Efter 12 år landede verdenshandelsorganisationen WTO forleden en aftale. Den danske handelsminister Nick Hækkerup har i den forbindelse ikke været sen til at erklære, at aftalen er til stor gavn for verdens fattigste udviklingslande. I Afrika Kontakt mener vi tværtimod, at aftalen udsætter hundreder af millioner fattige for yderligere fødevarekriser. 

Bali-pakken, som aftalen også kaldes, indeholder en dyr aftale for udviklingslande på handelsfacilitering, en skidt "fredsklausul" på fødevaresikkerhed og genbrug af gamle løfter til de mindst udviklede lande

Handelsfacilitering

Handelsfacilitering handler om at lette varernes bevægelighed over grænserne. Konkret drejer det sig om en simplificering og hamonisering af toldregler - og om at reducere det "bureakrati", som skaber forsinkelser i forbindelse med import og eksport.

Både u-lande og rige lande har i lang tid været interesseret i en aftale om handelsfacilitering. Området blev derfor betragtet som en 'lavthængende frugt' under forhandlingerne.

For udvklingslandene så man frem til en aftale om 'special and differential treatment', som ville betyde mere toldsamarbejde og øget teknisk assistance og kapacitetsopbygning fra de rige lande til udviklingslandens implementering af effektive og transparente told-procedurer, som er på linje med de rige landes standarder.

Det handler om at sikre let adgang til naturressourcer og om at kunne flytte produktionen rundt mellem lande, hvor arbejdet og produktionsomkostningerne er billigst

For de rige lande betyder handelsfacilitering ganske enkelt mere bevægelighed for transnationale virksomheders globale værdikæder.

Det handler om at sikre let adgang til naturressourcer og om at kunne flytte produktionen rundt mellem lande, hvor arbejdet og produktionsomkostningerne er billigst: Naturressourcer eller halvfabrikata importeres fra et kontinent (for eksempel Afrika) - forarbejdes i et andet (helst et sted med dårlige betingelser for faglig organisering, og hvor myndighederne er korrupte) og sælges fra et tredje land til verdensmarkedet (herunder de lande hvor naturresourcerne blev imporeteret fra).

Den endelige aftale forpligter udviklingslandene på at effektivisere deres toldregler, hvilket bliver en dyr investering, for de rige lande har ikke givet nogen konkrete løfter om teknisk assistance og kapacitetsopbygning. Uden konkrete løfter kan det i værste fald betyde, at u-landene må afsætte en anselig del af budgetstøtten fra de rige lande til at implementere toldaftalen.

Landbrugsproduktion

Et af de store slagsmål under forhandlinger har været Indiens nye fødevaresikkerhedslov fra september, som betyder støtteopkøb af indiske bønders landbrugsproduktion. Det var et af de løfter, som den indiske regering gik til valg på. EU og USA sammen med en række udviklingslande som Pakistan mener dog, at støtten forvrider markedspriserne.

Efter megen tovtrækkeri i forhandlingerne og en spin-krig i medierne blev der omsider vedtaget en fredsklausul, som betyder, at Indien kan forsætte støtteopkøbene over en fire-årig periode. Dette kompromis rammer imidlertid også udviklingslandene hårdt.

Selvom der er et løfte om at finde en permanent løsning på fødevaresikkerhedsproblemet, altså det forhold, at WTO-reglerne reelt undergraver udviklingslandenes fødevaresuverænitet, er der ingen, der ved, hvad der skal ske, når de fire år er gået.

Kun eksisterende subsidieprogrammer er tilladte, hvilket betyder, at andre udviklingslande ikke må indføre tilsvarende programmer.

Mange udviklingslande vil derfor forsætte med at være underlagt svingende priser på verdensmarkedet og være dumping-marked for EU, USA, Indien og andre landbrugsgiganter.Der er ingen forhandlinger om EU’s og USA’s massive landbrugssubsidier og deres dominans på landbrugsmarkedet.

Den trøst, som udviklingslandene har fået om en eliminering af de rige lands eksportstøtte, er genbrug af gamle løfter. Under WTO-topmødet i Hong Kong 2005 gav EU et tilsvarende løfte om en udfasning senest i 2013.

 Henrik Bang Andersen deltog i protesterne i forbindelse med WTO-topmødet på Bali, Indonesien.