Da man i dansk landbrug for alvor begyndte at producere mange slagtesvin efter krigen, fandt man meget hurtigt ud af, at sygdomsraten blandt svinene var alt for høj. Ofte havde kødkontrollen anmærkninger på 10-15 procent af grisene, hvilket tydeligt gav udslag på afregningen til den enkelte landmand.

I takt med den øgede svineproduktion, steg forbruget af antibiotika til dyrene voldsomt, og har i flere år andraget cirka 90 tons - alene i svinesektoren. 

Derfor begyndte man omkring 1960 nogle forsøg på Slagteriernes Forskningsinstitut i Roskilde, hvor man i stedet for at behandle syge grise ville skabe en helt ny produktionsform, hvor de enkelte dyr blev født uden diverse svinesygdomme.

Det berømte SPF-program tog sin begyndelse. (SPF betyder Specifik Patogen Fri).

Man producerede løs

Sidst i 60-erne havde man på blandt andet avlsgården "Hjalmarsgård" under godset "Brattingsborg" på Samsø en svinebesætning, der var totalt fri for de før så frygtede svinesygdomme. Siden bredte den nye produktionsform sig til store dele af landets svineproducenter. Man troede, at der fremover bare kunne produceres et uanet antal slagtesvin.

Og det danske svineeventyr er da også vokset til 25 - 30 millioner producerede slagtesvin årligt. Men i takt med den øgede svineproduktion, steg forbruget af antibiotika til dyrene voldsomt, og har i flere år andraget cirka 90 tons - alene i svinesektoren.

Den intensive svineproduktion i store staldkomplekser gav andre problemer med svinenes trivsel - herunder især diarré hos smågrisene. Udover store mængder antibiotika bruges også hvert år mange hundrede tons zink og kobber, som har samme hæmmende virkning overfor diarré hos smågrise.

Men hvad værre er: Det umådeholdne forbrug af antibiotiske stoffer har nu også skabt en langt alvorligere sygdom og smitte hos slagtesvinene - nemlig den frygtede og superresistente svinebakterie (stafylokok) MRSA.

Stafylokokker

Dansk svineindustri vil ikke lade besætningerne screene for MRSA, men det skønnes, at mindst 88 procent af alle danske svinebesætninger bærer svinebakterien. Dette gælder både alle SPF-besætningerne og stort set alle 25 avlscentre for svin i Danmark. Selv ornecentralerne har formodentlig MRSA. Også ornesæd bliver behandlet med antibiotika.

Den giftige stafylokok svækker tilsyneladende ikke grise - men kan overføres til mennesker og forvolde alvorlige betændelsestilstande.

Ingen ved nøjagtig, hvor mange smittede personer, der arbejder med svin. Og heller ingen ved, hvor mange personer, der ikke arbejder med svin, der har den frygtede stafylokok. Svineavlerne har startet en epidemi af eksponentiel karakter. Og da svinebakterien ikke betyder noget for indtjeningen i den enkelte svinestald, ønsker man ikke at gøre noget ved det.

Myndighederne og Videnscenter for Svineavl (VSP) under SEGES bør straks iværksætte en effektiv indsats på linje med de første SPF-eksperimenter for at få udryddet denne frygtede svinesmitte, som allerede har alvorlige konsekvenser for vores sygehus- og sundhedsvæsen. Eller endnu bedre: Dansk svineproduktion skal nedbringes til et minimum, som kan forsyne vores hjemmemarked - og naturligvis i form af fritgående og økologiske grise.