14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Brev fra Peter

Brev fra Peter

En ung mands undrende spørgsmål til forældre og bedsteforældre om løst og fast i livet, – alt det, som han ikke forstår.

Hej Danmark! Jeg hedder "Peter", er 20 år gammel og færdig med folkeskolen. Jeg har taget min uddannelse som skibsbygger på det, der engang hed Odense Stålskibsværft Lindø, ejet af Danmarks rigeste mand, med elefant orden, Ridder af Dannebrog og vist nok en formue på kun små 162 milliarder kroner... Nu er værftet slukket  og lukket.

Mine forældre siger, jeg skal passe på. Hvorfor skal jeg passe på? Jo fordi jeg havde jo købt en lille Opel Astra 1.6 for 35.000 kroner, der transporterede mig dagligt på job. Og nu har jeg jo betalt min bil, og værftet er emmigreret til Korea, så jeg er ufrivilligt blevet ledig.  Kommer jeg ikke i ny uddannelse eller finder et andet job, skal jeg leve af bilen, eller i bilen efter to års ledighed, siger de. Hvorfor? Jeg forstår det ikke. I Munkebo er der ikke mange jobs tilbage. Vi er ved at blive en lille død by.

Arbejdernes Landsbank er flyttet og butikkerne lukker på skift. 

Arbejdernes Landsbank er flyttet og butikkerne lukker på skift. Ja nu er det nærmest et dødt udkantsområde sammen med Hindsholm/Fyns hoved.

Jeg vil så gerne have et job igen, købe mig egen bolig, og være en god, samfundsnyttig borger. Men mine venner siger jeg skal passe på. Hvorfor skal jeg passe på? Jo for etablerer jeg mig, og ufrivilligt bliver fyret i mit nye job som slagter i Esbjerg,  ja, så har jeg friværdi i huset og kan ikke hjælpes i Danmark, siger de. Skal jeg så spise mursten som kompensation for, at jeg kom hver dag og passede mit job?

Jeg vil så gerne have en kone, gifte mig og stifte familie. Men min mormor og morfar siger, jeg skal passe på. Hvorfor skal jeg passe på? De siger, at det er umuligt for mig at finde kærligheden i udlandet, for eksempel Tyskland, fordi jeg skal forsørge hende, og det nærmest er umuligt at bringe kærligheden sammen i Danmark. Hvorfor? Jeg forstår det ikke! 

Mormor og morfar siger, at det er en, der hedder Pia, der har sat nogen spærrebomme op for danskere i forhold til grænserne og kærligheden til udlandet. Mormor og morfar er meget kede af det. De siger jeg skal passe på med at få børn i Danmark. Hvorfor, spørger jeg dem. Jo, kære Peter, Danmark har ændret sig meget radikalt, så vores oldebørn vil blive straffet, hvis du risikerer at miste dit nye job ude på Micro Matic, nu de taler om at flytte til Polen... Når du er på overførselsindkomst vil politikkerne gerne straffe dig, for selv at køre på 1. klasse, med deres egen overførselsindkomst.  Jamen, mormor og morfar, I har da altid sagt, at i Danmark har man et socialt sikkerhedsnet.

Kære, søde Peter, det er rigtig, rigtig mange år siden, og vi er meget glade for, at vi ikke er 20 år i dag som dig. Hvorfor, mormor og morfar. Fordi du ved, vi aldrig har bedt nogen om hjælp, og forleden da vi stod nede på den nye sammenlægningskommune, Kerteminde Kommune, så skulle morfar ha refunderet lidt håndører for sin livstruende cancermedicin, men sagsbehandleren sagde : Det kan vi ikke hjælpe dig med Orla, du har bevist at du selv kunne betale det... 

Sådan er Danmark blevet Peter. Men hvorfor mon, mormor? 

 

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. sep. 2012 - 10:45   31. okt. 2012 - 11:51

Læserbrev

af René Hakon Erbs, Langeskov