Hillerød kommune indfører den dyreste og dårligste løsning på kloakproblemerne. Fagfolkene er ikke i tvivl om, at separatkloakering er den bedste og billigste ordning – men en gruppe borgere har formået at presse politikerne i SF, Eadikale og Socialdemokratiet til at vende på en tallerken og stoppe de planer, vi har arbejdet med i seks - syv år.
Kloakker er et indviklet fagområde, og man kan ikke fortænke folk i, at det er svært at overskue, hvilken løsning der er den bedste.
Men man kan kræve af de valgte politikere at de sætter sig ind i tingene og gør det, som er mest forsvarligt for helheden.
Venstre, DF og LA var også for oplægget til spildevandsplan, indtil de opdagede, at der var stemmer i at støtte dem, som ikke vil betale deres del.
Det er ikke nogen sejr for demokratiet, at en mindretalsgruppe får ret på flertallets bekostning.
Det kan jo godt gå, at oppositionen er imod nødvendige løsninger, også når de godt ved, at det er det rigtige. Så vedtager flertallet det rigtige alligevel, problemet løses, og oppositionen kan brokke sig alligevel.
Værre bliver det, når de, som er gået til valg på en ansvarlig miljøpolitik, pludselig springer fra. Det betyder oversvømmelser med spildevand i søer og åer, i kældre og på for eksempel boldbaner og legepladser.
Det er ikke nogen sejr for demokratiet, at en mindretalsgruppe får ret på flertallets bekostning. Demokrati er, når man kan stole på politikerne. At de gør det, de har lovet også i modvind.
I stedet for at separere, vil man nu lægge rør, som er så store, at de kan klare regnvandet også ved større regnskyl. Men ved endnu større regnskyl løber de over – ikke med rent regnvand men med opblandet spildevand med bakterier, og hvad der ellers er i.
Denne løsning er cirka dobbelt så dyr. Det skal betales af alle borgere i byen med en stigning på cirka fem kroner stigende til cirka ti kroner per kubikmeter spildevand.
Gennemsnitsforbruget er 120 kubikmeter, altså 600 kroner stigende til 1200 krober om året per husstand. Knapt halvdelen af husstandene har allerede betalt for separatkloak, og det skal nybyggerier også, så det er rigtig mange som skal betale to gange.
I Fælleslisten står vi ved vores miljøpolitik, og vi prøver ikke at bilde folk ind at klimaforandringerne bliver gratis. Husk at vi låner verden af vores børn.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278