I marts i år indgik et flertal af Folketingets partier en aftale om at udskrive folkeafstemning om afvikling af retsundtagelsen. 

Socialdemokraterne, Venstre, De Konservative, De Radikale, SF og Alternativet foreslår i stedet vedtagelsen af en ny såkaldt tilvalgsordning. Deres anbefaling betyder mere magt til EU.

Vi mener ikke, at EU skal have mere magt, og vil derfor opfordre dig til at stemme nej ved den kommende folkeafstemning.

Undtagelserne

Retsundtagelsen er en af de fire undtagelser, som blev forhandlet efter det danske nej til Maastricht-traktaten i 1992. Dengang var det danske nej et veto til hele traktaten, og for at komme uden om det udskrev den daværende borgerlige regering så en ny folkeafstemning.

Et flertal vedtog herefter de fire undtagelser fra Maastricht-traktaten. Der er tale om fire vitale områder for et lands selvbestemmelse.  Det drejer sig om euro-undtagelsen, den militære undtagelse, undtagelsen fra unions-borgerskabet og så retsundtagelsen, som er den af undtagelserne, der bliver sat til afstemning i dette efterår.

Hovedspørgsmålet for tilhængerne nu og i valgkampen er spørgsmålet om det europæiske politisamarbejde - Europol. Ja-partierne fremhæver, at hvis vi stemmer nej, kan Danmark ikke længere deltage i bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet, såsom børneporno, kvindehandel og narkokriminalitet.

Det lader sig ikke gøre, siger de, fordi vi på sigt ikke kan være med i Europol.

Skræmmekampagne

Danmark er i dag med i Europol. Samarbejdet har hidtil været ”mellemstatsligt”. Det vil sige, at det er reguleret som et samarbejde mellem selvstændige lande. Med Lissabon-traktaten blev Europol samarbejdet imidlertid ændret til et såkaldt ”overstatsligt” samarbejde.

Det vil sige, at det i fremtiden er EU, der har det sidste ord. Kort sagt: Det er vores retsundtagelse, der står i vejen for, at vi kan være med i Europol på grund af de nye bestemmelser i Lissabon-traktaten. 

Naturligvis kan og skal Danmark fortsat deltage i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet af alle typer. Et fortsat samarbejde i Europol kan, uden at vi fjerner retsundtagelsen, reguleres af en såkaldt ”parallelaftale”.

Sådan en aftale er der mere end 30 lande der har, for eksempel Norge. Vi skal ikke falde for en skræmmekampagne om, at vi ikke vil kunne deltage i kampen mod kriminalitet.

For at få danskerne til at stemme ja til at fjerne retsundtagelsen, har "anbefalerpartierne" opfundet den positive trylleformular om en såkaldt tilvalgsordning. Tilvalget er imidlertid stærkt betinget.

Ingen vej tilbage

For det første mener partierne, at vi skal afgive suverænitet på 22 konkrete områder. Når disse områder så er afgivet, kan de ikke senere vælges tilbage.

For det andet skal man være opmærksom på, at "Såfremt aftalepartierne senere måtte ønske at tilvælge sådanne retsakter (nye områder), kan det kun ske ved enighed blandt aftalepartierne eller ved, at det annonceres forud for et folketingsvalg".

Her defineres den politiske glidebane.

Vi fastholder, at det vi skal stemme om er, om vi vil afgive mere indflydelse til EU. Om det fremadrettet er EU, der skal være med til at sætte rammerne for, hvilken retssikkerhed og hvilke strafferammer, der skal gælde, eller om den slags beslutninger skal tages i det danske Folketing. 

Et ja er et ja til en såkaldt tilvalgsordning, der gradvist overfører mere og mere beslutningskraft til EU, uden mulighed for at få den tilbage. 

Et nej er et ja til at bevare demokratisk indflydelse på retspolitikken, ved at holde beslutningerne der, hvor de hører hjemme, nemlig i Folketinget.

Nogle relevante fakta:

• Hvem anbefaler ja? Venstre, Det konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre, Alternativet, SF og Socialdemokraterne.
• Hvem anbefaler nej? Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.
• Schengenaftalen er ikke en del af folkeafstemningen.
• Asyl- og indvandrerområdet er heller ikke en del af folkeafstemningen.
• På hjemmesiden www.justitsministeriet.dk finder du den politiske aftale, der er indgået mellem Venstre, Socialdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre, SF og Alternativet.
• Her finder du også en analyserapport om de retslige og indre anliggender, udarbejdet af ministeriets embedsmænd, og en oversigt over de vedtagene retsakter, der er omfattet af det danske retsforbehold.