Arbejdsgiverne er nogle af Venstres nære venner. Derfor er det ekstra alarmerende, at arbejdsgiverne vil skabe fattigdom ved at gå på rov hos 350.000 mennesker, der i forvejen har nogle af de laveste indtægter i samfundet.
De skal straffes ved at sætte deres indtægt yderligere ned, mener Dansk Arbejdsgiverforening. Forslaget er vanvittigt asocialt og uretfærdigt. Syge, førtidspensionister og arbejdsløse på kontanthjælp har brug for pengene for at have et værdigt liv.
Det er alarmerende, at arbejdsgiverne vil gå på rov hos mennesker, der i forvejen har nogle af de laveste indtægter i samfundet.
Tænk bare på en kontanthjælpsmodtager (over 30 år), hvis indtægt i dag er 10.849 kroner før skat. Hun skal efter arbejdsgivernes forslag miste 1.800 kroner per måned. Det er rystende, for det er en næsten umulig opgave at leve for 9.041 kroner per måned. Heraf skal betales skat, husleje, mad, tøj, sko, rengøringsartikler, buskort og så videre
Både huslejer og madvarer er dyre i Danmark - og der skal altså også være råd til at få noget at spise den sidste uge i måneden. Der er stor risiko for, at en sådan kontanthjælpsmodtager giver op og ender på gaden som hjemløs. Det kan vi som samfund ikke være bekendt.
Men også syge og førtidspensionister rammes hårdt af arbejdsgivernes forslag. Det er mennesker, der for eksempel er blevet hjerneskadede, har en alvorlig psykisk lidelse, har brækket ryggen eller er ramt af den dødelige sygdom sclerose.
Alligevel skal de efter forslaget miste 4.400 kroner om måneden, så de kommer ned på 13.515 kroner før skat. En urimelig lav indtægt, som den handicappede er nødt til klare sig for i måske 20-25 år.
Husk det er tilfældigt, hvem af os, der bliver ramt af kronisk sygdom eller udsættes for en ulykke.
Men bliver denne politik så også Venstres politik? Det kan nemt ske. Venstre har jo før slået nogle gevaldige politiske kolbøtter. Tænk på, at Lars Løkke støttede den femårige efterløn – lige indtil han som statsminister pludselig foreslog i en nytårstale, at efterlønnen skulle afskaffes. Efterfølgende blev efterlønnen voldsomt forringet i samarbejde med Dansk Folkeparti.
På samme måde kan forslagene om at skære markant i kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension også sagtens blive Venstres politik.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278