15 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Afsked med De Radikale

Afsked med De Radikale

Socialdemokraternes ledelse bør efter valget bryde med De Radikale og derefter bygge på et rent centrum-venstre samarbejde.

Vi har sagt farvel til Margrethe Vestager i dansk politik, men hvis der skal gøres op med den stramme budgetlov, er det ikke nok at sende nogen til EU. Det kræver et politisk opgør med De Radikale.
FOTO: AFP PHOTO/Emmanuel Dunand / Scanpix
1 af 1

Som bekendt blev SR-regeringen enig med SF og Enhedslisten om Finansloven for 2015. Det er glædeligt, at Finansloven for 2015 indeholder en indsats mod social dumping, sikrer en fordobling af fagforeningskontingentet, holder hånden under den danske model, den danske vækst og at der er fundet en løsning for de tusindevis af ledige, der er faldet ud af dagpengesystemet. Det kvitterer vi for.

De ledige risikerer at miste kontakten til arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen.

Men ingen roser uden torne. Og der er torne. Forliget om kontantydelsen er en midlertidig håndsrækning, der sikrer, at ingen falder ud til en situation uden forsørgelse. Men hvorfor lægges håndsrækningen i kontanthjælpssystemet? Her risikerer de ledige at miste kontakten til arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen.

Kampen om dagpengene

I HK og den øvrige fagbevægelse skal vi blive ved med at arbejde for et nyt dagpengesystem, som er trygt, fordi det giver en økonomisk tryghed til dem, der har mistet deres arbejde. Og som er effektivt, fordi det forbereder og uddanner danskerne til fremtidens arbejdspladser.

Finansloven blev præsenteret som et udtryk for, at det kan lade sig gøre at føre en anden politik.

Imidlertid har forhandlingerne drejet sig om forbedringer på blot 3.6 milliarder kroner – ud af udgifter på i alt 707 milliarder kroner. I den store sammenhæng er det derfor begrænset, hvor meget finanslovsaftalen batter - især når vi tager virkeligheden i kommuner og regioner i betragtning.

Siden 2010 har kommunerne underforbrugt mellem fem og otte milliarder kroner og afskediget cirka 15.000 ansatte. I regionerne er investeringer og meraktivitet i betydeligt omfang finansieret gennem produktivitets- og effektivitetsstigninger. Så betydeligt, at arbejdsmiljø og trivsel lider herunder.

Men det var urealistisk for alvor at tage fat på at løse disse forhold i finanslovsforhandlingerne, når regeringen samtidig skulle overholde de måltal, som stammer fra kravene i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten. Og som i Danmark primært via budgetloven sætter rammerne for den offentlige økonomi.

Det drejer sig ikke mindst om, at det offentlige underskud skal holde sig på tre procent af bruttonationalproduktet. Derfor er nogle af finanslovens beløb næste år også lavere end i de efterfølgende år, fordi der ikke er plads til mere inden for rammerne i 2015. I forvejen er der risiko for, at underskuddet overskrider grænsen på tre procent, fordi bruttonationalproduktet måske ikke vokser så meget som forventet.

Hvad centrum-venstre har bevist med finansloven, er derfor nok et alternativt flertal men ikke for alvor en alternativ politik. Man har vist, at denne regering og dens parlamentariske grundlag kan føre en udgiftspolitik inden for Budgetlovens rammer. Og vist, at man foretrækker denne målsætning frem for en reel løsning af de store samfundsmæssige problemer – bæredygtig vækst, social tryghed, bedre velfærd - som netop ville kræve en sprængning af de selvsamme rammer.

Solidarisk verfærdspolitik

Så hvad kan vi – ikke mindst fagbevægelsen - egentlig lære af dette års finanslovsforhandlinger? Vi kan lære, at skal der økonomisk gøres op med den stramme budgetlov, kræver det et politisk opgør med De Radikale. Ellers kan der ikke føres en solidarisk velfærdspolitik til gavn for lønmodtagerne.

Socialdemokraternes ledelse bør efter valget bryde med De Radikale og derefter bygge på et rent centrum-venstre samarbejde med skarpt fokus på holdbare løsninger, der sikrer et stærkt dansk arbejdsmarked med tryghed, jobs, vækst og ordentlige arbejdsvilkår.

Et sådant samarbejde har dog kun har en chance, hvis det bygger på en folkelig opbakning og et aktivt engagement fra fagbevægelsen. Og hvis det forstår at række hånden ud til de mange politiske og faglige kræfter i de andre europæiske lande, som også ønsker et opgør med den nyliberale finanspolitik og de mange angreb på almindelige menneskers levevilkår.

Det kan synes som en stor opgave. Dog ikke så stor, som at få De Radikale til at føre en solidarisk og social retfærdig politik. Det har vist sig at være umuligt.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. dec. 2014 - 09:11   02. dec. 2014 - 09:20

Læserbrev

af Hans-Henrik Hansen, formand for HK-Østjylland