17 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Corydon-udmelding er helt uantagelig

Corydon-udmelding er helt uantagelig

I Horsens Kommune er det endelig lykkedes at få arbejdsklausuler og kædeansvar med som krav i kommunale udbud. Derfor er Corydons synspunkter ekstremt skadende.

Corydons udmelding om, at han og regeringen ikke vil forlange at hovedentreprenørerne indfører kædeansvar, skaber uro rundt omkring i fagbevægelsen.
FOTO: Liselotte Sabroe/Scanpix
1 af 1

TV 2 kunne for nylig meddele, at finansminister Bjarne Corydon er imod at indføre kædeansvar for hovedentreprenører. Han tog samtidig regeringen til indtægt for at mene det samme. Denne udmelding har ført til stor uforståenhed fra både partifæller og fagforeningsfolk.

Vi er jo vant til lidt af hvert fra Bjarne Corydons side, men det her stikker vist det meste. I årevis har vi i fagforeningerne og i arbejderpartierne kæmpet for at få gjort noget ved social dumpning, og her er kædeansvar sammen med arbejdsklausuler nogle af de væsentligste redskaber.

Hvis ikke han kan bringes til fornuft, bør han afsættes som minister. Han ville sikkert blive taget imod med åbne arme i Liberal Alliances folketingsgruppe.

I årets budgetforhandlinger i Horsens Kommune er det så endelig lykkedes at få introduceret arbejdsklausuler og kædeansvar som et krav i forbindelse med kommunale udbud. Og så kommer denne her udmelding. Det er helt uantageligt og ekstremt skadende, for det som en samlet arbejderbevægelse og alle arbejderpartierne målrettet forsøger at få igennem i kommunerne.

Som lokalformand for Metal vil jeg lade denne besked gå videre til forbundsledelsen i Metal, men samtidig vil jeg som SF’er også kontakte ledelsen i SF og mine kontakter i folketinget og fortælle dem, at Bjarne Corydon skal ændre synspunkt og bakke 100 procent op om at indføre kædeansvar for hovedentreprenører. Det kan han jo passende gøre i de igangværende finanslovsforhandlinger med Enhedslisten.

Hvis ikke han kan bringes til fornuft, så mener jeg han bør afsættes som minister. Skulle han være utilfreds med denne udsigt, så er jeg sikker på, at han vil blive taget imod med åbne arme i Liberal Alliances folketingsgruppe.

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. nov. 2013 - 09:45   08. nov. 2013 - 10:00

Læserbrev

af Bjarne Sørensen, byrådsmedlem SF Horsens