Så skete det igen, som for to et halvt år siden da et enigt folketing stemte for at Danmark skulle blande sig militært i en væbnet konflikt i det Nordafrikanske. Dengang bombetogt i Libyen, nu en FN-mission i Mali.

FredsVagten må konstatere at Danmark bliver ikke klogere. Libyen er et voldeligt kaos selvom spindoktorer og logrende medier ihærdigt har prøvet at fortælle os noget andet.

Og konflikten i Mali er endnu en indgriben i en del af verden, vi kulturelt ikke forstår, idet som det formuleres i Politiken "Indsatsen i Mali er led i Danmarks bredspektrede indsats for at bidrage til stabilitet i den urolige Sahel-region."

Denne formulering  peger på vores utrolige arrogance; at tro at vi som et fremmedelement kan skabe stabilitet, når det snarere er sådan at det lokale samfund og dets kultur som et immunforsvar angriber vores indtrængende fremmedlegemer.

Det er på gaden, at det egentlige demokrati udspiller sig. Når magten er blevet korrumperet, må folket stemme med fødderne.

Og FN er kun et let slør over denne arrogance, da folk i Sahel-bæltet kun med rette kan opfatte FN som et redskab for Vestens interesser.

Vi anerkender, at det er et relativt beskedent bidrag den danske stat deltager med i Mali, men vi anerkender på ingen måde, at dette bidrag tager afsæt i den stadigt voksende militarisme i det førhen fredelige danske samfund, og føres uden forståelse for de kulturelle implikationer.

Bedrøvede er vi magtesløse tilskuere til en politik der langsomt men uundgåeligt vil eskalere til en Tredje Verdenskrig.

Bedrøvede må vi fortælle vore børn og børnebørn, at "de voksne" accepterer en politik, der smadrer den verden, de skal arve. Som ikke vil gøre op med vores eget overforbrug og fattigdommen i store dele af verden. Som hylder krig som politisk middel for at bevare Vestens dominans og ubæredygtige rigdom.

Selvom mange danskere ikke direkte går ind for disse krige, accepterer vi dem alligevel indirekte, idet vi tager det demokratiske medansvar for, hvad politikerne med vores parlamentarisk delegerede mandat bestemmer. Og det viste sig ved sidste folketingsvalg for to år siden, at vi kan ikke stemme os til en anden politik.

I erkendelse af dette må FredsVagten indse at vores aktivitet på ingen måde ser ud til at nærme sig en afslutning. Det er på gaden, at det egentlige demokrati udspiller sig. Når magten er blevet korrumperetm må folket stemme med fødderne.