Dette handler primært om socialt udsatte forældre og er baseret på egne erfaringer. Hensigten er at påpege, hvordan samarbejde mellem forældre og pædagogiske institutioner påvirker børns trivsel.

Børn og unges inklusion er et fælles ansvar, hvor forældre og faggrupper skal præcisere forventninger og holde hinanden fast. 

Når et samarbejde ikke fungerer optimalt, betaler børn og unge prisen, blandt andet ved at føle sig uduelige, fordi de ikke får den rette hjælp. De stopper med at vise interesse for skolen, og nogle får forældrene til at skrive, at de er syge. De kan ikke koncentrere sig, fungerer ikke socialt, føler sig udenfor, bliver mobbet eller mobber selv andre.

Forældrene tror ofte, at skolen sørger for alt. Når jeg for eksempel stiller spørgsmål om deres ansvar, kommer de med mange begrundelser for ikke at kunne støtte deres børn, typisk:

• Vi forstår ikke, hvad læreren siger, og kan ikke bruge intra.
• Vi kan ikke hjælpe vores børn med lektierne.
• Vi har mange problemer og har ikke kræfter til at hjælpe vores børn.
• Disse forældre skal tage ansvar og indse, at skolen alene ikke kan sørge for børns inklusion.

Skolerne gør deres bedste, men samarbejdet kan altid udvikles. Børn og unges inklusion er et fælles ansvar, hvor forældre og faggrupper skal præcisere forventninger og holde hinanden fast. 

Min erfaring er, at man kan skabe dynamik ved fra første dag at finde en kommunikationsform, der præciserer skolens formål og forventninger til forældrene i et sprog, de forstår.

Forældrene skal samarbejde tæt med skolen, selv om de er udsatte og har mange udfordringer. De skal sørge for, at børnene overholder sengetider og ikke sidder foran en pc eller er på gaden til sent om aftenen. De skal spise morgenmad med deres børn og aflevere dem personligt i skole.

Forældrene skal holde sig orienteret om deres børn, og hvad der sker i ugens løb. De skal følge op og spørge børnene, hvordan det går i skolen. De skal deltage i forældremøder og sociale aktiviteter, om nødvendigt med tolkebistand, og de skal aktivt støtte deres børn, for eksempel med legeaftaler.

Hvis børnene er kede af det, mangler interesse for skolen eller giver udtryk for hoved- eller mavepine og så videre, skal forældrene opsøge skolen for at undersøge, hvorfor barnet mistrives.

Forkortet af redaktionen.