Thorkil Søe (TS) er klar til at fyre fra hoften og løse klimaproblemet med atomkraft, se Arbejderen fredag 10. oktober.

Men selv om atomkraft, som TS påstår, skulle være relativ ufarlig, uanset læren fra Tjernobyl og Fukushima, CO2-neutral og miljøvenlig, give billig kraft og varme, være fri for problemer med deponering af affaldet og være vejen til bæredygtige arbejdspladser, og det er jeg totalt uenig i, så peger atomkraft i den helt forkerte retning.

Klima- og energikrisen kan ikke løses som et isoleret, teknisk problem. Den er bare en af en række sammenflettede, meget alvorlige kriser.

Atomkraftværker suger voldsomme ressourcer til sig og kræver stabile samfund.

Dette kompleks har en miljømæssig side, der hænger sammen med forurening og rovdrift på ressourcer. Og det har en samfundsmæssig side, der viser sig i tilbagevendende økonomiske kriser, enorm ulighed, sociale uroligheder og krige.

Atomkraftværker suger voldsomme ressourcer til sig og kræver stabile samfund. En civiliseret fremtid, der i bedste tilfælde rækker ud over nogle få generationer, kræver mere end teknologi.

På miljøsiden skal anvendes løsninger, der er bæredygtige, det vil sige løsninger, der mest muligt er baseret på fornybare ressourcer, hvad uran ikke er. De skal bygge mest muligt på lokal produktion for at mindske transportbehovet, og de skal skåne miljøet.

Økologisk landbrug er et eksempel. I det billede passer for eksempel vindmøllerne fint. Og på den samfundsmæssige side? TS nævner selv problemet de "kapitalistiske pengemænd". Hvad enten det drejer sig om produktion af fossil energi, atomenergi eller vindenergi, møder vi dem i skikkelse af magtfulde monopoler.

Især de to første monopolgrupper har enorm indflydelse. Energisektorens og alle de andre sektorers monopoler sikrer uligheden og fyrer op under krigene.

De bestemmer stort set, hvad vej det går, ligegyldigt, hvad TS eller jeg selv skulle finde på af fortræffelige løsninger. Lad os da tage fat her!