Når samtalen falder på Israel og Palæstina, er det ikke længere nok at tale om apartheid. Apartheid er en forbrydelse mod menneskeheden, men situationen her er værre. Vi må begynde at tale om folkemord, og verden må vågne op og gøre noget. Historien har allerede gentaget sig nok i Palæstina.

Vi husker det tydeligt fra sidste år, hvor Israels angreb på Gaza kostede over 2000 palæstinensere livet.

Intet sted er det så tydeligt som i Hebron, når man går igennem byens gader. Shuhada Street var engang byens frugt- og grøntmarked, der sprudlede af liv. I de sidste femten år har gaden været lukket helt af for palæstinensere. Butikkernes ejere blev nægtet adgang, dørene svejset til og flere steder har jødiske bosættere malet davidsstjerner på dørene.

Palæstinensernes Krystalnat

Billedet af byen taler for sig selv. Butiksejere er fordrevet grundet deres etnicitet og butikkerne lukkede. Forskellen på Hebron og 1930’ernes Europa er blot, at her er det ikke jøder, der bliver fordrevet, men jøder, der fordriver. Vi skal ikke gå langt for at se graffiti med opfordringen "Gas the Arabs", som står malet på adskillige palæstinensiske huse i området.

Ordbogsdefinitionen på "apartheid" er økonomisk, juridisk og geografisk adskillelse af folk på baggrund af race. Vi har mure og checkpoints, der adskiller hvor folk må gå og ikke gå, på baggrund af, hvem de er.

Hvis en palæstinenser overtræder en af de mange linjer, bliver personen skudt. Jødiske israelere derimod, går hver lørdag en tur i de palæstinensiske områder af byen, omgivet af en hær af soldater. Folk er under forskellige lovsystemer. Palæstinensere er underlagt det militærretslige system, og israelere det civilretslige system.

Det har den effekt, at forbrydelser mod palæstinensere begået af israelere ikke straffes, og forbrydelser eller mistanke om forbrydelser mod israelere oftest straffes med døden eller med fængsling uden rettergang. Der er ikke dødsstraf i Israel, men landet betjener sig af udenretslige henrettelser i stor stil.

I henhold til folkeretten er apartheid en forbrydelse mod menneskeheden. Men vi er for længst forbi det stadie, hvor apartheid er tilstrækkeligt til at beskrive, hvad der sker her; hverken som historisk analogi til styret i Sydafrika eller i dets definition i folkeretten. Vi bliver nødt til at begynde at diskutere, om det er folkemord.

Hvad er folkemord?

Men hvad er egentligt "et folkemord"? Der findes flere definitioner af folkemord, som diskuteres af historikere og samfundsforskere. Hvor mange skal slås ihjel og under hvilke forudsætninger? Men folkemord er defineret ret klart i folkeretten. Der skal to forhold til, for at man kan tale om et folkemord: voldelig handling mod en befolkning og intention om at udrydde en befolkning delvist eller i sin helhed.

De voldelige handlinger, som er omfattet af folkemordskonventionen, er: drab på medlemmer af en gruppe, påføring af fysisk eller mental skade på medlemmer af en gruppe, bevidst påføring af ubærlige levevilkår, eller forhindring af gruppens reproduktion. Der skal altså både være intention og handling.

Ifølge folkeretten skal følgende handlinger straffes: folkemord, eller planlægning af, forsøg på, opfordring til, eller meddelagtighed i folkemord.

Man behøver ikke tage til Gaza for at se dette ske. Vi husker det tydeligt fra sidste år, hvor Israels angreb på Gaza kostede over 2000 palæstinensere livet, mens folkevalgte i Israel opfordrede til drab på alle palæstinensere i Gaza, og hvor FN efterfølgende udtalte, at Gaza forventes at være ubeboeligt i år 2020.

Familien Danas hus

Vi kan nøjes med at gå et par kilometer væk fra min lejlighed i Hebron, til Dana-familiens hus.

Familiens hus ligger mellem to af Israels ulovlige bosættelser, og bosætterne vil gerne have huset. De har formået at fortrænge adskillige af familiens naboer og tage deres huse. I går forsamlede over halvtreds bosættere sig omkring huset. Bosættere kastede sten og brandbomber mod huset og skød mod huset med pistoler, mens de råbte "død over araberne".

Her er både voldelig handling og folkemorderisk intention. Israelske soldater var til stede i hobetal og bakkede bosætterne op ved at beskyde familiens hus med tåregas og lydgranater. I nat har de samlet sig i større antal. Jeg kan jævnligt høre skud derfra i min lejlighed.

Verden må reagere snart, hvis ikke vi vil se folkemordet gentage sig, for det er allerede godt i gang.

Yonatan Ungermann Goldshtein bor for tiden i Hebron på Vestbredden. Han er studerende ved Aarhus universitet, blogger på Modkraft og en del af det internationale netværk Jøder mod folkemord.