08 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Børnestald – nej tak

Børnestald – nej tak

Nå køerne lukkes på græs efter en lang vinter i stalden, så ser man dem hoppe og springe af glæde over at komme ud, hvor der er plads. Sådan er det også med børn.

Plads og ro til fordybelse er et privilegium, som børn i daginstitution skal lede længe efter. Hvert år lukkes de økologiske køer ud på græs på ‘Økodag’. De hopper og danser, fordi de endelig bliver lukket ud, og man kan fornemme frihedsfølelsen ved pludselig at have plads og kunne bevæge sig frit efter indespærring i en stald vinteren igennem.

Undersøgelser viser, at konfliktniveauet blandt børn stiger, jo mindre plads de har, for de forstyrrer nemmere hinanden.

Dette fænomen tænker jeg på, når jeg som pædagog slår døren op til legepladsen hver dag. Efter børnene har været inde en hel formiddag med 23 andre, hvor der er alt for højt støjniveau og alt for lidt plads, tager de tøj på i en garderobe, hvor der knap nok er plads til, at en fjerdedel kan lægge deres flyverdragt på gulvet.

Undersøgelser viser, at konfliktniveauet blandt børn stiger, jo mindre plads de har, for de forstyrrer nemmere hinanden.

Alt for lidt plads

Så stimler de sammen foran døren og venter på, at den bliver åbnet. En dag fortalte jeg børnene om køernes ‘Økodag’, før jeg åbnede døren, og de stormede ud på legepladsen. Nora på fem år kom bagefter hen til mig og spurgte, om det var dem, jeg havde talt om. Hun så selv sammenligningen.

Lone Hygum beskrev den 22. april i Kristeligt Dagblad daginstitutioner som et socialt eksperiment, når der spares på pædagogisk personale i forhold til antal børn.

Det samme gælder i henhold til de kvadratmeter, som børnene færdes på. Forvaltningen prøver jævnligt på at presse flere børn ind på de i forvejen alt for få kvadratmeter. Gennem årene er det lykkedes. De gældende minimumstal er tre kvadratmeter per vuggestuebarn og to kvadratmeter per børnehavebarn, hvilket svarer til lidt mere end en enkeltmandsseng. Norske børn har det dobbelte.

På denne plads skal børn det meste af deres vågne tid udfolde sig fysisk og verbalt, lege vildt og larmende samt stille og fordybet. Det hele foregår klos op og ned ad hinanden.

Adfærden ændres

Undersøgelser viser, at konfliktniveauet blandt børn stiger, jo mindre plads de har, for de forstyrrer nemmere hinanden.

Jeg ser en adfærdsændring hos mange børn, når vi har en dag, hvor der er mange fraværende børn i børnehave. Bella, som har svært ved at fordybe sig i leg og ofte forstyrrer de andre børn, kan pludselig sidde fordybet og lege med dukker. Benjamin, som normalt er stille og tilbageholdende, er pludselig initiativtager i legene og tør deltage i en fælles debat. Handlinger, som jeg tillægger, at der er mere plads og ro til at kunne finde sig til rette.

Vi må skabe institutioner, hvor der er plads til, at børn kan lære at udfolde sig, lege fordybet og finde ro i sig selv, og hvor det ikke er nødvendigt med høreværn og skillevægge for at undgå konstant at blive forstyrret.

Om ti år er der 70.000 flere børn end i dag. Hos os har vi ikke plads til flere, da det snavsede garderobegulv allerede er taget i brug til at lege med biler. Så når de nye institutioner bygges, bør der ikke spares på pladsen. Vi vil ikke have flere stressede staldbørn.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. nov. 2018 - 08:20   13. nov. 2018 - 08:30

Læserbrev

af Malene Seest Holmqvist, pædagog, Hvidovre