I anledning af Nelson Mandelas død er flere borgerlige politikere i dag ude og ære Mandelas politik og minde.
Blandt andet har Venstres formand Lars Løkke Rasmussen på sin facebook-side beskrevet Nelson Mandela som en af de største forkæmpere for frihed og lige rettigheder for alle mennesker.
Men det er topmålet af hykleri, når flere borgerlige i dag er ude og lovprise Nelson Mandela og forsøger at indskrive sig selv som en del af kampen mod apartheidstyret.
Den borgerlige fløj var blandt de ivrigste modstandere af de handelsrestriktioner mod det hvide apartheidstyre, som Mandela ønskede indført.
Vi skal ikke glemme, at Venstre og resten af den borgerlige fløj var blandt de ivrigste modstandere af de handelsrestriktioner mod det hvide apartheidstyre, som Mandela ønskede indført, ligesom de ikke anerkendte ANC som en legitim bevægelse, der repræsenterede den sydafrikanske befolkning.
Det er jo hykleri, når man på den ene side erklærer sin støtte til en mand, der kæmpede hele sit liv for at befri sit folk for et forfærdeligt, undertrykkende styre, når man på den anden side var villig til at forsætte sin støtte til selvsamme styre.
Hykleriet når nye højder, når formanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl på facebook erklærer, at han ofte fremhæver Nelson Mandela som den person, han beundrer mest, og kalder ham Sydafrikas Gorbatjov.
Denne støtte kan være svær at forstå, da den tidligere formand og nuværende værdi-ordfører i Dansk Folkeparti i et debatindlæg i Berlingske Tidende den 6. maj 1990 beskrev ANC som en terrororganisation og beskrev Nelson Mandela som betalt og styret af Moskva og ansvarlig for væbnet opstand og tortur.
Morten Nielsen var i 80'erne og 90'erne stærkt engageret i kampen mod apartheid. Som den ene ud af kun tre danskere var han officielt inviteret til Nelson Mandelas præsidentindsættelse.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278