Nordkorea bliver fremstillet som trusselsbillede i begrundelsen for fornyelsen af det britiske atomforsvar kaldet Trident. I debatten i det britiske parlament 19. juli hævdede den ny premierminister Theresa May, at truslen fra Nordkoreas militær var et af hovedargumenterne for at styrke det britiske atomforsvar.

De missiler som Nordkorea er i besiddelse af er kun kortrækkende, hvilket også ligger i tråd med landets idealer om ikke at føre en angrebspolitik. 

Dette udstiller ikke kun den dybde af bedrag, som den britiske regering vil synke til, men udstiller samtidig også den store uvidenhed om virkeligheden Nordkorea – selv på højeste politiske plan.

Med blot lidt kendskab til Nordkorea ved man, at landet hverken har intention om, og er ej heller i stand til at true nogen på den måde. De missiler som Nordkorea er i besiddelse af er kun kortrækkende, hvilket også ligger i tråd med landets idealer om ikke at føre en angrebspolitik.

Officielle rapporter skønner at missilerne maksimalt har en kapacitet på 1000 kilometer, hvilket gør det umuligt at være en trussel overfor hverken Storbritannien eller USA, som det ofte hævdes.

Dette betyder dog ikke, at vestens ledere afholder sig fra at "lange ud" efter Nordkorea på en billig og opportun baggrund, der ofte bunder i dårlig og doven journalistik fra personer, der aldrig har sat sine ben i landet. Siden slutningen på Koreakrigen i 1953, har Nordkorea blot villet være en selvstændig og uafhængig nation, der følger Kim Il-Sungs grundlæggende principper om Juche, der kan oversættes til "selvhjulpenhed".

På grundlag af disse falske trusler har Theresa May og det britiske parlament nu besluttet at bruge milliarder af pund på det ny atomforsvar. Jeg mener, det vil klæde den britiske regering at søge dialog og fred i verden frem for at skabe fjendebilleder.