selvsagt til, at man anvender affaldet." (Karl Marx: Kapitalen; bind 3 side 130).

Vi har altså lov til at tage økologiske eller miljømæssige spørgsmål meget alvorligt. Det ville vi selvfølgelig også have haft, selv hvis Marx havde ment det modsatte. Men det gjorde han ikke. Bemærk også, at når du kan finde passager i Kapitalen, som tilsyneladende ignorerer ethvert økologisk hensyn, så er det fordi Marx som en bestanddel af kritik af den politiske økonomi beskrev den herskende økonomiske teori. Denne økonomiske teori, den politiske økonomi, tog ingen økologiske hensyn. Men det gjorde Marx.

Hvordan er der opstået et uøkologisk landbrug? De "oprindelige" menneskesamfund har været fuldstændig økologiske. De kunne ikke være andet. For dem var produktion og forbrug ikke adskilte. Og afføring og urin blev deponeret i det samme nærområde, som produktion og forbrug var sket i.

Særskat på uøkologiske produkter

Økologisk landbrug og gartneri er en partiel løsning. De udgør kun en lille del af en større cyklus af produktion og forbrug. Økologisk jordbrug er en fornuftig foranstaltning, som burde fremmes betydeligt. Uøkologiske produkter burde tydeligt mærkes som uøkologiske, mærkningen burde være lovpligtig og de uøkologiske produkter burde pålægges en særskat.

Denne særskat bør svare til de ubetalte produktionsomkostninger, der er producentens besparelse ved ikke at drive en ansvarlig produktion. Så længe produktionsbeslutningerne styres af markedseffekter, må de uøkologiske producenter ikke tillades at sælge deres produkter til urealistiske lave priser.

Megen økologisk produktion er nicheproduktion, hvor den enkelte virksomhed producerer en meget begrænset mængde af sine produkter. Man kunne måske godt forestille sig en storstilet nærmest industriel produktion af økologiske madvarer, men jo større produktionsvolumen, desto større mulighed for negative miljøkonsekvenser af produktionen, uanset hvor økologisk produktionen ellers er.

Hvor ender madvarerne?

Hvad sker der med de økologiske madvarer? De bliver transporteret langt bort og spist. I denne sammenhæng er "langt bort" ethvert sted, der ikke ligger klods op ad dén mark, produktet er dyrket på. Og hvad sker der, når du har spist dine økologiske kartofler, gulerødder og rødbeder? I vores tilfælde havner det ikke i Themsen. Det ryger i kloakken. Jeg vil ikke forsøge at beskrive, hvad der sker med afføring og urin. Det væsentligste er, at det ikke vender tilbage til dét landbrug, hvorfra det er kommet.

Forbruget er mindst lige så vigtigt som produktionen. Hvordan kan vi gøre det mere økologisk? Det kan vi, ved at husholdningen kun anvender økologisk produceret mad, klæder og husly. Et økologisk forbrug må betyde en forsvarlig behandling af dét (køkkenaffald, afføring, urin), som vi producerer ved at forbruge mad, klæder og husly.

Vi vil formentlig ikke – og især ikke på helt kort sigt – være i stand til at føre alle gødningsstofferne fra vores afføring og urin tilbage til de landbrug og gartnerier, hvorfra de er kommet. Intet af dette er ukendt eller hemmeligt; men det er en ubekvem eller ubelejlig sandhed, som de fleste fortrænger.

Forkortet af redaktionen