15 Dec 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Børsting vil tækkes Thorning

Børsting vil tækkes Thorning

Netop som kravet om ændrede dagpengeregler breder sig i fagbevægelsen i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, bakker Børsting regeringen op.

LO's formand Harald Børsting mener, at problemet med de mange, der mister dagpengeretten, skal løses af de sociale myndigheder.
FOTO: PN
1 af 1

Lige som presset stiger på regeringen og specielt på socialdemokraterne for at ændre i dagpengereglerne, føler LO’s formand, Harald Børsting – af alle – sig kaldet til at tage trykket af kedlen og hjælpe helle Thorning Schmidt af krogen.

At LO’s førstemand synes, han skal tage mere hensyn til sine partikammerater i regeringen end til de ti tusinder, der enten er faldet ud af dagpengessystemet eller står til at falde ud, er himmelråbende.

Der er brug for er en enig fagbevægelse, der vil bruge hele sin styrke for at overbevise socialdemokraterne om, at der skal ændres på reglerne nu og her.

Vi taler faktisk om 60.000-70.000 mennesker, inden vi når frem til 2016, hvor regeringens dagpengekommision skal komme med forslag til ændringer af dagpengesystemet. 60.000-70.000 mennesker! Der står til at få forringet deres indkomstgrundlag meget kraftigt – eller helt fjernet.

Alle disse fagforeningsmedlemmer kan naturligvis ikke vente på, at en kommission får nosset sig sammen til at komme med en rapport en gang i 2015/2016.

Harald Børsting foreslår, at problemet med de mange, som falder ud af dagpengesystemet, betragtes som et socialt problem, og at det skal løses af kommunerne i det sociale system.

Dermed har Harald Børsting understreget, at LO er for de, som er i arbejde, mens de medlemmer, som ryger ud af arbejdsmarkedet, overlades til kommunale sagsbehandlere i stedet for stærke fagforeninger og A-kasser.

Harald Børsting er med sine udtalelser ikke særlig hjælpsom over for alle os, der har kæmpet i lang tid for at få ændret på de dagpengeregler, der truer titusindevis af mennesker på deres eksistensgrundlag. Tværtimod.

Det, der er brug for, er en enig fagbevægelse, der vil bruge hele sin styrke for at overbevise socialdemokraterne om, at der skal ændres på reglerne nu og her – i første omgang ved at føre genoptjeningsretten tilbage til 26 uger, som var gældende før dagpenge"reformen".

Hvis socialdemokraterne ikke vil lytte – eller fortsat vil overlade de 60.000 mennesker i Margrethe Vestagers vold – er det deres problem. LO og forbundene skal fastholde presset.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. aug. 2014 - 09:11   28. aug. 2014 - 09:15

Læserbrev

af Henning Hyllested MF, Enhedslisten