Både efteruddannelse og en sikring og udvikling af arbejdsmijøet er krav, som er både legitime og nødvendige for Danmarks Lærerforening at stille.

Det er – i al sin væsentlighed – krav som har afgørende betydning for den enkelte lærers ret til et godt lærerliv. Men hvorfor skal de stilles ved en overenskomst?

Jeg mener fortsat, at det er en arbejdsgiveropgave at sikre lærernes og børnehaveklasseledernes efteruddannelse, at rammerne for undervisningen skal være en kommunal opgave, og at arbejdsmiljøet, såvel det fysiske og det psykiske, er et ansvar, som det i sidste ende er en arbejdsgiveropgave at sikre.

Men lærerne skal naturligvis være med til at drøfte, hvad skal til, for at det gode arbejdsmiljø og den nødvendige efteruddannelse er til stede.

Det krav bør vi ikke vente med at stille til OK 2013. De skal stilles igen og igen. Og de skal stilles nu!

At opstille projektkrav om efteruddannelse og arbejdsmiljø til overenskomsterne stiller os overfor mange spørgsmål for eksempel det brede spørgsmål: Kan vi kun stille krav om forbedring af arbejdsmiljøet hvert andet år til overenskomstforhandlingerne?

Så jeg spørger igen: Hvorfor er det os lærere, som stiller disse krav?

Vi har holdt igen

Jeg hører svar som: "Vi kan ikke sikre lærerne reallønnen – ikke i 2013, sandsynligvis heller ikke i 2015, måske heller ikke i 2017. Derfor er vi nødt til at forny vores overenskomstperspektiv."

Men ændrer det på lærernes behov og legitime forventning om, at vi sikrer dem en løn, de kan leve af?

Vi har i de sidste tre-fire år efter min mening vist os særdeles villige til at anerkende krisen. Og måske har vi endda gjort mere, end man med rimelighed kan forvente. Vores ambitioner ved den kommende overenskomst er nu reduceret til projekter, som vi tidligere principielt mente skulle betales andetsteds end ved overenskomstbordet?

Men det er jo når principperne udfordres, at de står deres prøve. Den prøve er vi nu i færd med at dumpe.

For sagen er, efter min mening, at kravene om projekter er stillet, fordi vi ikke har tillid til, at vi kan forandre vores vilkår, de vilkår som betyder, at vi i de sidste tre-fire år har overgjort finanskrisen, både internt i forhold til medlemmerne og udadtil i forhold til presse, politikere og borgere.

Hvad med lønnen?

Vi har igen og igen fortalt lærerne, at de ikke skal regne med at vi sikrer dem reallønnen.

Lad os nu tænke nyt i overenskomsterne. Lad os gøre som pindsvinet. Den er rigtig stærk, fordi den fokuserer på én ting: Nemlig at vise ræven sine pigge. Derfor overlever den.

Lad os overleve også denne overenskomst uden at forplumre vandene, uden at ”putte” noget ind i overenskomsterne som slører det reelle resultat, nemlig risikoen for at vi ikke sikrer reallønnen.

Lad os have tillid til vores egne kræfter – og lad os i stedet vende blikket mod den øvrige del af fagbevægelsen. Også sosu-assistenten, it-konsulenten, pædagogen og elektrikeren har behov for at fastholde reallønnen.

Vi har brugt rigtig meget energi på at fortælle medlemmerne, hvorfor de ikke kan regne med, at vi kan sikre dem reallønnen, heller ikke denne gang.

Lad os nu begynde at bruge rigtig meget energi på at forklare medlemmerne, hvordan vi fremover vil arbejde for at sikre dem reallønnen.

Det er en moderne fagforening værdig.

Ovenstående er en forkortet og bearbejdet udgave af en tale, Ane Søegaard holdt på lærernes kongres tidligere på ugen.