08 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Arbejdsgiverne fremturer

Arbejdsgiverne fremturer

Måske bliver fagbevægelsen nødt til at skærpe kravene ved de kommende overenskomstforhandlinger.

Socialdemokraterne taler meget om den danske model - social tryghed og fleksibilitet.

Højere dagpenge sikrer, at arbejdskraften flytter derhen, hvor der er stor produktivitet og høj løn til gavn for den samlede værdi af produktionen. Der er altid en risiko ved at skifte job, men den reduceres dog, når der fortsat er dagpenge ved ledighed.

Arbejdsgiverne vil have klassekamp. Så lad dem dog prøve det ved næste overenskomstfornyelse. Det kunne være, de kom på bedre tanker herefter.

Samtidig har lønmodtagerne accepteret, at det er forholdsvis billigt at fyre og hyre arbejdskraft.

Men nu har Dansk Arbejdsgiverforening (DA) besluttet sig for at afskaffe modellen. Jørgen Bang-Petersen - ansat i DA - er blevet sendt i byen med misvisende angreb på seniorjobordningen. Han oplyser at ordningen koster 1,5 milliarder kroner, men de reelle nettoudgifter kan beregnes til under 300 millioner kroner.

Usaglige beskrivelser af kontanthjælpsmodtagere fremføres af en Marie Bille Høeg også fra DA.

Forringet efterløn, udhulede dagpenge, neddroslet arbejdstilsyn, underbetaling af udlændinge, manglende kædeansvar og højere pensionsalder er med til at undergrave modellen.

Er man som socialdemokrat tilhænger af klassesamarbejde, er det en dårlig ide at afvikle den danske model, men hvis DA fortsat fremturer, bliver fagbevægelsen nødt til at gribe til skrappere midler - herunder krav om længere opsigelsesvarsler, større fratrædelsesgodtgørelser og en forøget pensionsindbetaling, der kan modarbejde en højere pensionsalder.

Når man har sparet mere op til pension, kan man gå før. DA vil have klassekamp. Så lad dem dog prøve det ved næste overenskomstfornyelse. Det kunne være de kom på bedre tanker herefter.

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. okt. 2016 - 08:26   28. okt. 2016 - 08:30

Læserbrev

af Christian Jespersen, Virum