Venstre og Dansk Folkepartis planer om at udrense politiske modstandere er den foreløbige kulmination på en lang række angreb på det lokale demokrati. Fælles for dem alle er, at de er blevet besluttet af en snæver elite, mens folket har været sat uden for døren.

Frem for at lade engagerede borgere være drivkraften i udviklingen af folkeskolen besluttede en politisk elite bag lukkede døre, at mange tusinde elevers skoler skulle lukke.

Skolelukningerne er den mest iøjnefaldende sag. Frem for at lade engagerede borgere være drivkraften i udviklingen af folkeskolen besluttede en politisk elite bag lukkede døre, at mange tusinde elevers skoler skulle lukke, og elever og ansatte udsættes for danmarkshistoriens største flyttecirkus.

Men ikke nok med det. Omann og kompagni vil hellere rive de lukkede folkeskoler ned end indgå i et samarbejde med forældre, der kæmper for at bevare den lokale skole ved at oprette en friskole. En helt uhørt mangel på respekt, der er uden sidestykke i nogen dansk kommune.

Foragten for folket viser sig også i den politiske aftale mellem Venstre og Dansk Folkeparti. Omann og kompagni vil afskaffe den omkostningsbestemte husleje. Det betyder, at lejere i private lejeboliger kan se frem til, at huslejen fra den ene dag til den anden kan stige til det dobbelte. Familier, der ikke kan betale den forhøjede ydelse, vil blive tvunget til at gå fra hus og hjem, mens de private udlejere tjener kassen.

Forslaget viser, at Omann først og fremmest bekymrer sig om at forgylde sine venner - mens vi andre skal betale regningen.

En borger fra Udbyhøj beskrev meget præcist den folkelige afmagt, da han på et borgermøde sagde: "Vi kunne lige så godt være styret fra København!"

Det er ikke kun i Udbyhøj, at afstanden til de lokale beslutningstagere føles så stor, at de lige så godt kunne sidde i København eller Bruxelles. Det opleves i hele kommunen - også i Randers By. 

Men det behøver vi ikke finde os i. 

Mange steder i Europa har folket taget et opgør med elitestyret og sat de traditionelle magtpartier fra bestallingen til fordel for nye folkelige alliancer baseret på et fælles håb om social retfærdighed og et virkeligt demokrati. 

Det samme kan vi gøre i Randers