Der har været mange indslag – på facebook og i pressen - om, hvordan 1. maj-arrangementerne er blevet afviklet rundt i landet. Mange med beklagelse af, at blandt andet Helle Thorning-Schmidt er blevet mødt af skilte med "sur smiley", fløjten og folk, som vender ryggen til og den slags.
Tænk, at det skulle være et problem for ytringsfriheden!
Jeg tror desværre snarere, det er udtryk for en underlig klon af småborgerlig tankegang og elitær overbevisning om, at der er nogen som "ved bedre" og har "førstefødselsretten" til at bestemme over fagbevægelsen.
Jeg tænker, at hverken Helle Thorning Schmidt, Bjarne Corydon, Christian Juhl eller Johanne Schmidt Nielsen ville beklage, hvis en 1. maj-forsamling afbrød og måske ødelagde den forberedte rytme i en tale med klapsalver!
Det var rigtig godt for den gode stemning ved vores "kamp- og festdag" i Horsens, at Helle Thorning-Schmidt ikke var på talerlisten!
Nu var det så naturligvis ikke ros og klapsalver, det handlede om, men om at deltagere ønsker at vise, hvad de mener – også når det ikke er begejstring.
Der er grund til at advare politikere og andre følsomme sjæle om, at hvis ikke det danske folketing – og den øvrige magtelite - meget snart giver sig til at tage almindelige menneskers meninger alvorligt, så bliver det meget værre.
Den danske model er blevet "markedsført" mange steder og har bestemt også rigtig mange kvaliteter. Men det er altså ikke bare en udstillingsmodel.
Hvis ikke de faglige organisationer og deres medlemmer kan forvente, at der forhandles og ageres efter modellens rammer, så bliver de anderledes.
Hvis den relative tryghed, som det danske samfund har kunnet sikre, lige så stille erstattes af tilstande, hvor underbetaling og udnyttelse af folk foregår, så tror jeg, at "ytringer" og modsætninger vil blive helt anderledes. (Prøv f.eks. at følge med i "kommunikationsformen" i det engelske parlament - eller måske snarere i debatten om den almindelige, tragiske virkelighed for mange i Grækenland, Frankrig, Spanien og så videre).
"Den danske model" og vores "flexiqurity" er blevet brugt som "varemærker" på et velordnet og civiliseret velfærdssamfund.
Men med stort set hver eneste af de reformer, som folketingsflertallet har leveret siden trepartsforhandlingerne blev afbrudt sidste sommer, har man for det første ramt S, SF og Enhedslistens kernevælgere. Og for det andet gjort klar til rigtigt at få indført "working poor"-tilstande også i Danmark.
Hvordan kan repræsentanter for den regering og de reformer forvente at blive håndteret som "rådne æg" ved en "arbejdernes internationale kamp- og festdag"! De kunne nærmere risikere at blive ramt af rådne æg!
Derfor tror jeg da også, at det var rigtig godt for den gode stemning ved vores "kamp- og festdag" i Horsens, at Helle Thorning-Schmidt som bekendt fra pressen ikke var på talerlisten!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278







