Natten mellem den 27. og 28. april 1978 gennemførte røde kræfter i Afghanistan's militær et kup eller en revolution i det feudale, tilbagestående land; hvor flertallet af landets befolkning levede i bundløs fattigdom og undertrykkelse.
Kuppet eller revolutionen blev igangsat som en selvforsvarshandling - efter at hele ledelsen for det nyligt sammensluttede kommunistiske parti var blevet arresteret og kunne se frem til kollektiv henrettelse efter diktat fra landets leder, Daoud, der få år forinden havde kuppet sin slægtning og Afghanistan's enevældige konge gennem mange år Mohammed Zahir - en af Verdens ti rigeste mænd; i et af Verdens allerfattigste lande.
Hele ledelsen for det det nyligt sammensluttede kommunistiske parti var blevet arresteret og kunne se frem til kollektiv henrettelse.
Den røde regering gennemførte i lyntempo en gennemgribende jordreform, ophævede alle bønders gæld til godsejere og pengeudlånere, gjorde al skolegang gratis og obligatorisk for både drenge og piger, ulovliggjorde tvangsægteskaber og gjorde det frivilligt for kvinder at bære slør - og gjorde sundhedsvæsenet gratis tilgængeligt for alle; samt startede en omfattende udbygning af både dette og skolevæsenet samt opførelsen af billigere og sundere boliger i hovedstaden Kabul.
Udenrigspolitisk erklærede den røde regering landet for alliancefrit - og appellerede om venskab med og støtte fra alverdens lande...
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278