08 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Bulldozere løser ikke sociale problemer

Bulldozere løser ikke sociale problemer

Der er store sociale problemer i visse boligområder i storbyerne. Men de løses ved en social indsats og ikke ved blot at rive nogle bygninger ned, som statsministeren foreslog i sin nytårstale.

FOTO: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix
1 af 1

I sin nytårstale proklamerede statsministeren Lars Løkke Rasmussen, at han ville sætte ind mod problemer i de såkaldte ghettoområder med bulldozere og jævne dem med jorden.

Der er massive sociale problemer i nogle boligområder, men de kan kun kan løses ved socialt arbejde.

Den mest tåbelige løsning man overhovedet kan forestille sig. Det er jo ikke betonen, der skaber problemerne, det ved enhver da. Al den snak om parallelsamfund er et dække over, at der er mennesker med udenlandsk baggrund, der er fanget i fattigdom, arbejdsløshed og håbløshed. Nogle endda i kriminalitet.

Der er massive sociale problemer i nogle boligområder, men de kan kun kan løses ved socialt arbejde. Man er nødt til at have fat i den enkelte person og finde løsninger på det, der hindrer vedkommende i at fungere i samfundet. Der er ingen genveje eller lette løsninger her.

Netop det sociale arbejde har den nuværende regering hånet og latterliggjort. Den har endda beskyldt socialrådgiverne for at holde på deres klienter, for at de selv kunne beholde deres arbejde.

Det var den tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, der udtalte det, dengang Anders Fogh Rasmussen var statsminister.

De skulle bare i arbejde, og man troede alle andre end socialrådgivere bedre kunne sørge for det.

Det er ikke lykkedes trods sanktioner og nedskæringer af de sociale ydelser. Derfor ser vi, at der fortsat er de samme problemer i visse boligområder, og det ændrer sig ikke, selv om der er et økonomisk opsving.

At nedrive boligområder koster penge, som kunne bruges langt bedre på en social indsats. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. jan. 2018 - 08:40   04. jan. 2018 - 08:50

Læserbrev

af Kit Aastrup, Aarhus