23 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Angst for matematik

Angst for matematik

Angst for matematik er en fobi, som er ganske alvorlig for de mennesker, der lider af den. Men nu er der hjælp at hente, hvis man er ramt af sygdommen i en eller anden udstrækning.

Vi lever i en verden, hvor både børn og voksne er ramt af matematikfobi. Det en frygtelig lidelse, som er defineret ved manglende selvtillid, rystende hoveder og svedende hæder i situationer, som involverer tal over 100, græske bogstaver, ligninger og logaritmiske grafer.

Den nyeste undersøgelse viser at mange danskere har problemer med brøkregning. Mange får åndedrætsproblemer, når de prøver at udtale ord, som slutter på "-metri". Der er en klar binomialfordeling i statistikken over danskernes kendskab til sandsynlighedsregning. Komplekse og imaginære tal medvirker til et stigende antal hovedpinetilfælde og skolefravær blandt gymnasieelever.

Komplekse og imaginære tal medvirker til et stigende antal hovedpinetilfælde og skolefravær blandt gymnasieelever.

Fobien udvikler sig allerede hos børn på folkeskoleniveau, varer resten af livet og påvirker markant livskvaliteten for både de ramte og pårørende. I værste tilfælde er matematikfobi arveligt. Der findes dog håb!

Det viser sig at film- og TV-industri er med til at gøre folk trygge ved de matematiske begreber. Derfor skal der mere fokus på matematikfobi i medierne og på, hvordan man bremser denne frygtelige folkesygdom

På Matematikcenter hjælper vi børn og unge i hele Danmark med gratis lektiehjælp i matematik på alle niveauer. Vi stammer fra en meget sjælden minoritets-stamme af danskere, som er glade for matematik, og som bærer på frivillighedsgener, ofte set blandt matematik- og ingeniør-universitetsstuderende, unge erhvervsfolk, pensionerede ingeniører og matematiklærere. Læs mere om vores kamp mod matematikfobi på www.matematikcenter.dk.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. jan. 2013 - 09:30   28. jan. 2013 - 22:28

Læserbrev

af Julia Ivanova, København