Anklager om inkompetence, massive løftebrud og manglende troværdighed klæber til finansminister Bjarne Corydon. I en desperat jagt på blå midtervælgere har Corydon fejlet på alle parametre.

Ved at lancere et skamløst ophørsudsalg af socialdemokratiske værdier har finansministeren sat egne vælgeres tillid over styr i hobetal og er hovedårsagen til partiets totale nedsmeltning.

Borgerlige vælgere stemmer fortsat blåt, mens de socialdemokratiske vælgere protesterer ved at gå til Enhedslisten eller Dansk Folkeparti.

De ramte familiers dybe fortvivlelse trænger ikke igennem kagernes sprøde knasen og koppernes klirren, når der bliver nippet til kaffe og konditorkage i regeringskontorerne.

Med vanlig inkompetence forårsagede Corydon en DONG skandale, hvor han valgte at se stort på Danmarks forsyningssikkerhed for at lade en kapitalfond, Goldman Sachs, med kortsigtede profit-interesser komme til fadet med vetoret.

Senest Corydons manøvre omkring privatisering af kernevelfærd som ældreomsorg, børnehaver, vuggestuer og hjælp til handikappede og udsatte unge og voksne – det handler om at få mest for pengene, forklarer finansministeren sine nyliberale kongstanker om udlicitering og markedsgørelse af velfærden. En manøvre, der vil føre til den mest vidtgående undergravelse af vort velfærdssamfund til dato …

Efterhånden synes intet helligt i magtens korridorer: sort er gjort til hvidt, krig til fred, nat til dag. Et mylder af reklamedrenge har fået lov til at styre showet med smart spin og manipulation.

Luftsteg og vindfrikadeller

Her forud for regeringens reform af beskæftigelsessystemet har Bjarne Corydon - tynget af ansvarets åg - været med til at sætte heksejagten ind: skingre krav om mere kontrol og idèrige stramninger, hvor våde hundeøjne og rørende omsorg for de arbejdsløse dækker over besparelser, pisk og angreb på hele dagpengesystemet.

En socialdemokratisk ledet regering har:

• promoveret et menneskesyn, der forflygtiger al anstændighed og socialt ansvar. Man har smadret solidariteten, krænket og forhånet de svageste, mens velfærden er blevet udhulet på alle områder.
• fattiggjort udsatte grupper og ladet andre rage århundredets fortjenester til sig. Samfundets rigeste er blevet forgyldt og regningen sendt til ledige, kontanthjælpsmodtagere, SU-modtagere, syge og ældre.
• gennemført en dagpengereform, hvor 35.000 har mistet dagpengeretten i 2013. I 2014 vil yderligere 14.000 blive ramt. Tusinder af familier tvinges fra hus og hjem, børn henvises til en opvækst i fattigdom. Kriminalitet og misbrug lurer lige om hjørnet.

Men de ramte familiers dybe fortvivlelse trænger ikke igennem kagernes sprøde knasen og koppernes klirren, når der bliver nippet til kaffe og konditorkage i regeringskontorerne.

Himmelråbende blændværk

Den såkaldte akutjob-pakke, der skulle hjælpe langtidsledige, er et skoleeksempel på himmelråbende blændværk. Varm luft uden indhold. Men Bjarne Corydon kunne i ægte Hjallerup-marked-stil betegne akutjob-pakken som en "fuld, hel og dækkende løsning" – og senere: "Nu tror jeg godt vi kan stoppe snakken om, at folk må gå fra hus og hjem."

Der findes politikere med ægte følelser for de svageste i samfundet.  Og så er der Bjarne Corydon …

Akutjob-ordningen ville skaffe 12.500 job til langtidsledige, blev der sagt. I hektisk tempo blev alle typer job da også slået op som akutjob: hospitalsdirektører, overlæger, IT-direktører, presserådgivere, salgschefer, 200 lægestillinger og så videre. Selv DONG slog en stilling som "Site-manager med lederpotentiale til store termiske anlægsprojekter" op som akutjob.

Da ordningen udløb, var kun få hundrede akutjobopslag mundet ud i ansættelser, og tusindvis af langtidsledige stod stadig til at miste deres forsørgelsesgrundlag.

Tidligere overvismand, professor i økonomi, Christen Sørensen, konstaterede i BT: "Enten er Corydon uduelig eller også er han inkompetent ..."

Man kunne også formulere sig som Politikens Kristian Madsen: "Bjarne Corydon har gennem de sidste år på skift indtaget næsten samtlige kendte positioner i debatten om dansk økonomis problemer."

Der findes politikere med ægte følelser for de svageste i samfundet. Som aldrig har adskilt moral og politik, og som har forenet deres politiske virke med anstændighed. Politikere, der har haft modet til at lytte til hjertet og turde forlade geleddet, når samvittigheden krævede det. Hvor værdier og holdninger har styret de politiske budskaber – ikke medieeksperter og meningsundersøgelser.

 Og så er der Bjarne Corydon …