12 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Afstemning på stort vælgermøde

Afstemning på stort vælgermøde

Mange mennesker kender ikke til selve indholdet i retsforbeholdet. Og de skifter holdning, når de bliver ordentligt informeret.

Jeg deltog for nylig i et stort vælgermøde på Vestfyns Gymnasium med gæster fra Glamsbjergs Handelsgymnasium.

Der var lagt op til et spændende vælgermøde, hvor cirka 1000 spørgelystne unge mennesker stillede gode spørgsmål til de seks veloplagte paneldeltagere: Pernille Skipper fra Enhedslisten. Sven Skovmand fra Folkebevægelsen mod EU, Jens Henrik Thulesen Dal fra Dansk Folkeparti, Jane Heitmann fra Venstre, Merete Riisager fra Liberal Alliance og Rasmus Nordqvist fra Alternativet.

Mødet startede med en prøveafstemning, som sagde: 32 procent JA, 44 procent ved ikke, 24 procent NEJ.

Hvis en narkohej bor i Sønderjylland og opererer i Hamborg, vil det tyske politi så ikke have fat i vedkommende?

Spørgsmålet om politisamarbejdet stod klart. Hvis en narkohej bor i Sønderjylland og opererer i Hamborg, vil det tyske politi så ikke have fat i vedkommende, fordi Danmark har stemt NEJ? Naturligvis vil de det. Politisamarbejdet er lige så vigtigt for dem, som for os.

Angående selve retsforbeholdet, så postulerede Jane Heitmann og Rasmus Nordqvist, at et NEJ ville sætte Danmark uden for indflydelse.

Hertil svarede Pernille Skipper: Mange forestiller sig, at et JA vil føre retsforbeholdet ned til EU- parlamentet, hvor vi sammen med de øvrige lande kan samarbejde om nye love, men sådant er det ikke. Vi taler om retsforbeholdet, et retsforbehold hører under EU-domstolen, og alt under såvel EU-domstolen som EU-kommissionen er helt uden for medlemslandenes indflydelse. Et JA er et farvel til indflydelse. Et NEJ er at bevare vores indflydelse.

Mødet sluttede med en prøveafstemning, som sagde: 26 procent JA,   9 procent ved ikke, 65 procent NEJ. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. nov. 2015 - 09:47   20. nov. 2015 - 09:50

Læserbrev

af Anders Liljensøe, Glamsbjerg