Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har sammen med fem andre ministre nedsat et nationalt stresspanel, der skal komme med løsninger på, hvordan stress bliver et mindre problem i samfundet. Umiddelbart en sympatisk handling, men det undrer mig, at der i panelet med 11 eksperter ikke er repræsentanter fra fagbevægelsen og ingen forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Men en operasanger er der fundet plads til.

Det er fint, at regeringen viser, at man er opmærksom på det massive problem, vi i Danmark har med stress, men de sidste 25 år er der brugt mange millioner på at forske i stress, der har været etableret tænketanke og nedsat mange udvalg. Der findes allerede rigtig mange anbefalinger på, hvad der kan gøres for at begrænse og forebygge stress. 

Alligevel er det psykiske arbejdsmiljø kun blevet værre gennem de seneste år. Omfanget af stress er steget med 21 procent fra 2010. 

Fakta om stress

Det, vi for alvor mangler, er viljen til konkret politisk handling. Strategien har gennem flere år været forkert, da der symptombehandles i stedet for at årsagsbehandle.

Flere undersøgelser viser, at offentligt ansatte har en markant større risiko for at få stress end lønmodtagere generelt. Konstante forandringer, rigide styringsinstrumenter, et øget arbejdspres samt en række områder med øget risiko for vold og trusler medvirker til, at offentligt ansatte i alle undersøgelser oplever, at det psykiske arbejdsmiljø er blevet forværret de seneste år. 

35.000 mennesker er sygemeldt på grund af stress – hver dag. 430.000 danskere har symptomer på alvorlig stress. Hver femte, der bliver syg af stress, risikerer at miste sit job, og hele 1.400 mennesker dør hvert år af stress. 

Stress er dyrt

Stress koster Danmark 14 milliarder kroner om året i form af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsenet. Ubehandlet stress udløser mere end halvdelen af alle depressioner og angstlidelser.

Men hvor er de politiske visioner? Hvor er viljen til handling? Det er utopi at tro, vi kan udrydde stress, men vi kan gøre meget gennem forebyggelse og lovgivning.

Vi kunne starte med at sikre en bedre balance mellem ressourcer og arbejdsmængde. Det er hårdt tiltrængt mange steder. Et godt psykisk arbejdsmiljø handler ikke om robuste medarbejdere, men om robuste organisationer. Det handler om arbejdspladser, hvor der sikres de nødvendige rammer for opgaveløsningen, og hvor medarbejdernes faglighed og trivsel er i fokus. 

Sverige viser vejen

Vi kunne også skele til Sverige. Her er de langt fremme. De har en lovgivning, der forpligter arbejdsgiveren til at undgå stress. Det psykiske arbejdsmiljø skal derfor reguleres ved lov. I dag har det stort set ingen konsekvens for arbejdsgiveren, at en medarbejder bryder sammen af stress. 

Mine forventninger til stresspanelet er derfor begrænsede. Forskningen og løsningerne har vi allerede. Det er kun et spørgsmål om at bruge dem.