Uden for storbyerne er den kollektive trafik gennem de seneste 15 år blevet drastisk forringet. Der er blevet længere mellem busserne, og billetpriserne er strøget i vejret. Det ønsker vi i Enhedslisten at gøre noget ved.

Mens det er blevet dyrere at tage bus eller tog, så er det blevet langt billigere at være bilist.

Mens det er blevet dyrere og sværere at tage bus eller tog, så er det blevet langt billigere at være bilist. Selvom alle bilister klager over dyre transportudgifter, så er faktum, at udgifterne til at eje og køre bil fylder langt mindre i et almindeligt budget end for bare 10 år siden. Derfor vælger nærmest alle, der kan, selvsagt privatbilen frem for bussen. Og det giver større problemer på vejene, i byerne og for klimaet.

Men kommunerne har mange muligheder for at tilbyde gode alternativer til bilen, også i provinsen. Flere steder eksperimenterer man for eksempel med at erstatte tomme rutebusser med gratis individuel transport efter behov. Det er løsninger, der skal udbredes og udbygges. Det kan imidlertid kun lade sig gøre, hvis kommunerne får støttekroner fra staten til formålet.

Hvor skal pengene komme fra?

For at skaffe finansiering til det har vi i Enhedslisten set på, om de sidste ti års drastiske fald i udgifterne til at købe og bruge en bil, giver mening. I den forbindelse er vi faldet over en række fradrag, som tiden er løbet fra.

For eksempel blev der for 44 år siden indført et fradrag til biler med bilradio. Det skulle dengang få flere til at investere i biler med radio, som kunne informere om trafikken. Men i dag sidder der i alle biler en radio, der max er 300 kr. værd. Alligevel forærer man alle os, der betaler skat, 1.800 kr. i fradrag til enhver, der køber en middelbil med bilradio. Er det rimeligt? Det synes jeg ikke.

På samme måde betaler du og jeg i dag over 11.000 kroner i fradrag til alle, der køber en ny middelbil med ABS-bremser og ESC-antiudskridning. Men fra næste år bliver udstyret lovpligtigt i nye biler. Så er der ikke længere grund til at bruge fradrag på at få folk til at investere i det.

Hvis vi ser på små biler, så vil det kun koste cirka 80 kroner om måneden i et typisk billån, hvis vi afskaffer disse to forældede fradrag. Til gengæld vil staten få op til to milliarder kroner ekstra ind årligt, som kan give et gevaldigt løft til den kollektive trafik uden for storbyerne og gøre bussen til et reelt alternativ til tiden bag rattet. Jeg mener, at det er et rimeligt og retfærdigt bytte.

Et større perspektiv

Selvfølgelig er det surt som bilist at skulle betale en lille smule mere ved næste bilkøb. Men den lille prisstigning skal sættes ind i et større perspektiv:

I dag koster det kun halvt så meget af budgettet at køre 100 kilometer dagligt til arbejde sammenlignet med for 10 år siden. For benzinprisen er – tro det eller ej – ikke fulgt med lønudviklingen, og bilerne kører væsentligt længere per liter.

Det koster også en væsentlig mindre del af lønnen at købe en bil. Hvis man omregner til dagens pris- og lønniveau, så kostede en gennemsnitsbil 100.000 kroner mere i 2007, for blot syv år siden. Det skyldes primært, at staten siden da har indført meget lukrative fradrag til nye bilejere. Fradrag, som vi alle sammen betaler til via skatten, uanset om vi har bil eller ej.

I det sidste årti er bilisterne altså virkelig blevet tilgodeset. Det må være på tide også at hjælpe dem, som ikke har råd til eller gerne vil undvære en bil. Også uden for storbyerne.