Der males et forkert og unuanceret billede af den egentlige problematik om den engelske afstemning.

Så længe Storbritannien er medlem af EU, er de reelt regeret fra Bruxelles. Det er en magt, som det britiske parlament har afgivet.

Medierne og eksperter har tegnet et misvisende billede af, hvad der blev afgørende for briterne, da de for to uger siden skulle træffe deres valg i stemmeboksene. Der er i britiske medier – ligesom i internationale – forsøgt malet et billede af, at det var enkelte mærkesager som eksempelvis indvandring, der blev afgørende for krydsets placering. Men det billede er forvansket af den grove forsimpling, det bygger på.

Jeg besøgte selv Storbritannien under valgkampen. Jeg talte med mange vælgere fra begge sider, og min oplevelse var, at hver enkelt vælger stod i et langt mere komplekst dilemma.

Men det helt centrale emne har for mange omhandlet, hvem der skal føre Storbritanniens politik fremadrettet. Så længe Storbritannien er medlem af EU, er de reelt regeret fra Bruxelles. Det er en magt, som det britiske parlament gennem skiftende regeringer har afgivet.

EU's politik har slået fejl

Men nu har briterne altså igen gjort krav på kontrollen over egne anliggender. Et af områderne er naturligvis indvandring, hvilket bekymrer nogle mennesker.

Det skyldes hovedsageligt, at Storbritannien ikke har en chance for at styre sin egen politik på dette område, så længe de er i EU.

Her finder befolkningen det kun rimeligt, at det er op til briterne selv at være i stand til at afgøre, hvem der kommer ind i landet. EU’s ’one-size-fits- all’-politik, der ikke tager højde for de 28 landes forskelligheder, har slået fejl - også på detteområde.

Derfor må medier og diverse eksperter nu – efter det britiske folks beslutning – fokusere på de egentlige problemstillinger. De, der omhandler demokratiske og suverænitetsmæssige spørgsmål.

Folkeafstemningen handlede om retten til selvstyre, og det er, hvad det britiske folk i sidste ende ønsker. Med Brexit har briterne stemt for, at Storbritannien på ny kan markere sig globalt i stedet for at være repræsenteret af en ikke-folkevalgt EU-kommission, som ingen i befolkningen efterhånden har tillid til.