20 Dec 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Bekymringen om dagpengene vokser

Bekymringen om dagpengene vokser

Arbejdsløse og fagligt aktive har fået et halvt år ekstra til at forsøge at løse problemet med den truende katastrofe for de mange ledige, der står til at miste dagpengeretten. Der er forskellige initiativer på vej rundt om i landet.

Bekymringen står tegnet i ansigterne hos disse deltagere i et møde for arbejdsløse hos 3F. Og billedet er endda ikke engang af nyere dato. Idag trues mange af økonomisk katastrofe, fordi de risikerer at miste deres dagpengeret.
FOTO: Martin Mounzer
1 af 1

I Odense vil netværket "Solidaritet eller frit fald" lave en dagpengeaktion den 27. november klokken halv fire på Flakhaven. Vi vil gerne symbolisere, at der er mange mennesker og familier, som står til at falde ud af dagpengesystemet og ind i fattigdom. Lignende initiativer er på vej rundt omkring i Danmark.

Aftalen om finansloven, som Enhedslisten lige har indgået med S, SF og R, giver venstrefløjen og fagligt aktive et halvt år til at presse regeringen yderligere i dagpengesagen. Det kræver, at alle tager fat og kæmper for den danske velfærdsmodel. Vi ser gerne, at fagbevægelsen tager kampen op, hvis vi skal gøre os nogle forhåbninger om at få ændret dagpengereglerne.

3629 fynboere, heraf 1535 odenseanere, risikerer at blive ramt af en dagpengekatastrofe . Vi opfordrer alle mennesker til ikke at forholde sig passive. Hvis du tror, at de andre kan undvære dig i kampen for rimelige dagpengeregler, så må du tro om igen. Kom frem fra sofaen og gå med i protesterne - eller organiser dem selv. Uanset om vi er i arbejde, arbejdsløse, sygemeldte eller studerende, så er vi en del af den samme kamp for en bedre fremtid i Danmark.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. nov. 2012 - 13:00   22. nov. 2012 - 13:00

Udtalelse

fra netværket Solidaritet eller frit fald, Fyn