08 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Al historie er klassekampens historie

Al historie er klassekampens historie

DR's serie om Danmarks historie er nu afsluttet uden antydning af, at der har fundet klassekamp sted i vores land. Serien beviser, at klassekampen også er ideologisk.

At seriens fortæller er en dygtig skuespiller ændrer ikke på det faktum, at serien fuldstændig forsømmer at beskæftige sig med klassemodsætningerne i Danmark.
FOTO: DR/Morten Krüger/Scanpix
1 af 1

Danmarkseriens sidste afsnit er blev kritiseret fra højrefløjen for at være for venstreorienteret. Er den det? Nej, den er hverken venstre- eller højreorienteret. Den er nærmere desorienteret.

Under krigen kæmpede modstandsbevægelsen mod tyskerne, mens det store erhvervsliv var værnemagere og berigede sig.

Slutafsnittet var ensidigt på den måde, at det var en lovsang om Socialdemokratiet, og hvordan man via kompromisser og borgfred fik socialdemokratiseret hele det politiske liv, så man i fællesskab kunne overvinde klassekamp og klassemodsætninger – og i fællesskab opbygge velfærdsstaten. Og det er en stor fed løgn.

Det var klassekampen, som skabte fascismen. Under krigen kæmpede modstandsbevægelsen mod tyskerne, mens det store erhvervsliv var værnemagere og berigede sig. Også det var klassekamp.

Efter krigen havde styrkeforholdet forrykket sig, og storkapitalister og erhvervsliv indså, at hvis de ikke omfavnede Socialdemokratiet, så fik de kommunisterne. Og så blev de til at snakke med, især efter at kapitalismen blev sikret via tilslutning til NATO og senere EF. 

Danmark for folket – blev klassekampens afløser for Socialdemokratiet og de borgerlige partier. Så alle ikke socialistiske partier er bare en ny udgave af Socialdemokratiet.

Dansk Folkeparti er således et nationalistisk og apartheid-orienteret udgave af Socialdemokratiet. Socialdemokrater i ord men højreorienterede i handling.

Den almene socialdemokratisering udover det politiske spektrum begyndte med Staunings Kanslergadeforlig med de borgerlige. Opgivelse af socialismen som mål og benægtelse af klassekampens realitet og tilslutning til imperialistiske magter i EU og USA og endelig fravigelse af anti-militarismen ved tilslutningen til NATO.

Og da Corydon helt droppede socialstat til fordel for konkurrencestaten var endemålet nået. En social-liberal opslutning bag kapitalismen. Borgfredens endelige mål indfriet. At redde kapitalismen ud af dens kriser. At belønne eliten og ofre de mange for de få.

Den historiske Danmarksseries største løgn er, at den fortier og skjuler, at al historie er klassekampens historie. Og den tilgang er ganske tilsigtet. For seriens formål er ikke folkeoplysning men folkefordummelse. Den er et bevis på, hvordan klassekampen udspiller sig på det ideologiske område.
 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. okt. 2017 - 08:57   26. okt. 2017 - 09:00

Læserbrev

af Keld Lund Andersen, Hjortshøj