I 1973 gik Danmark til valg midt i en krisetid, hvor ordet politikerlede blev forklaringen på at en mand og hans nye parti for altid skulle ændre danmarkshistorien.
Sloganet var 0 i trækprocent og 15,9 procent af danskerne mente, at denne politik var landets fremtid, skønt det senere førte til en fængselsdom på tre år, og eksperterne mente, der blot var tale om proteststemmer.
Herefter blev partiets politiske holdning, at muhammedanerne skulle ud af Danmark, fordi de ynglede som rotter og ikke gad arbejde.
Et tolerant folkeslag
Vi var dog stadig et af de mest tolerante, fredselskende og åbne folkeslag i verden, hvilket gjorde, at udtalelsen "yngler som rotter" og andre lignende udtalelser førte til en dom.
Dette førte til en debat om ytringsfrihed, og sidenhen blev kravet om denne ytringsfrihed det, som man henviste til når minoritetsgrupper skulle "hænges ud".
Sociale reformer i dagens Danmark består i, at man trækker de svageste op ved at tage penge fra dem, og herpå forgylder man toppen af samfundet med god samvittighed.
Måske var vi et af verdens mest tolerante folk, og måske er vi det stadig? Alligevel førte denne politiske holdning til at vi i 1998 fik "danskheden" i form af en markant kvindelig leder med et nyt parti, som blev valgt ind i folketinget.
Hun havde forladt protestpartiet og var blevet "stueren" under henvisning til kongehuset og dannebrog, samt at muhammedanerne nu var blevet til muslimer.
I 2001 blev partiet tilmed det parlamentariske grundlag for en ny regering med visioner om skattelettelser, stramning af flygtningepolitikken, arbejdsløse får for meget, Danmark i krig og den personlige frihed tilbage til danskerne.
Faktisk startede den generelle politiske holdning til arbejdsløse på dagpenge allerede i 1983 med, at man lavede en dagpengeperiode på maksimalt syv år, og inden valget i 2001 havde man yderligere skåret denne periode ned til fire år, hvorefter den afgående regering i 2011 gik til valg på en to-års dagpengeret.
De røde lejesvende
De tabte efterfølgende valget, men vandt på de politiske holdninger. Hvad vores tolerance angår, er man blevet enten kommunist eller en af "de røde lejesvende" når ord som fælleskab, sammenhold og fagforening kommer på banen, dog undtaget al støtte til danske soldater i krig. Og skønt den politiske foragt for Kina har været stor, har vi fået indført tre-barns-politik i Danmark.
Sociale reformer i dagens Danmark består i, at man trækker de svageste op ved at tage penge fra dem, som kun har en smule mere, og herpå forgylder man toppen af samfundet med god samvittighed.
Når statistikken derefter viser, at jo dårligere økonomi, der er i familien, jo større er risikoen for manglende uddannelse, dårlig sundhed, misbrug og kriminalitet, bliver strafferammerne hævet og skylden lagt over på de muslimske minoriteter, som samtidig tilhører de økonomisk dårligt stillede.
Spørgsmålet, som står tilbage er: Hvem sejrede egentlig ved valget i 1973? Størst af alle fællesskaber er det, hvor alle har mulighed for at give mere ud, end de får tilbage.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278







