Alfred Lang fra det venstreradikale internetmedie 'autonom infoservice' kritiserer Arbejderens dækning af krigen i Syrien. Hovedanken er, at Arbejderens dækning er – hvad enten det gælder egne artikler eller artikler skrevet af andre – er udtryk for "åbenlys sympati for det syriske Baath-regime under ledelse af Bashar al-Assad".

Vi har aldrig støttet Assads styre, men har kritiseret det gennem såvel vores artikler som i ledere lang tid inden konfliktens start.

Arbejderens dækning af krigen i Syrien tager afsæt i imperialismen og dens planer for Syrien og hele regionen. Det er en nødvendig betingelse for at forstå, hvad der har udspillet sig i Syrien og i regionen siden starten af konflikten. 

Fredag bombede USA i Syrien – selv om der ikke foreligger beviser for, at Assad stod bag. Islamisk stat og Al-qaeda jublede, og få timer efter indledte de en offensiv i Syrien. Det illustrerer med al tydelighed USA's reelle hensigter. Civilbefolkningen betaler prisen.

Ingen militær løsning

Arbejderens dækning støtter sig på antiimperialisme, international ret og folkeretten. Der findes ikke en militær løsning på konflikten. Krigen kan kun afsluttes med en politisk aftale. Om Assad fortsat skal spille en rolle i et fremtidigt Syrien skal ikke afgøres af de imperialistiske magter. Det er alene op til befolkningen i Syrien – uden indblanding fra udenlandske kræfter. 

Hvad er grundlaget for at sige, at Arbejderen støtter Assads regime? Albert Lang nævner to artikler ud af de mange artikler, som Arbejderen har bragt de sidste fem år.

Vi har aldrig støttet Assads styre, men har kritiseret det gennem såvel vores artikler som i ledere lang tid inden konfliktens start – heriblandt Bashar al-Assads beskidte rolle i USA's og CIA's hemmelige fangetransporter. Derimod har vi fastholdt det standpunkt, at imperialismen er fjende af landet og dets befolkning, og at det syriske folk har ret til at vælge sin egen vej.

Arbejderen bragte 1. maj 2012 et interview med den egytiske økonom og historiker Samir Amin om det såkaldte arabiske forår – herunder krigen i Syrien. Ifølge Amin startede det, Albert Lang skriver, som et fredeligt oprør mod Assad-regimet.

Men oprøret blev hurtigt overtaget af væbnede grupper fra Jordan med støtte fra Israel, fra det nordlige Libanon bevæbnet af Det Muslimske Broderskab med støtte fra Qatar og Saudi-Arabien og fra Tyrkiet. Alle lande er allierede med såvel USA som EU, der lige siden har støttet islamistiske væbnede grupper i Syrien. Planen er at ødelægge Syrien for derigennem at svække Iran og sikre sig militær kontrol med hele regionen.

Det folkelige oprør mod Assad-regimet er med andre ord blevet kidnappet af imperialismen og dens lokale lakajer finansieret af USA, EU, golfstaterne, Saudi-Arabien, Tyrkiet med flere.

Arbejderens dækning

Vi skrev allerede den 15. september 2013 – halvandet år efter starten på det væbnede oprør i Syrien – om Assads far, Hafez Assad i 1970'erne, at "hans regime gav betydelige økonomiske indrømmelser til landets borgerskab og udenlandsk kapital”.

Vi skrev, at Syrien i 1976 invaderede Libanon ”direkte mod de palæstinensiske og libanesiske venstreorienterede styrker, som var i offensiven”.

Vi omtalte 15. september 2013 Assad-styrets økonomiske politik i 1992 som "en meget liberal investeringspolitik, der fritager investorer fra at betale skat og told”.

Vi skrev, at Assads søn "Bashar al-Assad i 2001 godkendte oprettelsen af private banker”.

Vi omtalte, at Komiteen til forsvar for de demokratiske rettigheder og menneskerettighederne i Syrien i 2004 "udførte en demonstration i Damaskus med krav om frigivelse af politiske fanger og demokrati”.

Som tidligere nævnt er vores afsæt for Arbejderens dækning kampen mod imperialismen. Du forholder dig slet ikke til den internationale sammenhæng og dermed hvilken rolle, USA, Tyrkiet, Israel og for den sags skyld Rusland spiller. Man kan ikke se isoleret på Syriens indre forhold.

Hvad, mener du, er imperialismens rolle og målsætninger i Syrien?