18 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Afskaf stormagternes vetoret

Afskaf stormagternes vetoret

Stormagterne i Sikkerhedsrådet har gentagne gange ved brug af vetoretten fungeret som stopklods og dermed tjent egne egocentriske interesser og spærret for løsninger til gavn for verdens folk.

Det ligger lige nu lige til højrebenet, at Danmark i samarbejde med de øvrige nordiske lande foreslår ændring af FNs magtstruktur, således at stormagterne fratages vetoretten.
FOTO: Joshua LOTT/Scanpix
1 af 1

Hvis USA griber militært ind i Syrien med bistand af andre vestlige stormagter - derudover Tyrkiet - Israel - flere arabiske lande med en feudal magtstruktur og af Danmark, men alle uden FN mandat, så er det med den igangværende dialog mellem stormagter og FNs våbenkontrollørers tilstedeværelse i Syrien i modstrid med udviklingsforløbet.

FNs ineffektivitet er velkendt - en af flere faktorer er stormagternes vetoret i sikkerhedsrådet. FN's nuværende charter er fra forrige århundrede. Stormagterne i Sikkerhedsrådet har gentagne gange ved brug af vetoretten fungeret som stopklods og dermed tjent stormagtens egne egocentriske interesser og spærret for løsninger til gavn for denne verdens folk.

Overser statsministeren de uheldige følger, dengang Danmark uden FN mandat blindt fulgte USAii Oliekrigen i Irak? Mangler statsministeren elementær viden om danskeres holdninger?

Et forlydende går på, at EU søger optagelse i sikkerhedsrådet mod Englands og Frankrigs udtræden. Handlinger uden FN mandat øger FN's ineffektivitet og kan medføre FN's forlis i lighed med Folkeforbundets i 1939. Konsekvenserne er såvel nationalt som internationalt uoverskuelige.

Derfor må man tage afstand fra statminister Helle Thornings lidet gennemtænkte løfte om Danmarks støtte til USA's tdligere trussel om bombning af mål i Syrien.

Hvorledes skal statsministerens holdning tolkes? Var det blot en impulsiv handling i et populistisk forsøg på at ændre vælgerflugten fra Socialdemokratiet? Overser statsministeren de uheldige følger, dengang Danmark uden FN mandat blindt fulgte USAii Oliekrigen i Irak? Mangler statsministeren elementær viden om danskeres holdninger? Sidste opinions-måling viser, at flertallet ikke ønsker dansk deltagelse uden FN mandat.

Derfor må det undre, at ingen af de fredselskende, bekymrede, politiske ypperstepræster for længst har foreslået ændring af FNs charter. Det ligger lige nu med den tilsyneladende optøning mellem supermagerne til højrebenet, at Danmark gerne i samarbejde med de øvrige nordiske lande - eventuelt EU - i FN foreslår ændring af FNs magtstruktur, således at stormagter fratages vetoretten

Opfat dette indlæg som en opfordring til regering og de forskellige partier om at erstatte snik-snak og torden i tomme tønder med handling. Afskaf vetoretten.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. okt. 2013 - 09:30   08. okt. 2013 - 09:45

Læserbrev

af Aage Staffe, Jyllinge