De fleste kan forestille sig, hvordan det er at sidde ængstelig og nervøs over for en læge, som få sekunder senere skal fælde dommen: Er det kræft? Ja, det var det!

Forud er gået lange uger med frygt, og nu – hvor den værst tænkelige besked er givet – har man virkelig behov for at få hjælp til at bearbejde choket, forstå konsekvenserne og de mulige fremtidsudsigter. Det har det danske sundhedsvæsen afsat i gennemsnit 15 minutter til.

Et sølle kvarter, hvor lægen lige nøjagtig kan nå at udstede noget, som af mange patienter opfattes som en dødsdom – typisk ledsaget af sparsom information om behandlingsmuligheder og konsekvenser.

Handler det for eksempel om prostatakræft, bliver patienten i visse tilfælde sendt hjem med besked om at vælge mellem op til tre behandlingsalternativer. Ofte uden nævneværdige oplysninger om fordele, ulemper, bivirkninger og håndteringen af disse, som på længere sigt vil påvirke livskvaliteten for både patient og pårørende.  

Sådan er "brugerinddragelse i sundhedsvæsnet" anno 2014.

Brugerinddragelse

De gode intentioner fejler ellers ikke noget. Langt de fleste læger, patienter og politikere ønsker at inddrage patienterne mere i de enkelte behandlingsforløb, hvilket også er nødvendigt. Undersøgelser viser nemlig, at lægerne ikke altid kender patienternes ønsker.

Generelt viser studierne på området, at øget brugerinddragelse sikrer højere kvalitet i behandlingen, øger patienternes tilfredshed og skaber bedre muligheder for at håndtere egen sygdom i dagligdagen. Det er endda dokumenteret, at bedre inddragelse af patienter er en god investering, når man ser på hele samfundsøkonomien.

Det er dokumenteret, at bedre inddragelse af patienter er en god økonomisk  investering.

I det sundhedspolitiske udspil "Mere borger, mindre patient" fra maj sidste år satte regeringen 20 millioner kroner af til arbejdet med øget inddragelse af patienter og pårørende på landets hospitaler. Man skal ikke være i kløerne på det danske sundhedssystem ret længe for at kunne konstatere, at der er lang vej igen.

Alene det indforståede navn "Onkologisk Afdeling", hvor kræftpatienter hører hjemme, signalerer med al ønskelig tydelighed, at hospitalerne ikke er indrettet på patienternes præmisser.

Afmagt

Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet konkluderer i en helt frisk undersøgelse, at reel inddragelse meget sjældent sker i en travl dagligdag på landets hospitaler, hvor lægerne typisk mangler ressourcer og viden om de rette metoder.

For prostatakræftpatienter er konsekvensen, at mange borgere i ren afmagt kontakter PROPA for at få støtte og svar på de spørgsmål, som lægerne har skøjtet henover i deres iver efter at leve op til politikernes krav om besparelser og effektivisering.

Vi taler ofte med ældre borgere, som er usikre, forvirrede og under stort følelsesmæssigt pres. De føler sig ikke inddraget og klædt ordentligt på til at gennemgå et opslidende kræftforløb, der medfører livsvarige ændringer både fysisk og psykisk – og risikerer at ende med døden.

Det er ydmygende for patienterne og uværdigt for det danske sundhedsvæsen.